Nu er den israelske ultra- konservative regering kommet med et udspil, som mange deltagende i de store sociale protester har frygtet:
Det israelske indenrigsministerium reagerede på de sidste ugers store demonstra- tioner mod bl.a. stigende huslejer og udbredt boligmangel ved at meddele, at der i de kommende måneder opføres mere end 4225 nye boliger tre forskellige steder i de af Israel besatte palæstinensiske områder.
- Det israelske fredsinitiativ ”Peace Now” kommenterede Netanyahu-regeringens udspil med at proklamere hård modstand mod ”regeringens kyniske planer om at ville løse boligmanglen i Israel ved at forcere de illegale bosættelser”.
Israels årtierlange ligegyldighed overfor FNs resolutioner
Ifølge israelske medier omfatter planen 2225 nye boliger i to allerede eksisterende jødiske boligkomplekser i den arabiske del af Østjerusalem: Pisgat Zeev og Ramat Shlomo, samt 2000 boligenheder ved den palæstinensiske by Beit Safa i nærheden af Bethlehem.
Umiddelbart efter indenrigsministeriets offentliggørelse af disse boligplaner supplerede den israelske forvarsminister Ehud Barak initiativet ved at give grønt lys til en ansøgning om at bygge yderligere 277 boliger i den jødiske bosættelse Ariel på Vestbredden. (1) Deriblandt 100 boliger specielt til de israelske bosættere, som blev evakueret fra deres bosættelse i Gazastriben i 2005.
Israelsk militær besatte i 1967, stik imod folkerettens afgørelse, Østjerusalem og Vestbredden. Ifølge ”FN-resolutionen 1397” (2) skulle Østjerusalem være hovedstad i en fremtidig palæstinensisk stat. De systematiske nybebyggelser i Østjerusalem og i de besatte palæstinensiske områder skal ikke bare fremme fragmenteringen af det palæstinensiske samfund, men også forhindre at Jerusalem udråbes til hovedstad i en kommende palæstinensisk statsdannelse.
Sådan starter en bosættelse ofte. Containerhuse med pigtråd omkring...
____________________________________
Bosætternes forsøg på at infiltrere protestbevægelsen
Den ultrakonservative bosætterbevægelse forsøger at instrumentalisere de aktuelle protester mod bl.a. boligmanglen til gavn for bosætternes interesser. Netanyahus regering har med sit udspil formaliseret bosætternes kriseløsningskoncept i de besatte områder. Store dele af den israelske sociale protestbevægelse afviser dette regeringsudspil på bekostning af palæstinenserne. Tværtimod gøres de forskellige regeringer ansvarlige for i årtier af ideologiske grunde at have prioriteret dyre bosættelser i de besatte områder, mens der stort set ikke blev opført nye boliger i selve Israel.
Peace Now: ”Netanyahus knæfald for Israels ekstreme højrefløj”
Det israelske fredsinitiativ ”Peace Now”- bevægelsen kommenterede Netanyahu-regeringens kolonialistiske byggeplaner med at proklamere hård modstand mod ”regeringens kyniske planer om at ville løse boligmanglen i Israel ved at forcere de illegale bosættelser” på palæstinensernes jord. Regeringens fremgangsmåde er ifølge ”Peace Now” et knæfald for Israels ekstreme højrefløj. Indenrigsministeren Eli Ishai ødelægger med denne afgørelse chancen for at ”finde en politisk løsning for Jerusalem”, der kan accepteres for såvel palæstinenserne som israelere.
FN-flertal for et nyt palæstinensisk initiativ
Palæstinensernes præsident Mahmud Abbas vil på efterårets FN-forsamling den 20. september 2011 fremlægge et dagsordenspunkt for anerkendelse af en palæstinensisk stat indenfor grænserne før 1967. Imens arbejder den israelske regering på højtryk på det diplomatiske plan og på den globale mediefront for at vinde EU-landene og andre stater til at afvise det kommende palæstinensiske initiativ.
I øjeblikket slutter et klart flertal på omkring 120 stater op omkring palæstinensernes krav. Ifølge det israelske dagblad Haaretz er israelske militærenheder begyndt at træne i området omkring Golanhøjdedraget for at være forberedt på en ny palæstinensisk borgerrettighedsmarch over Golanhøjderne i tilfælde af, at stats-dannelsesinitiativet kan mønstre et flertal i FN den 20.september.
Israel idag i tal
Israels bruttonationalprodukt har i 2010 haft en vækstrate på 4,6 procent. Alligevel lever 24 procent af befolkningen i dyb fattigdom. Mere end 25 procent af israelerne er under 14 år.
Arbejdsløshedsprocenten er omkring 6 procent. Beregningen omfatter dog ikke de ultraortodokse jøder, blandt hvilke 3 ud af 4 mænd af religiøse grunde afviser enhver form for lønarbejde. Kun 20 procent af de arabisk-israelske kvinder har lønarbejde.
Den gennemsnitlige indtægt ligger på landsplan på omkring 1600 Euro (11.200 kr.).
Boligpriserne er siden 2008 steget med omkring 29 procent. Alene i 2010 med omkring 3,8 procent. En gennemsnitlig pris for en tre-værelses bolig i Tel Aviv lå i starten af 2011 på 471.000 Euro (3.297.000, - kr)
Huslejerne er i alle større israelske byer i de sidste to år steget 15-20 procent. Den månedlige husleje for en treværelses lejlighed i Tel Aviv ligger på omkring 1000 Euro (7000 - 7400 kr).
Statens udgifter til den offentlige sektor er siden 2005 dalet med 6 procent. Statsbudgettets årlige udgifter (”finansloven”) til sociale serviceydelser er kun 16 procent af de samlede udgifter. (I OECD-landene, deriblandt Danmark, er der i gennemsnit tale om 21 procent). kilde: Israels Central Bureau of Statistics
(al. / autonom info-service)
NOTER
1) Kilde: "Israel Okays 277 new homes in settlement..."
2) FN-sikkerhedsrådets resolution 1397, der går ud på anerkendelsen af en palæstinensisk stat bestående Gaza, det besatte Vestbredden og Østjerusalem som hovedstad.
Relateret
- The Alternative Informations Center (aim):
Protesters Demonstrate Outside Israel’s Knesset for Social Justice
- autonom info-service:
Interview med israelsk venstreradikal: ”Byg boliger– ikke bosættelser!“
og Demonstranter i Israel: ”Kom ned fra altanerne – tag del i regeringens fald”
- Modkraft:
Demonstranter udfordrer Netanyahu
- Det israelske dagblad Haaretz:
South Tel Aviv social protest camp celebrates inter-ethnic solidarity