Et interview med Abu Khalil, mangeårigt medlem af ”Folkefronten til Palæstinas Befrielse” – PFLP
-
”Vi arbejder for et alternativt perspektiv for palæstinenserne. Hinsides Hamas og al-Fatah. Vi vil samle venstrefløjens organisationer i en fælles bevægelse”
- ”Vi behøver under alle omstændigheder den palæstinensiske enhed udadtil for at finde en ny kurs i kampen for vores rettigheder”...
_____________________
Bonus: Den palæstinensiske venstrefløjs brogede historie og politik
- Repræsentanter fra Hamas og al-Fatah mødes i denne uge til dialog. Giver du forsonings- bestræbelserne en chance?
Abu Khalil: Vi har opfordret begge sider til forsoning siden 2007. Den palæstinensiske enhed er vores eneste chance i betragtning af, at Israel hver eneste dag inddrager nyt land og er ved at bygge tusinder af nye boliger og stadigt udvidder bosættelserne. Palæstinenserne har kun én mulighed for at imødegå dette - og det er, at gøre det i fællesskab. Spørgsmålet er så, om USA overhovedet ønsker, at Hamas og Fatah bliver enige. Indtil nu har USA altid brugt deres veto. Og Israel er klar modstander af, at Hamas bliver medlem af PLO (De palæstinensiske organisationers fælles paraplyorganisation). Vi står altså dels overfor et internt palæstinensisk problem og dels overfor problemer, som er blevet os påtvunget udefra. Om det kan lykkes at overvinde disse forhindringer? Især i sikkerhedsanliggender er det vanskeligt. Spørgsmålet er, hvem skal kontrollere PLOs sikkerhedsstyrker – Hamas eller Fatah? Lige nu er det en amerikansk general...
- Du mener general Dayton?
Abu Khalil: Netop, general Dayton, der opfører sig som ’Kong Gulerød’ på Vestbredden. Han sender palæstinensiske soldater og politibetjente fem-seks måneder til Amman, 500 ad gangen, hvor de bliver trænet. Jeg kalder det hjernevask. Der lærer de, at fjenden ikke hedder Mossad, Shabak eller Sin Bet (israelske efterretningstjenester), de lærer, at deres fjender er de palæstinensiske organisationer, som ikke er enige med de palæstinensiske selvstyre-myndigheders officielle kurs. Derefter vender de tilbage og angriber os.
- Bliver PFLP forfulgt af de palæstinensiske sikkerhedsstyrker?
Abu Khalil: Ja, omend ikke så heftigt som Hamas, men vi er mål for deres angreb ligesom så mange andre. Enhver der ikke har den samme mening som selvstyret, bliver mål for deres angreb. Vi skal helst holde os hjemme, spise, gifte os, og måske på et eller andet tidspunkt erhverve os en lille bil. På denne måde vil de pacificere os og indefryse vores energi, vores modstand, vores lidenskabelige engagement i kampen for friheden og en selvbestemt fremtid.
EU betaler mange penge til disse sikkerhedskræfter, men også til andre palæstinensiske projekter. EUs penge går til selvstyre-administrationen, ikke til den palæstinensiske befolkning. Dermed støttes Mahmud Abbas (præsident for det Palæstinensiske selvstyre ), som ikke længere grundlæggende kritiserer israelsk politik overfor palæstinenserne. Som protest har vi for tiden indstillet vores aktiviteter indenfor PLO.
- Hvordan kunne politikerne i Europa støtte den interne forsoningsproces blandt palæstinenserne?
Abu Khalil: Europa beskæftiger sig i denne tid først og fremmest med sine egne problemer i forbindelse med finanskrisen. Den europæiske politik er godt nok interesseret i en stabilisering af regionen, men deres prioritet ligger til hver en tid hos israelerne - på bekostning af palæstinenserne. Vi så gerne, at EU udviklede en politik her i regionen på øjenhøjde med USA, når de vil gøre en indsats for retfærdigheden og en omfattende fredsløsning. Europa burde udøve et stærkere og vedvarende pres for at få Israel til at forlade de besatte Golan-højder, Vestbredden og Gazastriben.
”For os i PFLP findes der ikke en to-statsløsning...”
- Selv hvis besættelsestropperne trækker sig, vil der stadigvæk være bosættelser og bosættere tilbage..?
Abu Khalil: Der må findes en vej, så disse mennesker atter vender tilbage til det, de kalder Israel. For os i PFLP findes der ikke en to-statsløsning, fordi Israel tager alt og giver os intet. Der eksisterer enklaven Gaza med 1,5 millioner mennesker og Vestbredden, som er flænset af bosætterveje i alle retninger. Palæstinenserne overlader de et par kvadratkilometer her og der. Dette kan ikke engang betegnes som en ”konstruktion”. Og så siger de oven i købet : ”Fingerne væk fra Jerusalem – glem alt om retten til at vende tilbage” – Og dette skal vi acceptere? Vi behøver under alle omstændigheder den palæstinensiske enhed udadtil for at finde en ny kurs i kampen for vores rettigheder.
”...folkeslagene i den arabiske familie vil gøre oprør”
- Føler du dig som palæstinenser svigtet af de arabiske lande?
Abu Khalil: Nej, nej, folkeslagene i den arabiske familie vil gøre oprør. Ikke nu, men indenfor et tidsrum af 10-20 år. Se bare på perioden af det osmanniske rige og korstogene. De kom hertil og har under påskud af religionen koloniseret os. Naturligvis havde de politiske målsætninger og de trak sig ud igen. Vi har en marxistisk tilgang til historien i PFLP. Hvis man sender os ind på en ensrettet vej, der ender i afgrunden, vil vi finde en ny måde for atter at nærme os vores mål.
”De jøder, som gerne vil leve sammen med os, er velkommen”
- Er en sådan ny vej i sigte?
Abu Khalil: Vi arbejder for et alternativt perspektiv for palæstinenserne. Hinsides Hamas og al-Fatah. Vi vil samle venstrefløjens organisationer i en fælles bevægelse – Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFLP), Den Demokratiske Front til Palæstinas befrielse (DFLP) og Det Palæstinensiske Folkeparti (PPP, det tidl. kommunistiske parti). Det er for os den tredje option.
- Israel smadrer ikke kun vores huse, de forsøger også at destruere vores identitet. Men det vil ikke lykkes dem. Vi glemmer ikke og vi vil kæmpe videre. For retten til at vende tilbage og – som PFLP – for en sekulær og demokratisk samfundsstruktur i hele Palæstina. De jøder, som gerne vil leve sammen med os, er velkommen. Fremtiden vil vise, at der ikke findes nogen anden vej.
Abu Khalil (pseudonym) er historieprofessor. Som ganske ung engagerede han sig i den arabiske progressive nationalbevægelse, senere sluttede han sig til PFLP under den nu afdøde organsationsgrundlægger George Habash.
_____________
(Interviewet er lavet af Karin Leukefeld i Damaskus og offentliggjort i det tyske dagblad Junge Welt, d- 24.11. 2010. Oversat og let redigeret af al/autonom-infoservice. Paranteser og noter står for autonom info-service regning)
Noter
PFLP (Folkefronten til Palæstinas Befrielse)
Dannelsen af PFLP i december 1967 markerede afslutningen på en lang vej fra en radikal arabisk-nationalistisk bevægelse til en organisation, som baserede sin poltik på et socialistisk og anti-racistisk grundlag. I en længere periode opfattede PFLP sig selv som en "småborgerlig, revolutionær-demokratisk organisation" på vej til at blive et kæmpende 'marxistisk-leninistisk' parti. Målet var at blive et 'avantgardeparti', der kunne føre an i kampen for Palæstinas befrielse. Knap 20 år senere anser PFLP processen som afsluttet og betegner sig siden da som et marxistisk parti.
DFLP (Demokratisk Front til Palæstinas Befrielse)
I februar 1969 dannede gruppen omkring Naif Hawatmeh "Den Demokratiske Folkefront til Palæstinas Befrielse" - DPFLP. I 1974 forandrede organisationen navn til "Den Demokratiske Front til Palæstina Befrielse" - DFLP. Et stort antal ledende aktivister gik sammen med Hawatmeh ud af PFLP - heriblandt hele redaktionen af PFLPs hidtidige partiavis "al-Hurriya" (friheden), der siden hen blev DFLPs officielle partiavis. PFLP beklagede denne udmeldelse af partiet, som kostede organisationen en del erfarne aktivister.
I modsætning til PFLP mener DFLP, at en alliance med den israelske arbejderklasse er tvingende nødvendigt for en revolutionær proces i hele Palæstina. Det var derfor ikke tilfældigt, at det var DFLP, som var den første palæstinensiske organisation indenfor PLO, der optog forbindelse med en israelsk, venstresocialistisk organisation - MATZPEN (kompas). En anden væsentlig forskel er DFLPs vægtning af den væbnede kamp, som ifølge organisationen forudsætter en kæmpende masseorganisation. På trods af nogle opsigtsvækkende guerilla-aktioner, som DFLPs væbnede fløj "Røde Stjerner" (An-Najm al-Ahmar) tog ansvar for, har organisationen altid prioriteret politisk basisarbejde i palæstinensiske fagforeninger, kvindeorganiseringer og erhvervsorganisationer.
DFLP har siden 70`erne været tilhænger af en to-statsløsning. På partikongressen i september 1994 bekendte DFLPs delegerede sig endegyldigt til princippet "Land mod fred med Israel" og sagde dermed ja til en palæstinensisk stat i Gaza og på Vestbredden.
Palæstinensisk Folkeparti – PPP (på Gaza og Vestbredden)
- det tidl. kommunistiske parti PCP
Ligesom de fleste kommunistiske partier af stalinistisk observans, gennemgik PCP efter Sovjetunionens sammenbrud en kompleks oparbejdning af dets historie, og herefter fulgte et resolut brud med partiets stalinistiske fortid. Resultatet var en demokratisering af partiets strukturer, hvilket skete parallelt med udarbejdningen af et nyt program og navneforandring til "Det Palæstinensiske Folkeparti" - PPP (Hizb ash-Sha`b al-Filastini). Navneforandringen skulle også udadtil vise viljen til nybegyndelse. PPP's generalsekretær Bashir al-Barghuti kommenterede denne forandring således:
"Da vores parti i 1982 blev gendannet, måtte vi bibeholde navnet kommunistisk for at bevare kontinuiteten for det palæstinensiske kommunistiske parti, der blev dannet i 1920. Dette viste sig dog som et urealistisk forehavende. Som kommunistisk parti havde vi måtte koncentrere os om sociale spørgsmål. For os er det imidlertid kampen for vores land, som står i forgrunden. Vi behøver først et land, før vi kan føre en social kamp for socialpolitiske rettigheder".
Relateret
Baggrundsartikel om Palæstinas venstrefløj
Artikel-serien består af:
1. Den palæstinensiske venstrefløj med udgangspunkt i staten Israel
2. PFLP og DFLPs historie og politik
3. Palæstinas kvinder
4. Den palæstinensiske venstrefløjs forgreninger
5. Den
palæstinensiske venstrefløj og Oslo-aftalen