- En kommentar af en autonom aktivist
Den sorte bloks funktion og rolle har overlevet mange års ujævne modstandsforløb / cyklusser. Netop fordi den symboliserer og udtrykker en konsekvent uforsonlig distance til det lov- og moralkodeks, det borgerlige samfund bygger på...
De konkrete udtryksformer er baseret på en principiel accept af aktionsformernes mangfoldighed og selvstændig
militant ageren. Ofte i modsætning til den øvrige aktive venstrefløjs *formelle* bekendelse til aktionsmangfoldighed, der i realiteten altid kun tillader andres aktionsformer, når de interne
styrkeforhold ikke tillader noget andet.
Det er denne forholdsvis abstrakte men
afgørende overordnede referenceramme, der pr. refleks samler de forskellige mest radikale, vrede, militante aktivister, sammenhænge, grupper, whatever, til at finde sammen i en fælles blok, som
gennem årene havde mange navne på mange sprog - og som idag kaldes ”black bloc”.
Hamburg:
- Billede til venstre: autonom demo for bz-husene i Hafenstrasse (1987),
- Billede til højre: autonom antirepressionsdemo (2008)
Sort tøj
Det sorte tøj har ikke altid været det synlige kendetegn for den militante venstrefløj.
Tværtimod var de historiske udgangs- punkter for nutidens black bloc – den autonome bevægelse i Italien, sponti- bevægelsen i Tyskland og Frankrig, bz-bevægelsen i Holland, Zürich, København, London, samt det anti-imperialistiske miljø i Nordirland, etc. - slet ikke bekendt med dette ”black look”. Indtil slutningen af 1960’erne kæmpede disse militante blokke stort set uden maskering og meget individuelt klædt.
Først da politiet begyndte at anvende kamera-overvågning og der udvikledes de første spæde computerteknologier til efterlysning og efterfølgende kriminalisering af politisk militante demonstranter, begyndte demonstranter at maskere sig. I takt med perfektioneringen af statens kontrolmekanismer tilpassede de militante antagonist-iske fløje rundt omkring i verden deres fremtoning for at minimere kriminaliseringen.
Fra midt i 1980’erne udkrystalliserede sig det fælles sorte look blandt militante aktivister. For de flestes vedkommende betød det på den ene side et socialt signalement af et politisk anti-statsligt tilhørsfold.
På den anden side var det i demonstrationer og militante aktioner en praktisk forholdsregel mod den accelerer- ende overvågnings- og kriminaliseringspraksis, som på dette tidspunkt nåede kvalitative højder ifm. politiapparatets og justitsvæsenets udvidede beføjelser.
Så som : juridisk afsikrede præventive anholdelser, summariske kollektive domme, forfølgelse og fyringer fra jobbet / Berufsverbot, stærkt udvidede overvågnings – og aflytningspraktikker, etableringen af EUROPOL, mm.
_____________
Mens tøjstilen i de sociale oprørsmiljøer snarere refererer til de forskellige socio-kulturelle tilhørsforhold, så bibeholdes det sorte look ifm. de militante og eller politisk antagonistiske demonstrationer. For de fleste en forudsætning for ikke at blive indrullet i de kriminaliserings- og hetskampagner, der følger i kølvandet af de fleste militante demoer.
Hvilken debat?
En hvilken som helst diskussion, der reducerer de militante demonstrationer og blokke til deres ”sorte look”, står efter min mening i vejen for en POLITISK kritisk brugbar refleksion. Ikke mindst i relation til repressionsniveauets kvalitative rolle i kriminaliseringsbestræbelser, igangsatte hetskampagner og splittelsestaktik, inddæmningsstrategier, mm.
En anden side af den afpolitiserende funktion i fokuseringen på en kritik af sort tøj/maskerings–blok er, at dette ofte er udtryk for et konkurrence-segment i venstrefløjens interne magtkampe om definitionsmonopolet: Hvem der er de ”autentiske” venstreorienterede og hvem ikke. Samt ritualiserede afgrænsninger a la ”Deres demostil ødelægger det for os andre”, ”De er skyld i politiets overgreb”, mv.
-
Alt ialt et trist og kontraproduktivt, men desværre ret anvendt middel, der ikke peger på nogen som helst forståelse for ægte mangfoldighed og diversitet, som udspringer af forskellige holdninger og erfaringer ifm. statslig repression.
Politiske strategikoncepter
Det politisk-teoretiske aktionsindhold
af black bloc er i modsætning til partier og faste organisationer med et statisk programatisk grundlag båret af de konjunkturelle politiske forhold og omfangsmæssige mobiliseringsmuligheder. Dvs.
at det er afhængigt af diskussionsniveauet, organisatoriske og logistiske forberedelser, regional og socialpolitisk forankring, mm.
Derfor kan større overregionale black
bloc organiseringer ikke måles ud fra forud- gående erfaringer og kriterier. I modsætning til den lokale praksis og erfarings- bearbejdning med militante venstreradikale aktiviteter, kan det
overføres til globaliserede storbegivenheder.
En større og vellykket organisering og forsvar af demonstrationsretten, som det skete f.eks. under G8-mødet i Heiligendamm eller i Davos i Schweiz, eller under antirepressions-demonstrationerne i Grækenland omkring sidste nytår, etc. er ligeså lidt karakteristisk for den GLOBALE venstreradikale black blocs generelle styrke som f.eks. den svage mobilisering og noget desolate fremtoning af den venstreradikale blok under COP15 i København.
-
Sort blok - en globalt agerende politisk-militant paraplybevægelse
Netop fordi sort blok /black bloc i sin sammensætning, dens lokale praksisser, aldersforskelle (-i udlandet ikke i Danmark), samt politiske tilblivelseshistorie er så forskellig en størrelse, er det et fuldstændigt håbløst foretagende at forholde sig til den som til en homogen størrelse. I stil med et parti eller en organisation. I realiteten er den sorte blok et militant netværk med alt det, det indebærer: Fra succesrige sociale forankringer i bevægelser til små subkulturelle grupper, fra politisk-teoretisk arbejdende sammenhænge til ad-hoc aktionsgrupper, fra virksomhedsgrupper med mangeårige erfaringer til ad-hoc sammenhænge som NTAC.
_________________________
Politisk rummer den hele spektraet fra klassisk autonome med marxistiske, socialistiske eller forskellige
libertære holdninger og til frirums – og bevægelses-aktivister uden specifike ”-ismer”. Tilsvarende til analoge strategier for samfunds-mæssige forandrinsprocesser. Eller også ingen...
Mange af disse strømninger har på et tidspunkt et eller andet sted i Europa været de toneangivende. Dette sammensurium af antagonistiske militante bevægelser, individer og grupper har længe eksisteret og det er denne modstands”biotop”, som med al sandsynlighed langt ud i fremtiden fortsat vil præsentere den mest uregerlige, uberegnelige og uforsonlige modstand. Ganske i modsætning til de etablerede venstrefløjspartier, som mere eller mindre har overgivet sig til systemets integrationsmekanismer.
Det primære spørgsmål der efter min mening stiller sig er, om vi - der opfatter sig som revolutionære, der engagerer sig for helt andre samfundsforhold, er istand til at udvikle en reel evne til at acceptere andre aktions- former og udgangspunkter. Således at kritik og reflektion virker fremmende i et forbedret samarbejde for fælles mål, istedet for at forkomme til en meningsløs afgrænsningsmani.
Dette gælder naturligvis for alle involverede parter.
_________________________
(Denne kommentar fra al./ autonom infoservice er også offentliggjort som et indlæg på anarkistisk
debatforum ifm. diskussionen efter COP-15 topmødet i København)
_________________________
Læs om den autonome bevægelses historie, om autonomi som politisk begreb, om metode til analyse af sociale alliancer, mv. ... skrevet af aktive autonome