Sidste uge dømte den spanske særdomstol for terror- og narkosager, Audiencia Nacional, den tidligere talsmand for det illegaliserede revolutionære venstrefløjsparti Batasuna, Arnaldo Otegi, til at forblive varetægtsfængslet.
Dommerne fulgte dermed statsadvokatens krav om fortsat fængsling og henviste til en ”oplagt fare for flugt og genoptagelse af ulovlige politiske aktiviteter”.
Otegi og 40 andre baskiske revolutionære stilles i løbet af 2010 for domstolen. Anklaget for at have videreført det i 2003 kriminaliserede venstresocialistiske parti Batasuna.
Derudover løber en anden retssag mod Arnaldo Otegi, som stedfortrædende for Batasunas folkebodegaer (Herriko Tabernak) anklages for at have støttet den baskiske undergrundsorganisation ETA (Baskerland og Frihed) med økonomiske midler.
Baskisk kongreshilsen til irske Sinn Feins kongres
I efteråret 2009 blev Arnaldo Otegi atter engang anholdt. Denne gang sammen med den tidligere formand for den venstreorienterede fagforening LAB, Rafa Díez Usabiaga samt andre kendte baskiske venstrefløjsaktivister. Ifølge særdomstolen Audiencia Nacional skulle de have forsøgt at overtale ETA til at indlede et nyt forsøg på en fredsproces.
Batasuna fastholder en forhandlingsproces, som er gennemskuelig og konstruktiv for alle implicerede parter. Dette har Otegi gentaget i et statement, der blev læst op på det irske parti Sinn Feins kongres i starten af marts i år. Ifølge politiske mediekommentarer er dette den egentlige grund til domsafgørelsen om fortsat varetægstfængsling af Otegi.
Efter bekendtgørelse af varetægtsforlængelsen demonstrerede omkring 300 pårørende til de omkring 800 politiske baskiske venstrefløjsfanger foran fængslet i den sydspanske by Jaén, hvor Arnaldo Otegi er tilbageholdt.
De spanske socialdemokraters autoritære statsraison
Den socialdemokratiske regering under José Luis Rodríguez Zapatero viser ikke det mindste tegn på interesse for en politisk løsning af konflikten. Sidste torsdag, den 25. marts 2010, vedtog de en skærpelse af parti-valgloven. Dette kun for at forhindre Batasunas deltagelse i kommunalvalgene i 2011. Derudover vil valgte repræsentanter fremover automatisk miste deres mandat, i tilfælde af at deres parti forbydes. Denne lov blev vedtaget efter at det postfrancistiske Folkeparti (PP) havde beskyldt Zapatero-regeringen for at føre hemmelige forhandlinger med ETA og dermed bidrage til en ”svækkelse af den spanske stat”.
En udbredt misforståelse
En del medier skrev forleden, at det forbudte venstrefløjsparti Batasuna skulle have opfordret ETA til ensidigt og betingelsesløst at erklære våbenhvile og afslutte deres undergrundskamp. Dette er ikke tilfældet. Tværtimod opfordrer Batasuna fra undergrunden til, at der indledes en forhandlingsproces, som rummer fælles kriterier og gensidige aftaler. Batasuna kan mønstre 12 - 14 procent vælgertilslutning i Baskerlandet.
Opfordringen til ETA om betingelsesløs, ensidig våbenhvile kommer fra de to baskiske partier Aralar og Abertzaleen Batasuna (AB, Enhed af Patrioter).
Aralar
Aralar er en tidligere mindretalstendens i Batasuna, der i 2003 forlod partiet. Da de konsekvent fordømmer ETAs væbnede aktioner og indtager en tydelig distance til Batasuna, har de myndighedernes tilladelse til at forblive legale og deltage i valget. I 2009 fik de i de autonome baskiske områder omkring 6 procent af stemmerne. Den socialdemokratiske centralregering i Madrid forsøger med hjælp fra medierne at etablere det samarbejdsvillige, parlamentsfikserede Aralar som det politiske alternativ til den kriminaliserede revolutionære venstrefløj omkring Batasuna.
Abertzaleen Batasuna (AB)
Dette parti har siden 1988 eksisteret i de tre nordlige provinser af Baskerlandet, som ligger i Frankrig. I 2001 kom det til splittelse, da en gruppe fra Batasuna forlod partiet og tilsluttede sig den nordbaskiske organisation. AB opnåede i en alliance med en række andre partier ti procent af stemmerne i de tre nordlige baskisk-franske provinser. Partiets hovedmål er dannelsen af et selvstændigt baskisk ’département’ og på længere sigt en sammenslutning med de fire sydlige baskiske provinser.
Begge organisationer foreslog den baskiske nationaldag ”Aberri Eguna” - som i 30 år er blevet markeret påskesøndag – som ”kapitulationsdag for ETA”... Samtidigt erklærede både Aralar og AB, at de ikke længere vil deltage i den grænseoverskridende traditionelle baskiske nationalfest, som er organiseret af Batasuna og talrige andre baskiske venstrefløjsorganisationer og kulturpersonligheder.
(Artiklen er skrevet af eva og shaggie /autonom infoservice).
