2. Februar 1990: Sydafrikas hvide præsident de Klerk ophæver forbuddet mod den kæmpende opposition.
ANC , PAC, Black Consciousness-bevægelsen, m.fl. er nu legale efter mere
end 30 år i illegaliteten.
I den anledning bringer vi her historien om den militante anti-apartheid modstand i Danmark.
* Om vredens dage mod Sydafrikas apartheid
* Winnie Mandelas hilsener til anti-Shell aktivisterne i Danmark
Med sabotageaktioner og kampagner mod Shell-koncernen satte aktivister fokus på det brutale apartheidregime, som herskede i Sydafrika.
Shell-koncernen var i sigte-kornet, fordi den ignorerede alle internationale sanktioner mod Sydafrika og fungerede som den vigtigste stødpude for Syd-afrikas skrantende økonomi.
Historien handler også om mediernes hetz, politiets klap-jagt på aktivisterne og de velkendte distanceringsritualer fra dele af venstrefløjen, som tog afstand fra militante anti-apartheid
aktioner – skønt disse fik fuld opbakning fra modstanden i Sydafrika.
Fra midten af 1980’erne til starten af 1990’erne var Shell-koncernen og dens forbindelser angrebsmål i en omfattende sabotagebølge,
der gik gennem hele den vestlige del af Europa. Udgangspunktet og brændpunktet var Hollands militante apartheidmodstandere.
Men også i Danmark radikaliserede apartheid-modstanden sig i disse år i takt med, at konfrontationerne eskalerede i Sydafrika.
________
Nedslag
- Den 21. juli 1985: Apartheidregimet i Sydafrika erklærer for første gang i 25 år dele af landet i undtagelsestilstand efter voldsomme strejker og protester.
Startskuddet på den militante anti-apartheid-kampagne i Danmark gik i 1984, da Jyske Banks københavnske afdelinger fik knust eller ødelagt de fleste ruder. Dette skete i protest mod, at banken i stor stil solgte den sydafrikanske guldmønt ”Krüger-rand”. Da kampagnen forsatte med nålestiksaktioner og medierne udførligt berettede om årsagen hertil, besluttede bankbestyrelsen at stoppe salget.
Den københavnske bz-bevægelses blad ”Fingeren” bragte en kommentar, som var repræsentativ for de forskellige militante
anti-imperialistiske kredse, som i Danmark engagerede sig mod apartheidregimet:
_________________
” Igennem nære økonomiske og militære alliancer med USA og de fleste vest-europæiske lande er Danmark aktiv deltager i en
omfattende og langvarig ”krig”.
- Det er en ” krig” som udkæmpes i form af økonomisk og kulturel undertrykkelse, herunder udbytning. Især på venstrefløjen findes en udbredt
solidaritetsfølelse imod denne udbytning. -
Desværre viser det sig ofte at være overfladisk og modsigelsesfyldt. Militante aktioner og handlinger i vores egne hjem-lande fordømmes eller forbigås konsekvent af de fleste venstreorienterede.
Det på trods af, at det er vores hjemlande, som lever fedt på grund af netop disse forhold. Vores alternativ til denne hykleriske solidaritetsfølelse er AKTIV SOLIDARITET. Det vil først og
fremmest sige, militante aktioner og sabotagehandlinger.”
___________________________________________
- 27 Shell-tankstationer angrebet på en enkelt nat
Natten til den 17. november 1986 bliver 27 Shell-tankstationer rundt omkring i Danmark udsat for forskellige sabotageaktioner. Omkring 80 aktivister deltager i den kvantitativ største direkte aktion siden modstandskampen mod nazisternes besættelse af landet i 1940’erne.
Aktivisterne knuser Shell-stationernes butiksvinduer og kaster smørsyre ind i lokalerne. Sukker og kalkpulver hældes ned i tanksøjlerne, standernes elektronik bliver
destrueret, benzinslanger skåret over, etc. Ifølge politiet løber de materielle skader op på omtrent 5 millioner kroner. Det lykkedes politiet, bl.a. ved hjælp af en taxachauffør og
civilbetjente, at anholde fem aktivister. (1)
__________________________________________
En aktionserklæring bliver samme nat fordelt til medierne:
” Vi har i nat på forskellige vis saboteret Shelltanke flere steder i landet. Shell er et af de største multinationale selskaber i verden. De er med deres økonomiske aktiviteter rundt om i verden medansvarlige for opretholdelsen af fascistiske regimer og dagligt folkemord. Shell i Sydafrika er et eksempel på, hvor svinske de multinationale er i deres jagt på penge.
- På trods af internationale aftaler om handelsboykot af Sydafrika, har Shell stadigvæk økonomiske interesser i Sydafrika, som den fascistiske regering i Pretoria er dybt afhængig af. Regimet i Sydafrika giver derfor Shell en profit, der er 30 procent større end andre firmaer, der handler med Sydafrika.
- Fornyligt har ”Shell South Africa” underskrevet en aftale med den sydafrikanske regering om, at ”Shell er et strategisk selskab”, hvilket betyder, at regeringen kan pålægge Shell udelukkende at levere ressourcer til det sydafrikanske militær og politi i en krisesituation. De har desuden pligt til at opbygge depoter til to års forbrug.
- Via direkte aktioner imod Shell har vi vist Shell en smule af den vold, som de dagligt
konfronterer den sorte syd-afrikanske befolkning med – direkte eller indirekte. Vi ser ingen forskel! SHELL ER I SYDAFRIKA – SHELL ER I DANMARK. A/S Dansk Shell er 100 procent ejet af Royal
Dutch Shell, som 100 procent ejer Shell Sydafrika.
Derfor er et angreb på Shell i DK et angeb på Shell i det fascistiske Sydafrika.
Shell i Sydafrika eller i DK er en og samme ting, nemlig et svinet foretagende, som kun tænker på profit og ingen samvittighed har. Vis din foragt for Shell’s meddelagtighed i undertrykkelsen af
de kæmpende i Sydafrika.”
- Solidaritet Steve Biko - (2)
Ifølge politiets udsagn i BT den 18. november1986 blev sabotagen udført ”af politisk organiserede BZ-kredse, der tidligere har angrebet det sydafrikanske konsulat (20. oktober 1985) og rejsebureauer, som sælger rejser til Sydafrika”...
- Kontroverser mellem Sydafrikakomiteen og de militante aktivistkredse
Efter aktionerne imod de 27 Shelltanke udtaler en repræsentant fra Sydafrika-komiteen (SAK) til DKPs dagblad Land & Folk, den 18. november 1986, at
” ... det er den slags hærværk, som ødelægger de reelle muligheder for at få Shell ud af Sydafrika”
og BT skriver samme dag: ”...aktionerne var idiotiske, usympatiske og skadelige”. Sydafrikakomiteen i Århus udtalte på samme tidspunkt til Århus Stiftstidende:
”...vi tager klart afstand fra de metoder, som de pågældende aktivister har anvendt. Vi går ind for, at man skal boykotte Shell’s produkter, men vi går helt klart imod voldelige protestformer. De skader mere, end de gavner.”
-
Aktivisterne bag ”Solidaritet Steve Biko”
svarer prompte på denne kritik:
”Vi opfatter vores aktioner natten til den 17.11. som en del af kampen mod Shell. For os findes der ingen monopoler på kamp, hvilket der åbenbart gør for SAK,
der i deres reaktion på aktionerne mod Shelltankene nærmest går over i den anden lejr og tager Shell i hånden, undskyldende og fordømmende.
Hvordan kan SAK undskylde for noget, de ikke har taget del i ? Skaber de, SAK, ikke del og hersk til Shell’s fordel (splittelse), når de bruger vores aktioner som direkte modsætning til deres
kampagne i stedet for at lægge yderligere pres på Shell? Indtil videre er Shell sluppet let fra deres ansvar (i pressen).”
'Solidaritet Steve Biko' skriver efter aktionen en del læserbreve til medierne. De fleste bliver ikke bragt, heller ikke i venstrefløjens partipresse ...
- Midtvejsevaluering af Shell-sabotagen
”... Aktionerne for at tvinge Shell til at indstille deres støtte til apartheid-regimet har endnu ikke ført til det ønskede mål. Shell er stadig i Syd-afrika, det betyder imidletid ikke, at aktionerne ikke på flere områder har været succesfulde. Flere kommuner har stoppet deres handel med Shell.
- Shell er via aktionerne mod benzin-tankene blevet snævert forbundet med apartheidregimet og kun Sydafrika komiteens dårlige udnyttelse af de mediemæssige muligheder har forhindret en mere omfattende forbrugerboykot. Bevidstheden om egen handlekraft er steget samtidig med, at vort erfaringsgrundlag også er.
- I den videre kamp er det vigtigt med forståelsen af, at det ikke alene er en kamp mellem de mest kompromisløse modstandere af imperialisme og Shell, men at man blot gennem aktioner kan demonstrere en radikal vilje til modstand mod Shell, blotlægge sammenhængen mellem de økonomiske systemer og undertrykkelse og apartheid.
- De multinationales – herunder Shells - betydning for og interesse i opretholdelse af apartheid. For fortsat at øge modstanden/presset mod Shell/apartheid er det nød-vendigt, at man er istand til fortsat at inddrage nye aktionsformer og områder....” ('Fingeren' nr. 16, november 1987).
____________________
(Autonomi - Nyhedsbrev nr. 21, marts 1990):
”Schlüter-regeringen (konservative / venstre) har ventet begærligt på den førstkommende lejlighed til at lempe på og senere hen helt afskaffe den formelle og besværlige sanktionspolitik mod Syd-afrikas racistiske gangsterregime. Nu er det krystalklart: Udenrigsminister Uffe Elleman-Jensen sagde for nylig til medierne, at tiden er inde til at genoptage de diplomatiske forbindelser med apartheidregimet, for ”at være med til at presse Sydafrikas regering i den rigtige retning". (...)
- Skønt nogle ministre i apartheid-regimet har forkyndt, at enkelte apartheidlove vil blive modificeret i løbet af regerings-perioden indtil 1995, betoner ledelsen i regeringspartiet National Party dog, at de står fast på en varig ”beskyttelse af de hvides grupperettigheder".
- Hvad de hermed i virkeligheden peger på, er den fortsatte sikring af de hvide racisters politiske magtudøvelse. Det ser snarere ud til , at National Party inden 1995 vil udarbejde en ny grundlov, som indeholder både et føderativt og et racemæssigt lovkompleks, der vil forsøge at forhindre en sort magtovertagelse.
- International solidaritet betyder for os at bekæmpe de bærende faktorer af udbytning og undertrykkelse her.
- Kampen mod globale, multinationale koncerner – som f.eks. Shell – har kun mulighed for succes, hvis kampen føres på internationalt plan.
Shell er en vigtig økonomisk søjle og støtte for Sydafrikas apartheidregime.
- Men som alle andre multinationale koncerner er Shell ikke kun et udbytnings-instrument for udplyndring af den 3.verden. Shell er OGSÅ
ansvarlig for udbytning, undertrykkelse og forurening i metropolerne.
- Solidaritet med den undertrykte del af befolkningen i de fattige lande betyder for os her i imperialismens bagland Vesteuropa, at kæmpe
for en radikal samfundsforandring.”
- Shell tank i Nærum nedbrændt til grunden
Natten til den 30. april 1987 gik en gruppe ved navn ”Ukendte Gerningsmænd” i aktion. Det blev den heftigste og mest omtalte sabotageaktion mod Shell i Danmark. Shelltanken på Skodsborgvej i Nærum v. København bliver totalskadet:
Ruderne knuses, mollotowcocktails kastes ind i butikken. Tankstationen brænder ned til grunden. I aktionserklæringen, offentliggjort i 'Fingeren' nr. 15, hedder det blandt andet:
”I Sydafrika brænder kampen mod apartheidregimet med en kraftigere flamme end nogensinde før. Herhjemme brænder Shell. Blandt alle de selskaber, som henter deres penge i Sydafrika, udmærker Shell sig som det største svin. For eksempel forsyner Shell Sydafrika med olie, et af de eneste råstoffer landet ikke har, og Shell forsyner også Sydafrikas politi og militær med krigsgasser ...”.
- Opbakning fra den sydafrikanske apartheid-modstand
Medierne savlede og overgik sig selv i en rablende hetz mod de ukendte, militante apartheidmodstandere.
Dagbladet Information opfordrede direkte deres læsere til at informere politiet, hvis de havde kendskab til nogle af de involverede aktivister. Midt i al den iscenesatte medietumult kom bremseklodsen i form af en udtalelse fra selveste Winnie Mandela (dengang gift med den fængslede Nelson Mandela).
- Ekstra Bladet havde den 6. maj 1987 kontaktet hende og lavet et interview med hende på baggrund af sabotage-aktionerne mod Shell i Danmark:
_______________ Winnie Mandelas hilsener:
” Vi hilser attentaterne mod Shell i Danmark velkommen. Ethvert angreb, giver os styrke. De mennesker, der står bag, er sande venner af de sortes kamp imod de hvide apartheidfanatikere.”
Samme døgn sker der et nyt angreb mod en Shelltank. Denne gang på Nykøbing Mors. Slanger og pumpeanlæg bliver ødelagt og på tankens mur bliver sprayet
- ”Shell ud af Sydafrika”
I anledning af Shell’ s 75 års jubilæum fjerner en aktionsgruppe ved navn "Amandla" S’et på taget af Shellhuset midt i København. Samtidigt smider gruppen smørsyre ind i husets ventilationsanlæg. Reklameskiltet lyser ud over byens tage som hell (se billede).
Derpå følger repression, anholdelser, ransagelser og intensive hetskampagner i medierne. Det dæmpede de militante aktioner mod Shell i en vis grad, men fik dem ikke til at standse.
Sabotageaktionerne blev ved indtil omkring 1992.
______
Nedslag
- 14. september 1991: Sydafrikas regering, ANC og Inkatha undertegner en national fredsaftale, der fører til de første frie valg i landets historie og afskaffelse af apartheid i 1994.
- Den 27. april 1994 blev udråbt til Sydafrikas frihedsdag.
- Den 21. marts 1995: Landets nyvalgte ANC-dominerede regering gør års-dagen til "Menneskerettighedernes dag".
Afslutningen på apartheidregimet og ANCs magtovertagelse i Sydafrika udskiftede dette modstandstema med nye: Palæstinensernes opstande, kampen mod den voksende (stats-)racisme i Danmark, EUs politisk-militære projekt på Balkan, Irak-krigene, Zapatisternes kamp i Chiapas,...
(Skrevet af folk fra autonom infoservice. Artiklen er oprindeligt offentliggjort d. 16. juni 2010 og løbende ajourført)
Kilder: Div. udgaver af bz-tidsskriftet Fingeren, Ekkomedia/Århus, Autonomi-publikationer og flyers, Bladet Ravage, Julius Rasmussen: Shell sabotagen 1986-92
Noter
- De fem aktivister, som blev anholdt for hær-værket den 17. november, blev isolationsfængslet i 11 dage. Kun 10 dage efter aktionen fik tre af dem en lyndom på 2 gange 20 dage og 1 gange 14 dage. En fjerde anti-Shell aktivist fik den 5.marts 1987 i Byretten 20 dages hæfte og et erstatningskrav på 71.260 kr. for sin medvirken til hærværk på Shelltanken ved Amagerbrogade i København.
2. Steve Biko (18.12.1946-12.9.1977), revolutionær studenterleder. Han var i 1968 en af grundlæggerne af South African Students' Organization (SASO), der var forbeholdt sorte og havde til formål at højne sort bevidsthed og selvrespekt. Steve Biko blev organisationens præsident og var en af hovedkræfterne i skabelsen af Black Consciousness-bevægelsen, hvis mål var at forene alle sorte sydafrikanere i en revolutionær modstand mod apartheid. I 1973 kriminaliserede de racistiske myndigheder hans politiske virksomhed; han fortsatte imidlertid under dække. I perioden 1975-77 blev han arresteret flere gange og døde i september 1977 i fængslet som følge af slag mod hovedet. Politiet forsøgte at fralægge sig ansvaret, men det er bevist, at dødsårsagen var tortur eller brutal mishandling i fængslet.
Infos om ANC / Umkhonto we Sizwe, PAC og Black Consciousness-bevægelsen, etc. kan læses bl.a. på wikipedia og leksikon.org.
Relateret
autonom infoservice
- Tidsdoku. Nelson Mandela - et strejftog gennem hans liv og kamp (19. juli 2018)
- Sydafrika: Bristede illusioner – brud med ANC (oktober 2012)
- Sydafrikas kvinder efter apartheidregimets fald (29. juni 2010)
- Sydafrikas kvinder klædt på til kamp (22. februar 2012)