26. april 1986: Tjernobyl – den atomare advarsel

• Atomkraftulykken den 26. april 1986 
  - al. og ikh. / autonom infoservice, skrevet i 2006 og løbende ajourført

Ved ulykken eksploderede 'reaktor nr. 4' og ødelagde dens beton-
indkapsling. Udslippet er blevet målt til at være 400 gange større
end den radioaktive stråling fra atombomberne over Hiroshima
og Nagasaki i august 1945. 

Pripjat - atomkraftværksarbejdernes by  

I Pripjat, som var et kæmpestort moderne boligkompleks, beliggende omkring 3 km fra selve kraftværket, boede der på dette tidspunkt omkring 49.000 kraftværksarbejdere med deres familier.
Om eftermiddagen efter katastrofen lander eksperter fra Moskva i Pripjat. Angsten blandt Pripjats beboere er stigende på trods af de lokale myndigheders forsøg på at tilbageholde informationer om katastrofens omfang.  

Biler med højtalere kører gennem byen og beordrer befolkningen til at gøre sig parat til en ”midlertidig” fraflytning:

”Kammerater! I kernekraftværket Lenin er der sket en ulykke. For en sikkerheds skyld, af omsorg for borgerne, har Sovjetunionens regering besluttet at evakuere byen Pripjat i tre dage.” 

Samme eftermiddag transporterer 1100 store langtursbusser beboerne til andre beton-byggerikomplekser udenfor det 30 km store sikkerhedsbælte, der bliver oprettet omkring Tjernobyl-kraftværket. De aner ikke, at de aldrig vil kunne vende tilbage til deres boliger igen. Idag er Pripjat en spøgelsesby.

Det samme sker med beboerne i den lille århundrede gamle landsby Tjernobyl, hvor 3500 beboere, efterkommere af chassidiske jøder, bliver evakueret for bestandig.

• Atomsky over dele af Skandinavien og Centraleuropa

I mellemtiden er der gået ild i reaktorkernens grafitblok. Det nedsatte kriseudvalg besluttede at kvæle ilden med sand, bly, mineralsten og halvmetal.
I to uger bliver der kastet i alt 5000 tons af disse materialier ned fra helikoptere. Ilden er meget vanskelig at inddæmme i blok 4. Indtil det endelig lykkedes at slukke ilden, blev den ved med at sende sin højradioaktive fragt op til en højde af 1200 meter.
Vinden driver i retning nordvest og hvirvler atomare partikler til Finland, Sverige og Norge.

1. maj 1986  i Kyiv  

I Ukraines hovestad Kyiv kun 90 km syd for atomkraftværket ved Tjernobyl, fester byens befolkning 1.maj - arbejdernes internationale kampdag.

De fleste ved intet om, hvad der foregår kun en times kørsel fra byen. I den sovjetiske presse nævnes ulykken kun med et par linjer og man affærdiger hændelserne som værende en bagatel uden særlig betydning.

Dagbladet ”Iswestija” beretter i hele 8 linier om beskadigelsen af en atomreaktor ved Tjernobyl. De fleste andre medier forholder sig tavse. Senere på dagen opfanger nogle beboere i Kyiv oplysninger fra en tysk radiosender, der beretter om ulykken ved Tjernobyl. Beretningerne spredes som løbeild blandt Kievs beboere. 

• Panikagtige scenarier til banegårde og lufthavne

Ifølge radiosenderens vejrprognoser skulle atomskyen bevæge sig i retning byen. Derpå stormede titusinder af Kyivs beboere i panikagtige scenarier til banegårde og lufthavne for at komme væk.   

Da flygtningestrømmen ikke aftager i de følgende dage, besluttede myndighederne at foretage en systematisk og organiseret evakuering. Børnene blev sendt til feriekolonier og skolerne blev lukket. På dette tidspunkt var der gået mere end fire dage siden reaktor-ulykken. 

De politisk ansvarlige var fra starten af fuldt ud bekendt med katastrofens omfang. I første omgang gik det mest ud over de mange udstationerede redningsfolk, soldater og op-rydningsarbejdere. Mange af dem befandt sig på dette tidspunkt allerede på special-klinikker i Moskva.

Fælles symptomer:  Deres hud blev mørkebrun og skallede af, deres hår faldt af og deres indre organer blev langsomt og smertefuldt ætset op indefra. Flertallet af befolkningen i Ukraine og Hviderusland blev på trods af den overhængende fare ikke informeret, men fyldt med harmløsgørende besværgelser.

                             _____________________________________

 ”Vi var bange for, at der kunne udbryde panik i
  befolkningen i millionbyer som Kyiv og Minsk.”

Sovjetunionens daværende mægtigste mand, generalsekretær af kommunistpartiet, Michail Gorbatsjow, begrundede senere informationsblokaden på denne måde:

” Vi var bange for, at der kunne udbryde panik i befolkningen i millionbyer som
Kyiv og Minsk.” Ironisk nok krævede samme Gorbatsjow nogle måneder før

på partikonferencen i marts 1986, at man burde ” følge Lenins ord om, under alle omstændigheder og altid at sige sandheden”....  

• Bureaukratiets magtmisbrug  

Den 8. maj 1986 udsteder regeringen et lovdekret, som forhøjer den hidtidige tilladte radioaktive stråledosering op til 50 gange. Der tilføjes et ”hemmeligt afsnit” til punkt 10 i protokollen:

”Der udstedes tilladelse til at anvende højradioaktivt kød i forholdet 1: 10 til brug ved fremstilling af pølser. Gældende for hele unionsrepublikkens territorium, med undtagelse af Moskva.”

Den 27. juni 1986 bliver pr.lov ( U-2617 C) samtlige data om Tjernobyl klassificeret med ”skærpet hemmeligholdelse”. Denne bestemmelse omfattede bl.a. behandlingen af atomudslippets ofre og strålingens omfang og art. Dermed var grundlaget lagt for undertrykkelse, forfalskning og tilintetgørelse af informationer og vigtigt bevismateriale. 

• Tusinder af radioaktivt forgiftede landsbyer og nogle større byer

Det var således først i 1989, at det kommunistiske partis officielle dagblad Pravda  kunne offentliggøre et kort over de områder, som var blevet særligt udsat for højradioaktive stråler. Kortet viser, at 70% af det højradioaktive udslip fra Tjernobyl er blevet spredt over Hviderusland, Ukraine og den sydlige del af Rusland. 
I hele denne periode levede over fem millioner mennesker i tusinder af radioaktivt forgiftede landsbyer og nogle større byer uden at de kunne danne sig et klart billede af faren.              _____________________________________

        ”Det værste tilfælde i atomenergiens historie”

Mange blev ved med at samle bær og spisesvampe i skoven samt plante og spise grønt-sager fra deres egen have… I en beretning fra det sovjetiske kommunistpartis central-komité af den 10.juli 1986 (reg.nr. 20-34, klassifikation: ”strengt fortroligt”) betegnes ulykken på atomkraftværket ved Tjernobyl som værende ”det værste tilfælde i atom-energiens historie”.
Antallet af ofre angives i samme dokument som værende 26 døde, 135.000 evakuerede og 800.000 mennesker, som er afhængige af medicinsk behandling. 

• Skifteholdene arbejder i 90-sekunder-takt  

Samme dag atomreaktoren eksploderede, mobiliseredes en masse mennesker og materiale til akut oprydningsarbejde ved Tjernobyl: En lang række nuklearingeniører, 6.000 soldater, 40.000 mand fra hærens kemiske specialenheder samt erfarne helikopter-piloter. Sidstnævnte blev direkte overført fra Afghanistans krigsskueplads.
De blev udstyret med beskyttelsesdragter, der er beregnet til brug ved kemisk krigs-førelse, men viste sig at være ubrugelige ift. radioaktivitet. I 90-sekunder-takt arbejdede skifteholdene på at inddæmme brandene.
____________
Den 6. maj 1986 lykkedes det at kvæle den atomare ild og atomskyen opløste sig langsomt. Derefter påbegyndes bygningen af et betonsarkofag, som skulle begrave atomreaktoren og de kegleformede bunker af rød-brun radioaktiv lava. Nukleare rester, som ikke blev kastet ud i atmosfæren. Dertil anvendes 300.000 tons beton og 7.000 tons stål.

• Tvangsrekrutterede 500.000 oprydningsarbejdere

Ialt blev omkring 500.000 oprydningsarbejdere, de såkaldte ”likvidatorer”, tvangs-rekrutteret for i dage, uger, måneder og år at rydde op efter katastrofen. Tusinder af redningsarbejdere dør som følge af deres indsats og flere hundredetusinde bliver alvorligt handicappede for resten af livet.
Dertil kommer omkring flere tusinde børn, som blev født deformerede. Nogle med enormt store hoveder, nogle uden arme eller ben, nogle uden ører . . .  

• Kampen om tallene  

Det er indtil i dag uklart, hvor mange mennesker, der døde som følge af atomulykken. 

• Miljøorganisationen Greenpeace vurderer, at tallene fra det russiske videnskabs- akademi kommer i nærheden af en realistisk vurdering: Mindst 270.000 kræft-tilfælde; for omkring 100.000 mennesker kom det til at betyde døden.
• Derimod taler det ”Internationale Atom Energi Agentur” (IAEA) under FN-regi om 59 dødstilfælde: 9 børn og 50 oprydningsarbejdere. Ved Tjernobyl-forum-konferencen i september 2005 i Wien, blev dette tal dog ”ajourført” til i alt 4000...
• ”Komiteen af Internationale Læger for forhindring af en Atomkrig” (IPPNW) vurderer, at alene antallet af døde oprydningsarbejdere ligger på 50.000 – 100.000.
• Ifølge FNs sundhedsorganisation WHO var antallet af strålingsofre i år 2000 på i alt 50.000.

Greenpeace har kommenteret IAEAs ekstremt lave angivelse af antallet af ofre, idet de anklager IAEA for at være en pro-atomenergi organisation og henviser til organisationens egne statutter. Her udtrykkes der åbenlys sympati for atomenergien. Greenpeace opfordrer FN til en omlægning af IAEA til et energibevidst foretagende, der aktivt og i klare vendinger går ind for afvikling af atomenergien.

Mange af Tjernobyls børn lider af leukæmi. Pårørende mindes Tjernobyls ofre (2010) :         

• Atomenergien på globalt plan  

Atomenergien dækker tilsammen mellem 10 og 11 procent af verdens samlede el-forbrug. På globalt plan findes der i 2020 ca. 454 aktive atomkraftværker. Næsten halvdelen er ifølge IAEA ældre end 25 år. Dertil kommer omkring 280 forskningsreaktorer. 

•  Atomenergi – en farlig og destruktiv energikilde  

37 år efter Tjernobyl ser miljøorganisationer med stor bekymring på atomkraftenergiens aktuelle renæssance. De betoner, at atomenergien - stik imod atomkraftlobbyens påstande – er meget ineffektiv som energibesparende kilde. Kun 30% af den producerede energi kan realiseres, mens resten er vanddamp.

• Atomtilhængernes reklame for ”ikke-forurenende energi”
  bliver ligeledes afvist af miljøeksperter:
  Ved produktionen af brændselspinde opstår det meget skadelige stof CO2. Den centrale kritik er dog først og fremmest baseret på kerneenergiens livsfarlige destruktionskraft.
  Udover den latente fare for reaktorulykker og problemet med deponering af atomaffaldet, påpeger forskellige undersøgelser, at det almindelige radioaktive udslip fra atomkraftværkerne resulterer i en markant forøgelse af blodsygdomme som leukæmi blandt mennesker som er bosat indenfor en større radius omkring kernekraftværker.  

The Information Channel on Nuclear and Radiological Events:
En aktuel oversigt over nukleare ‘uregelmæssigheder’ (2023)