Den amerikanske forbundsstat Texas vil idag gennemføre en henrettelse af en fange med bedøvelsesmidlet pentobarbital - fremstillet af den internationale danskejede medicinalkoncern H. Lundbeck A/S.
Dette på trods af at EU i starten af året har udstedt et direktiv imod erhvervsmæssige handelsaftaler mellem EUropæiske firmaer og henrettelsesindustrien i USA.
I efteråret 2010 indstillede den australsk ejede farmakoncern Hospira sin produktion af lægemidlet natrium thiopental (Pentothal ®), som indtil da var blevet anvendt i den juridisk fastskrevne giftcocktail til henrettelse af fanger i USA.
Den danske medicinalkoncern Lundbeck udfylder med leveringen af præparatet Pentobarbital et efterspørgselsbehov af den mest usle karakter....
Pentobarbital bliver normalt anvendt som sovemiddel og derudover som medicin til dyr. I Schweiz bruges dette lægemiddel til mennesker, der pga. alvorlig sygdom beslutter sig for at ville dø. Den danskejede koncern Lundbeck, med produktions-centraler i bl.a. Danmark og Italien, har pt. som den eneste virksomhed licens til denne medicin i USA.
"... umuligt at kontrollere, hvad slutbrugeren bruger midlet til ”
I de amerikanske forbundsstater Ohio og Oklahoma er det danske farmaceutiske produkt allerede blevet anvendt til henrettelser af fanger. Nu da det er blevet kendt i medierne, at Lundbeck-midlet idag vil henrette amerikaneren Cleve Foster ( dømt for voldtægt og mord) i Texas, ytrer koncernens pressetalsmand Mads Kronborg sig ”bestyrtet” overfor Berlingske Tidendes erhvervs – og finans nyhedsmagasin ”Business.dk" og siger samtidigt, at ”...det vil være umuligt at kontrollere, hvad slutbrugeren bruger midlet til.” (1)
- Henrettelsesceller i amerikansk fængsel -
Lundbeck-koncernens hykleri
I et svar til modstandere af dødsstraf meddelte koncernledelsen for nogle uger siden, at deres farmaceutiske præparater er udviklet for at ”opretholde livet og ikke for at tilintetgøre det” ... Den britiske menneskeretsorganisation REPRIEVE anklager i et brev af d. 25.marts 2011 Lundbeck-koncernen for hykleri, da den nægter at indoptage en klausul i koncernens handelskontrakter, som umuliggør præparatets anvendelse til henrettelser.
Ifølge Maya Foa, der er talskvinde for Reprieve, ville det være muligt at gennemføre sådan en slutbrugeraftale: ”Det vil kræve en indsats, for eksempel i form af uddannelse af distributørerne, men det er åbenbart for stor en indsats for Lundbeck.” (2)
Også forbundsstaten Arizona har fornyligt tilkendegivet, at de ligeledes vil anvende den danske koncerns præparat til henrettelse af fanger.
Infos om medicainalkoncernen Lundbeck Pharma A/S
Lundbeck Pharma A/S blev dannet i 1988 som datterselskab af den danskejede internationale medicinalkoncern H. Lundbeck A/S (Base i Høje Taastrup). |
Engelsk oversigt over H. Lundbeck A/S forgreninger |
I løbet af 1980’erne specialiserer Lundbeck-koncernen sig i centralnervesystemets sygdomme. Lundbeck er det eneste medicinalfirma, der udelukkende har specialiseret sig i disse sygdomsområder. Koncernen har ifølge egne oplysninger på globalt plan 5.900 ansatte i 57 lande, deraf omkring 2.000 ansatte i Danmark. Koncernen afsætter medicinalprodukter i over 100 lande og har i 2010 haft en officiel omsætning på 14,8 milliarder kroner. (autonom info-service) |
- Noter
2) REPRIEVE:
Danish pharmaceutical company Lundbeck votes to continue supplying pentobarbital for lethal injections
- Kilder
- Relateret
USA Today: Texas death row inmates sue over execution drugs
Orange Counter News: Foster denied clemency over new execution drug