En forbundsdomstol i Buenos Aires dømte tirsdag d. 20. april 2010 Argentinas sidste diktator, Reynaldo Bignone, til 25 års fængsel for forbrydelse mod menneskeheden.
Han blev dømt for at have beordret og aktivt deltaget i bl.a. tortur mod mindst 38 venstrefløjsaktivister og for at have givet ordre til at lade 29 andre ”forsvinde”.
”Bedstemødrene fra Plaza de Mayo”, der siden diktaturets dage har demonstreret med krav om at få at vide, hvad der er sket med deres forsvundne pårørende, ser disse domme som et vigtigt skridt i den kollektive oparbejdning af diktaturets ”blytunge år” fra 1976 til 1983.
Tortur, mord, væbnede røverier...
Dommerpanelet konkluderede det for fuldgyldigt dokumenteret, at den tidligere chef for landets militærjunta, general Reynaldo Bignone, har deltaget i mindst 11 illegale razziaer, seks væbnede røverier, 15 retsligt illegitime anholdelser, 38 tilfælde af torturudøvelse og for at have givet ordre til at lade mindst 29 oppositionelle ”forsvinde”.
Dommen: 25 års ubetinget fængsel. Samtidigt med Bignone blev 5 tidl. højtstående militærpersoner idømt lange fængselsstraffe for samme slags forbrydelser. Omkring 90 andre militærbødler er sidste år blevet dømt eller afventer p.t. deres dom for deltagelse i tortur og mord på oppositionelle.
”... Den anklagede var en af de blodigste repræsentanter for det folkemord, som blev udøvet i årene 1976 til 1983"
Efter domsafsigelsen udbrød der jubel blandt tilhørerne i retslokalet. Især dommernes beslutning om, at de dømte bødler ikke får tilladelse til at afsone straffen i husarrest, men skal i almindeligt fængsel, blev modtaget med tilfredshed.
Alt for ofte før er tidligere torturbødler blevet dømt til husarrest, og ud fra deres velfunderede økonomiske baggrund ligner det i realiteten blot et sanatorium-ophold. Selv Argentinas justitsminister Julio Alak (fra det højresocialdemokratiske peronistiske Retfærdigheds Parti) udtalte sig positivt om dommen til de argentinske medier:
”...Den anklagede var en af de blodigste repræsentanter for det folkemord, som blev udøvet i årene 1976 til 1983. Processen var et kæmpe skridt på vejen til sandheden og retfærdigheden, som først blev mulig efter ophævelsen af de såkaldte afsluttende amnestilove.”
Med udtalelsen om de ”afsluttende amnestilove” hentyder Argentinas justitsminister til den amnesti, der blev vedtaget under den tidligere præsident Raúl Alfonsín i 1986 og som blokerede for nye retsforfølgelser. Venstrefløjen opfattede det som en utilsløret knæfald for militæret og dets politiske tilhængere. De få generaler, der dengang blev dømt, blev i 1994 benådet af Carlos Menem, som på dette tidspunkt var landets præsident.
"Efterlevede ordrer..."
I august 2003 annullerede det argentinske parlament den tidligere vedtagne lov om "afslutning af retssagerne" fra militærdiktaturets tid samt den generelle amnesti for de, der "efterlevede ordrer" i militær- og politiapparatet. Først i starten af 2005 ophævede den daværende præsident Néstor Kirchner - ægtemand til den nuværende progressive argentinske præsident Cristina Kirchner - under stærkt folkeligt pres samtlige amnestilove. Den 14. juni 2005 stadfæstede Argentinas øverste domstol parlamentets beslutning ved at erklære amnestilovene for forfatningsstridige. Dermed var vejen banet for en genstart af retssagerne mod militærdiktaturets bødler.
Ingen anger fra militærregimets bødler
Den dømte militærdiktator Reynaldo Bignone viste ingen spor af anger under den et-årige retsproces mod ham. Han begrundede sine ugerninger med, at ”Argentina befandt sig i krig mod kommunisme og venstreekstremisme og at militæret derfor måtte gribe ind for at knuse terrorismen”. Han stillede sig også skeptisk over for det dokumenterede antal af myrdede og forsvundne under militærregimet. Det anslås at dreje sig om 30.000 mennesker.
Ligeledes afviste han det dokumenterede faktum, at der blev foretaget organiserede kidnapninger af børn, som blev født af fængslede piger og kvinder i militærjuntaens fængsler.
Ifølge medieberetninger resulterede disse udtalelser fra Bignone i skarpe ordvekslinger med repræsentanter fra ”Bedstemødrene fra Plaza de Mayo”, der også var tilstede blandt tilhørerne i retssalen. Organisationen har i årevis arbejdet med at kortlægge skæbnen for de kipnappede børn, der som regel er blevet adopteret af loyale familier med forbindelser til militæret. Den argentinske senator Daniel Filmus har i denne forbindelse foreslået, at næste års Nobelfredspris går til ”Bedstemødrene fra Plaza de Mayo”.
___________________
Om militærdiktaturet i Argentina
Militærkuppet i marts 1976 blev ledet af general Jorge Videla. Militæret suspenderede alle forfatningsmæssige rettigheder og udløste en voldsom bølge af bortførelser og mord og skabte selve begrebet desaparecidos (forsvundne). Menneskerettighedsorganisationer har opgjort antallet af «forsvundne» til omkring 30.000. De har udarbejdet en liste med mere end 7.000 sager, hvoraf over 80% drejer sig om mennesker, der blev bortført af sikkerhedsstyrker for øjnene af vidner, og hvis skæbne aldrig er blevet klarlagt.
Mange kammerater døde under de mest grusomme omstændig- heder. Nogle blev begravet på steder, der den dag idag er ukendte - andre blev kastet levende i havet fra militærhelikoptere. Militærdiktaturet faldt i 1983 og blev afløst af en borgerlig konservativ regeringskoalition under præsident Rául Alfonsín.
Væbnet modstand under militær- diktaturet.
Under de første år med militær- diktatur fandtes der intakte under- grundsstrukturer, som kæmpede væbnet mod militæret. De befriede fanger, likviderede torturbødler, lavede bankrøverier, gennemførte sabotage mod militærets infra- strukturer, etc. Det lykkedes militæret at inddæmme modstandsaktivitet- erne nogle år, før de igen begyndte at tage til i styrke.
De to største væbnede organisationer var:
- Monteneros - venstresocialistisk væbnet fløj indenfor den peronistiske masse- bevægelse (se billede).
- Ejército Revolucionario del Pueblo (ERP), der var den væbnede fløj af det revolutionære socialistiske parti Partido Revolucionario de los Trabajadores (PRT) som indtil 1973 var argentinsk sektion af den trotskistiske 4. Internationale.
al/autonom info-service
