EU i indre opløsning?

  - En kommentar af Karl Heinz Roth

EUs toppolitikere har tilkendegivet, at de vil etablere et " sikkerhedsnet” til stabilisering af den forgældede såk. EURO - randzone. EU investerer 500 milliarder Euro (ca. 3500 milliarder Dkr) i dette. Den Internationale Valutafond (IMF) bidrager med yderligere 250 milliarder Euro. Hermed fortsættes EUs "nødoperation" fra vinteren 2008/09, omend i større omfang.

Dengang modtog Ungarn og de baltiske stater en EU-hjælpepakke, som skulle afværge et truende statsbankerot. Dette forehavende udvides nu fra ikke-Eurolande til selve Eurozonen. Det kunne blive starten på en global mobilisering af offentlige kreditpakker til kriseramte statsbudgetter...

Den Europæiske Centralbanks forandrede rolle

Den Europæiske Centralbank (EZB), sidste bastion for den markedsradikale monetarisme, har mistet sin magt. Centralbanken blev tvunget til at acceptere indefrysning i en antikrise-mekanisme, som fratager EZB dens uafhængighed overfor regeringerne og EU-kommissionen og knytter dens pengepolitiske transaktioner sammen med disse instansers finanspolitiske udligningsforanstaltninger. Indenfor rammerne af  EU-kommissionens politiske initiativer må Centralbanken fra nu af opkøbe EU-medlemmers kriseramte statslån og re-finansiere dem. Det vil sige: Trykke flere pengesedler. Med denne ”kvantitative opblødning” har Den Europæiske Centralbank overtaget en praksis, der længe er blevet kotyme hos Federal Reserve og Bank of England.

Gældssanerings scenarier

På trods af etableringen af dette ”sikkerhedsnet” er gældssanerings- initiativer uundgåelige. Alene fordi EU-stater som Portugal, Italien, Irland, Grækenland og Spanien i bedste fald kun er istand til løbende at udligne omkring en tredje del af deres ophobede gæld med egne økonomiske dispositioner. Og dette kan de kun i tilfælde af, at der sker et mærkbart opsving i de respektive nationaløkonomier.

De uundgåelige skridt knytter an til gældssaneringen af Rusland i 1999 og Argentina i 2002. Resultatet var i disse tilfælde en nedskrivning af to tredjedele af den verserende statsgæld og tilsvarende tab for kreditorene.

Dette er imidlertid blevet forhalet af magtpolitiske grunde: Dels fordi det ville belaste de franske og tyske bankkreditorer særlig voldsomt. Dels fordi et sådant indgreb ikke kan føres ud i livet uden, at de nævnte landes nationaløkonomier i det mindste midlertidigt træder ud af Euro-zonen. Dette kunne helt realistisk set betyde en indre opløsning af EU eller i det mindste en reduktion af EU til dens kernezone.

(Kommentaren er offentliggjort i det tyske venstrefløjs dagblad Junge Welt, 12. maj 2010. Oversat af autonom infoservice). 

_____________________

* Karl Heinz Roth var aktiv i 1968 - bevægelsens motor: SDS (Sozialistischer Deutscher Studentenbund) i Hamburg.

Han var en af grundlæggerne af  den autonome bevægelses mediale flagskib: “AUTONOMIE – Materialien gegen die Fabriks- gesellschaft“. Han er uddannet og prakti- serende læge med speciale i arbejdsmedicin og forfatter til en række bøger. Deriblandt ” Den ’anden’ Arbejderbevægelse” der blev udgivet på dansk i 1974 af GMT-forlaget. 

I slutningen af 1970’erne var Karl Heinz Roth involveret i en væbnet konfrontation med politiet og blev alvorligt såret.

Idag arbejder han i bestyrelsen for “Fonden for social -historie af det 20. århundrede“ i Bremen.

_________________________