Protester har i de seneste uger rystet den israelske konservative regering. Lørdag d. 6. august 2011 demonstrerede omkring 300.000 mennesker i hele Israel i protest mod de tårnhøje prisstigninger på fødevarer, huslejernes himmelflugt og i det hele taget for social retfærdig- hed.
I et interview fortæller Matan Kaminer, en venstreradikal aktivist, om nødvendigheden af at inkludere solidariteten med palæstinensernes krav i protestbevægelsen. Matan har været næsten to år i fængsel på grund af hans vægring mod at aftjene militærtjenste. Han er aktiv i protestlejren i Levinsky-parken i Tel Aviv.
- I marts sagde den israelske premierminister BenjaminNetanyahu, at Israel i modsætning til de andre lande i Mellemøsten ikke ville opleve de store protestbevægelser. Men sidste lørdag gik op mod 300.000 mennesker på gaden. Hvad er baggrunden for denne bevægelse?
Matan Kaminer: Den kom helt uventet. Hvis du få uger forinden havde spurgt aktivister om muligheden for en massiv social protestbølge, ville de have grinet af dig.
Udløseren af protestbevægelsen er, at middelklassens yngre generation ser deres fremtidsperspektiver kollapse. Mennesker har pludselig erkendt, at deres problemer ikke skyldes deres personlige fejlen, men at årsagen ligger i selve systemet. Så gjorde de oprør. Først senere tilsluttede de fattigere lag af den jødiske befolkning sig protesterne. Også det palæstinensiske mindretal i Israel er igang med at tilslutte sig bevægelsen – med deres egne krav.
- Det begyndte med en protestcamp på Rothschild-Allé i TelAviv – i stil med teltlejrene på Puerta del Sol i Madrid og på Tahrirpladsen i Cairo. Ser de unge demonstranter i Israel sig selv som del af en international bevægelse?
Matan Kaminer: Alle taler om Cairo. På Rothschild-Allé hænger et skilt med påskriften: ”Rothschild-hjørnet af Tahrir Pladsen”. Men vores erfaringer ligner snarere dem fra Madrid. En af de ledende aktivister i Tel Aviv, Aya Suschan, har tilbragt de seneste måneder på pladserne i Spanien. I Israel er det ikke let at overtage idéer om protest og revolution fra et arabisk land. Det implicerer solidaritet med menneskene i de arabiske lande – og det er det vigtigste potentielle revolutionære element i denne bevægelse.
- Det seneste år har Israel oplevet en række strejker. Deltager arbejdere også i den aktuelle bevægelse, eller er det virkelig kun unge fra middelklassen, sådan som alle højreorienterede kommentatorer hævder?
Matan Kaminer: Mange af disse strejker blev iværksat af den nye radikale fagforeningsføderation Koah La Ovdim (”Al magt til arbejderne“). Her er det især ansatte fra servicesektoren, som organiserer sig – fra sygeplejere til undervisere ved universiteterne. Men Koah La Ovim organiserer også arbejdere – feks.fra Haifa Chemicals, et stort industriforetagende, hvor de ansatte netop nu er i strejke.
- Over Eini, formand for den største fagforeningsføderation Histadrut, sagde i starten af denne uge, at han ikke ville støtte protesterne, hvis deres mål er at vælte regeringen. Men mange demonstranter råber: ” Mubarak, Assad, Netanyahu!” Skal regeringen væltes ?
Matan Kaminer: Dette spørgsmål deler bevægelsen. Mange er bange for at blive ”for politiske”, fordi det betyder, at man må tage stilling til den israelsk-palæstinensiske konflikt.
- Ved en demonstration forleden var der en demonstrant som bar et skilt med sloganet : ”Byg boliger, ikke bosættelser!” Spiller besættelsen af de palæstinensiske områder trods alt en rolle i protestbevægelsen ?
Matan Kaminer: Palæstinensiske aktivister har ytret bekymring for, at protestbevægelsens krav blev opfyldt på bekostning af palæstinenserne – feks. via yderligere beslaglæggelse af palæstinensisk jord. For hvis de jødiske israelere er villige til at deltage i koloniseringen af Vestbredden, er det israelske boligproblem ”løst“: Den højreorienterede israelske regering er helt sikkert parat til at bygge nyebosættelser. Derfor er det vigtigt, at protestbevægelsen manifesterer modstand mod bosættelsespolitikken.
"Protesterne fortsætter i tilfælde af en militæroperation!“
Nogle er bange for, at regeringen er parat til at indlede en krig med et af nabolandene for at kunne slå oprøret i eget land ned. Det er slet ikke udelukket, at det kan ske. Syriens præsident Assad ville sikkert gerne spille dette spil med „Bibi“ Netanyahu. Facebook gruppen ved navn "Protesterne fortsætter i tilfælde af en militæroperation!“ har på én enkelt dag samlet over 500 medlemmer. Det kunne give bevægelsen en antikrigs orienteret dynamik. Men indtil videre har flertallet bevidst afholdt sig fra at tagestilling til det palæstinensiske spørgsmål. I længden er det uholdbart, endda farligt.
I tirsdags dukkede lederen af Yehsa-kommissionen, der repræsenterer bosætterne på Vestbredden, op i Rotschild-lejren og blev varmt modtaget. Til at begynde med betegnede højrefløjen protesterne som et anarkistisk ledet initiativ –nu har de skiftet strategi og forsøger at blande sig i bevægelsen.
- Hvilken rolle spiller den antizionistiske venstrefløj i protesterne?
Matan Kaminer: Organisatorisk spiller de næsten ingen rolle. Men den radikale venstrefløjs forskellige netværk intervenerer mange steder og forsøger at indbringe kravene fra de fattige arbejdere og fra det palæstinensisk mindretal samt at opbygge demokratiske strukturer. At være venstreradikal aktivist i Israel er for det meste temmeligt deprimerende. Det virker som om, vi slet ikke handler ud fra troen på, at vi faktisk kan ændre noget, men snarere ud fra den overbevisning, at vi på trods heraf MÅ gøre noget. Men lige nu er alt åbent og vi kan bevæge en masse. Det er den mest interessante bevægelse i Israel i meget meget lang tid.
(Interviewet med Matan Kaminer er offentliggjort bl.a. på indymedia-tyskland og i dagbladet Junge Welt (4.august). Oversat af autonom info-service)
Relateret
- Modkraft: Demonstranter udfordrer Netanyahu
- Det israelske dagblad Haaretz: South Tel Aviv social protest camp celebrates inter-ethnic solidarity
- Autonom Info-service: Demonstranter i Israel: ”Kom ned fra altanerne – tag del i regeringens fald”