I disse dage fejrer ”Sveriges Arbetares Centralorganisation” (SAC) deres 100 års - jubilæum. SAC er en syndikalistisk fagforening med anarkosyndikalistiske rødder. Den blev grundlagt i 1910.
- SAC’s op – og nedture
- ”Registeret” – en gammel kampmetode tages atter ibrug. Interview med en SAC-aktivist
Initiativet kom fra faglige aktivister, som var utilfredse med den svenske faglige landsorganisations tamme fremfærd overfor arbejdsgiverne. Mens de fleste europæiske syndikalistiske fagoppositioner blev marginaliseret i det 20. århundredes forvirringer, formåede SAC at bevare sin samfundsmæssige indflydelse.
Op til 1980’erne havde organisationen helt op til 20.000 faglige medlemmer.
Idag er syndikalisterne den mest udfarende faglige organisation i Sverige. Ifølge svenske medier lykkedes det for SACs omkring 7000 medlemmer, organiseret i 70 lokalgrupper samt flere brancheorganisationer og virksomhedsgrupper, i 2008 at gennemføre 55 arbejdskonflikter.
Til sammenligning: Den store socialdemokratiserede faglige landsorganisation (LO) med 1,6 millioner medlemmer gennemførte samme år blot 13 lokale arbejdskampe.
- Filosofen Albert Camus og Sveriges anarkosyndikalisme
Den franske filosof Albert Camus har i sin tid sammenlignet den radikale del af den svenske arbejderbevægelse med den sydeuropæiske arbejderkamptradition. Camus beskrev de specifikke strømninger i socialismen, der afviste den centralistiske og autoritære politikforståelse, som dominerer dele af marxismen. Den revolutionære syndikalisme så Camus som hjørnesten i den anti-autoritære tradition, der indtil idag har sat sine dybe spor i de antikapitalistiske kampe.
______________________________
”SAC og syndikalismen er kendte begreber for de fleste indbyggere i Sverige..."
SAC’s hovedkvarter ligger i centrum af Stockholm. En gammel bygning på seks etager, synlig for enhver der bevæger sig op ad Sveavågen, huser den syndikalistiske fagforening. Huset ligger ikke langt fra det sted, hvor den svenske socialdemokratiske statsminister Olaf Palme blev myrdet i 1986. På husfacaden fortæller det sort-røde logo samt kæmpe store SAC-initialer enhver forbipasserende, hvem der holder til her.
”SAC og syndikalismen er kendte begreber for de fleste indbyggere i Sverige. Det betyder bla. også, at det nogle gange er tilstrækkeligt, at SAC-medlemmer dukker op ved en virksomhed eller en butik og fortæller om de planlagte aktioner, før arbejdsbetingelserne umiddelbart efter bliver ændret”, fortæller syndikalisten Gabriel Kuhn i et interview. (1)
- SACs organisatoriske fornyelse ...
På SACs fagforeningskongres i 2002 i Gävle besluttede man en faglig nyorganisering. Formålet var at styrke medlemmernes indflydelse i organisationen på bekostning af det daværende oppustede lag af funktionærer. Dette skabte en hel del konflikter, da mange af de lønnede SAC-funktionærer ikke frivilligt ville afgive deres jobs. Nogle gik så langt, at de lagde arbejdsretslige sager an for at bevare deres stillinger. Men forgæves. De fleste tidligere funktionærstillinger blev overtaget af frivillige aktivister. De frigjorte penge blev i forlængelse af kongressens beslutninger anvendt til at udvide de i forvejen eksisterende tilbud om faglige kvalifikationskurser for SACs medlemmer.
- ... og medlemsnedgangen siden 1980´erne
I denne omstruktureringsperiode tabte SAC omkring 2000 medlemmer og landede i 2008 på et rekordlavt medlemstal på 5500. Tilbage i 1980’erne havde syndikalisternes organisation over 20.000 medlemmer....
Det var imidlertid ikke kun konflikterne omkring nyorganiseringen i SAC, der var årsagen til organisationens yderligere medlemsnedgang. Den decideret fagforeningsfjendtlige politik, som den konservative alliance under de moderates statsminister Fredrik Reinfeldt fører, spiller en væsentlig rolle i denne udvikling. I efteråret 2006 forhøjer regeringen medlemsbidragene til a-kasserne, samtidigt med at de formindsker de statslige tilskudsordninger. A-kasserne var indtil dette tidspunkt knyttet til de enkelte fagforeninger.
Dette førte til et kæmpestort medlemsfrafald i fagforeningerne. Ikke mindst da også uorganiserede medlemmer nu kunne være medlem af en arbejdsløshedskasse. I forhold til medlemstabet i Sveriges Landsorganisation (LO), var SACs tab peanuts. Efter regeringens frontalangreb på fagbevægelsen tabte svensk LO næsten 260.000 medlemmer: fra omkring 1,86 millioner medlemmer i 2006 til nuværende 1,6 millioner. (2)
- Syndikalisternes fingeraftryk
I de seneste år har SAC som resultat af dens basisorganiseringskoncept kunne udbrede aktiviteter på arbejdspladserne. Dette har ifølge SACs egne udsagn medført en forøgelse af medlemstallet, der nu ligger på knap 7000. De fleste aktivister, fortrinsvis unge, kommer fra de svenske storbyer. Især de steder, hvor den anarkosyndikalistiske ungdomføderations organisation Syndikalistiska Ungdomsförbundet (SUF) har en base.
Dertil siger Jan Abrahamsson fra SAC: ” Vi er endnu langt fra at være en anarkosyndikalistisk fagforening, men langsomt og sikkert fungerer vi som en revolutionær fagforening. Nogle konflikter har vi snarere vundet på grund af virksomhedsejernes (SAC: ”arbejdskraftkøbernes”) uduelighed og vores medlemmers ihærdighed, end på grund af vores gennemslagskraft. Andre konflikter, som vi ville have kunnet afslutte med godt resultat meget hurtigere, blev til ressourcekrævende endeløse kampe. Meget organisatorisk viden og talrige erfaringer er enten blevet tabt hen ad vejen eller har simpelthen fæstnet sig for lidt.
_________________________
"Vi har stadig væk en lang vej foran os”
Men vi bliver bedre. Bus – og metrostrejkerne i 2005 og konflikterne i de statslige spiritusforretninger ”Systembolaget” er gode eksempler på det. Kommunikation, erfaringsudveksling og mobilisering er vigtige søjler for vores fagforeningsarbejde. Man må drage sin personlige lære og hele tiden videreudvikle sig. I både Stockholm og Malmö har vi forstået det og arbejder nu intenst med den faglige videreudvikling og kvalifikation. Uddannelse er et vigtigt redskab i klassekampen. Vi har stadig væk en lang vej foran os.” (3)
Ugeavisen ARBETAREN
– syndikalistisk spydspids eller revolutionært venstrefløjsmedie?
Lige nu går debatten højt om SACs ugeavis Arbetaren’s rolle og funktion. Arbetaren har et oplag på omkring 3500 eksemplarer og har p.t. 11 lønnede fuldtidsansatte. På SACs kongres i 2006 besluttede et flertal at orientere avisen tættere mod de faglige kampe. Arbetarens redaktører har ifølge mange SAC-medlemmer ignoreret denne beslutning og fastholder et koncept af en venstreorienteret avis med en bred temavifte.
I 2009 blev Mattias Pettersson valgt som ny chefredaktør. Hans opgave er at omsætte SAC-flertallets beslutning. I Arbetaren kommenterede han det selv som en ”ubehagelig opgave”, - og fyrede derefter en række af de oprindelige redaktører... De protesterede og sendte et offentligt brev til nogle af landets største borgerlige medier, hvori de kritiserede forholdene og kursskiftet på Arbetaren.
Mange SAC-medlemmer reagerede uforstående overfor dette usædvanlige skridt fra de fyrede redaktørers side. Ifølge tilhængere af opprioriteringen af det faglige stof og nedprioriteringen af andre samfundsmæssige kampe, er denne konflikt den sidste omgang før SACs ny-strukturering er afsluttet.
- SAC og internationalisme
”Vi har brug for et nyt og omfattende samarbejde mellem de syndikalistiske organisationer” siger Jan Abrahamsson. I 1950`erne blev SAC ekskluderet fra INTERNATIONAL WORKERS ASSOCIATION (IWA) på grund af reformistisk orientering. (4) ”Vi var den sidste anarkosyndikalistiske masseorganisation, som overlevede krigen. Samfundet har derefter forandret sig meget og havde vi ikke tilpasset os ved f.eks. at deltage i det statslige a-kasseprogram, ville vi idag enten ikke eksistere eller vi ville være meget små.”
Ifølge Jan Abrahamsson er SAC idag tilbage i den anarko-syndikalistiske tradition. Statslige tilskud, som en del anarkister kritiserer SAC for at have taget imod, modtages idag kun i form af en generel mediestøtte til ugeavisen Arbetaren. ”SAC har overlevet kuldeperioden og nu, hvor forholdene forandrer sig, kan SAC igen agere offensivt og har den fordel at kunne støtte sig på en relativ stor basis”, vurderer Jan Abrahamsson. (5)
(shaggie, al. / autonom infoservice)
______________
INTERVIEW
med SAC-aktivisten Ruben Tastas-Duque
- ” ... hele SAC’s 1.maj-demo med 3000 deltagere vil komme forbi og anrette en sildebuffet foran indgangen
Idéen om, at arbejderne selv skal bestemme prisen for deres arbejde, er ikke ny. I Sverige har de syndikalistisk orienterede arbejdere lagt grundlag for denne intention og har nyformuleret en gammel metode, hvis navn er ”register”. (6)
Denne består af to faser. Under den første fase indsamles og arkiveres i en database informationer om arbejdspladser, løn – og overenskomster. Ud fra dette grundlag skal i den anden fase tilkæmpes kvalitativt bedre løn – og arbejdsbetingelser. Først og fremmest for emigrantarbejdere uden gyldig opholdstilladelse har denne metode vist sig at være meget effektiv for at kunne realisere rettigheder, indkræve udestående lønninger og opnå bedre arbejdsbetingelser. Som forhandlingsform står den direkte aktion altid i centrum.
- De ”illegale” / ”papirløse” arbejdsmigranter er retsløse
I første omgang forsøger de involverede, udfra deres egne behov, at kræve en tidsvarende løn. Nægter virksomhedsejeren dette, vil strejken og blokaden blive indledt. Især opfylder blokader en vigtig rolle, da de ”illegale” / ”papirløse” arbejdsmigranter er retsløse og risikerer at blive fyret fra dag til dag.
Målet med denne fremgangsmåde er ikke bare selv at kunne bestemme lønnen, men også at kunne gøre sig gældende ifm. ansættelser. Desto mere denne metode får omtale og arbejdskampene forløber succesrigt, desto oftere viser truslen om en arbejdskonflikt sin virkning hos virksomhedslederne, der forsøger at løse problemet uden kamp.
______________________________
I det følgende bringer vi (- redaktionen af det anarkosyndikalistiske blad "Direkte
Aktion," Tyskland - ) et interview med Ruben Tastas-Duque, som er medlem af SAC i Västerorts. For ti år siden kom han fra Uruguay til Sverige og siden da, har han været medlem af
SAC.
- Hvornår gik I igang med at anvende register-metoden ?
Ruben: Den blev for alvor taget i brug i oktober 2007. Men vi har også nogle måneder tidligere anvendte denne metode.
- Hvor mange medlemmer af SAC deltager i registeret?
Ruben: Lige for tiden er der tilknyttet fire lokalgrupper og tre branchefagforeninger. En tredje del af samtlige SAC-medlemmer er organiseret heri.
- Hvordan organiserer I jer?
Ruben: Vi har et kontor i SACs hus i Sveavägen i Stockholm, hvorfra kampene bliver koordineret. Der bliver de forskellige statistikker samlet og derfra føres også forhandlingerne med virksomhedsejerne. Finansieret bliver det hele gennem medlemskontingenter og en revolutionsskat for virksomhedsejere som ikke opfører sig ordentligt.
- Hvorfor er registermetoden ikke blevet brugt i årene før 2007?
Ruben: Registermetoden blev ofte benyttet i organisationens startfase, hvor klassekampen var mere rå. På et eller andet tidspunkt fra 1950’erne af blev SAC mere tam. Men nu, siden klassekampen igen er blevet hårdere – bl.a. fordi SAC igen har fundet tilbage til dens revolutionære rødder, men først og fremmest fordi udbytningen af arbejdere og især af migranter uden arbejds – og opholdstilladelse har nået et ret højt niveau – er denne konfliktorienterede metode det passende svar.
- Kan du nævne et eksempel på en succesrig arbejdskamp, hvor registeret er blevet taget i brug?
Ruben: Her bør man nævne den lange blokade mod restauranten Josefina i Stockholm. I 2007 startede denne konflikt med en blokade, der varede i flere uger. I 2008 har vi så blokeret biksen i seks uger i træk. Da restauranten kun har åbent om sommeren, måtte vi også afbryde blokaden sidste år (2008). Dette år er vi så rigtigt gået til makronerne. Restauranten skulle åbne den 1.maj (2009) og derfor annoncerede vi, at hele SACs 1.maj-demo med 3000 deltagere ville komme forbi og anrette en sildebuffet lige foran indgangen for derefter at afholde vores 1. maj-fest på stedet. Den 30. april ringede de til os og meddelte, at de ville efterkomme alle vores krav og derudover genansætte de fyrede.
- Hvilke ulemper indebærer anvendelsen af denne metode og hvad er dens styrke?
Ruben: Registeret har indtil nu været meget afhængig af alt for få aktivister. Dertil kommer, at mange medlemmer er migranter og har kun begrænset sprogligt kendskab til svensk.
- Men jeg tror, at det er et overgangsfænomen. Når medlemmerne på et tisdpunkt taler svensk, kan de overtage flere ansvarsområder. Lige nu bliver meget af det foreliggende papirarbejde, som ironisk nok udgør den største andel i vores arbejde med de ”papirløse”, overtaget af nogle få lokalgrupper. Jeg tror, at når register- metoden om nogle år har fået sit gennembrud, så vil den fremstå som et seriøst alternativ til overenskomsterne.
( Interviewet er lavet af Mattias K., Direkte Aktion, anarcho-syndikalistische Zeitung, nr. 194 – 2009, oversat og forkortet af autonom infoservice)
Noter
1) Holger Marcks: Auf besuch bei den schwedischen Syndikalisten, det tyske venstrefløjsugeblad Jungle World nr. 24, juni 2010
2) LO i Sverige
3) Citatet er fra Direkte Aktion – anarchosyndikalistische Zeitung 194 – 2009
4) Om de strategiske uenigheder indenfor den internationale anarkosyndikalistiske bevægelse: ”Defence of the IWA and anarchosyndicalism”
5) Jungle World nr. 24, juni 2010
6) De italienske operaister og senere autonome strømninger som Potere Operaio og Collettivo politico metropolitano samt Proletarische Front i Vesttyskland,etc. havde lignende metoder med de såkaldte ”militante undersøgelser”. Operaistiske tidsskrifter som f.eks. ”Quaderni Rossi”, ”Karlsruher Stadtteilzeitung”/”Wildcat” og ”Wir wollen alles”, var typiske publikationer for denne direkte-aktions-strategi på arbejdspladserne.
- Fakta om SAC
Sveriges Arbetares Central- organisation (SAC) blev grundlagt i 1910 og består af omkring 70 lokalgrupper og flere brancheføderationer, samt forskellige virksomhedsgrupper. Enhver basisgruppe er autonom i sine afgørelser. SAC’s hovedsæde er i Stockholm. Dens højeste myndighed er kongressen, som afholdes hvert fjerde år. Mellem kongresserne bliver vigtige spørgsmål afgjort ved et referendum blandt alle medlemmer. Derudover findes der en valgt centralkommité og et af kongressen nedsat arbejdsudvalg, som ordner de forfaldende anliggender mellem kongresserne.
SAC var medlem af INTERNATIONAL WORKERS ASSOCIATION (IWA) og blev eksluderet derfra i 1950`erne. SAC støttede i en periode efter Anden Verdenskrig den tyske ”Föderation freiheitlicher Sozialisten” (FfS). International støtte fik FfS udover SAC, fra ”Basler Arbeitsgemeinschaft freiheitlicher Sozialisten” og fra "Internationalen Arbeiter-Union Deutschlands". Prominente støtter var bl.a. Rudolf Rocker, Helmut Rüdiger und Augustin Souchy.
Flere infos
- Sveriges Arbetares Centralorganisation (SAC)
- ARBETAREN – SACs avis
- Syndikalistiska Ungdomsförbundet - SUF
- Kronologi över arbetarrörelsens historia
- Joe Hill – hjemmeside
Relaterede links
- INTERNATIONAL WORKERS ASSOCIATION (IWA)
- Freie ArbeiterInnen Union – FAU
- Direkte Aktion – anarchosyndikalistische Zeitung
- Industrial Workers of the World (IWW or the Wobblies)
Anarkismens strukturer i Danmark
(Kontakt os gerne, hvis vi har overset nogen)
- LIBERTÆRE SOCIALISTER | LIBSOC.DK
- Forening Sorte Fane - et anarkistisk arkiv - og linksportal
- ALERTA - NYT anarkistisk magasin fra Århus
- Konfront.org - libertær antifascistisk portal
Kommentar schreiben