Berlin: Beboeroprør mod partyzoner og yuppie-metropol

Søndag d. 18. september har 2,4 millioner berlinere mulighed for at stemme på et nyt bystyre- parlament.

Det altdominerende tema er de eksploderende huslejer, som i gennemsnit er steget med 12 procent de sidste to år og som mange beboere med små ind- tægter ikke længere kan betale.

Dette går hånd i hånd med om- struktureringer af boligkvartererne til et sandt eldorado for spekulanter, deriblandt danske og norske ejendomsmæglerfonde.

  • Byens beboere svarer igen med mobilisering og lokal modstand mod den igangværende fordrivelse fra deres kvarter.
  • Valgresultatet for delstatsparlamentet i Berlin 

 

BERLIN: Fra husbesætterkampe til udbredt beboermodstand

Berlin er en by med mange ansigter og dette har igennem en lang årrække sat sit specielle og attraktive særpræg på den europæiske metropol. I Berlin har alternative boformer og samfundskritisk kultur gennem årtier fungeret side om side med traditionelle livs- og forbrugsmønstre. Dog ikke uden underdrejede eller direkte trusler og repression fra de politiske og økonomiske eliters side. Det illustreres klarest med 1980’ernes stærke husbesætterbevægelse: Da de omkring 230 bz’atte huse samt de sociale og kulturelle udtryksformer, der udviklede sig i kølvandet heraf, blev en hemsko for alskens ejendomsspekulanter og det socialdemokratiske / konservative bystyre, blev BZ-bevægelsen igennem årelange hårde konfrontationer brutalt nedkæmpet. (1)

80 procent af Prenzlauer Berg’s oprindelige beboere er blevet fortrængt

I løbet af de seneste år er der opstået en ny bevægelse blandt almindelige beboere, der forsvarer deres eksistens mod den hastigt voksende kapitalisering af deres kvarterer. En proces, der vil tvangsfjerne store dele af den oprinde- lige befolkning med lave indtægter. De fordrives med voldsomme huslejestignin- ger til triste forstadskvarterer og erstattes med befolkningsgrupper fra højere mellemlag, turister og finansstærke erhverv. Også kaldet gentrificering. (2)

Ejendomsspekulanter følger partyzonens spor

I Berlin er turisme og gentrificering tæt forflettet med hinanden. Ifølge statistiske undersøgelser har byen i 2010 haft mere end 20 millioner turistovernatninger og ifølge prognoserne vil det de kommende år stige til 30 millioner årligt.

Ejendomsspekulanter følger partyzonens spor: Først kommer de gode barer, der danner subkulturelle, politisk neutrale infrastrukturer. Derefter følger folk, som tiltrækkes af disse miljøer og har råd til at betale huslejen i de luksusmoderniserede lejligheder.... Det gamle østtyske kvarter Prenzlauer Berg er således modellen for denne udvikling, hvor omstruktureringen stort set er afsluttet og kun 20 procent af de oprindelige beboere er tilbage.

Billigturisme og boligspekulanter

Overalt i Berlins oprindelige alternative kvarterer som Kreuzberg, Friedrichshain og Prenzlauer Berg bliver der bygget billige hostelkomplekser med op til 1800 senge. De mest iøjenfaldende er de kæmpestore såkaldte ”A&O”- kasser med deres karakteristiske gule betonmure, der overalt skyder frem som paddehatte. Den mere usynlige forandring af kvartererne foregår ved, at spekulationsselskaber systematisk opkøber gamle billige lejligheder for at modernisere dem og derefter udlejer dem til gennemsnitligt 25 procent højere huslejer. Mange af disse lejligheder bliver udlejet til turister og fungerer som hotellejligheder blandt almindelige lejemål.  

Spekulationsfonde fra Norge og Danmark

Således har et norsk ejendomsmæglerfirma, ”Industrifinans”, ifølge ugemagasinet Der Spiegel (nr. 37- 2011) erhvervet sig 1400 sådanne turistlejligheder i byens boligkvarterer. Bla. Norges kirke har aktier i ”Industrifinans”.

”Den bedste befolkning er den, som allerede bor her...”, sagde den grønne bydelsborgmester i Friedrichshain-kvarteret forleden i forbindelse med et møde om gentrificeringen. Han advarer mod spekulantfonde, der har planer om at bygge højhuse langs floden Spree og nævner især en dansk spekulationsfond, som har gjort sig særligt forhadt blandt Kreuzbergs beboere ved systematisk at opkøbe saneringsmodne huse, luksusmodernisere dem og udleje dem igen til tårnhøje priser. (3)

Partyzoner everywhere

Beboerne i Berlins alternative kvarterer er godt trætte af de feststemte turister, som hver dag spyttes ud af de hundredevis af busser, der parkerer i dobbelte rækker. Ifølge ”Moni”, en autonom aktivist der har boet i Kreuzberg siden bz-bevægelsens storhedstid i starten af 1980’erne, er den evige strøm af fortrinsvis unge turister, ”turis”, efterhånden blevet til en plage for den ellers tolerante ånd, der er kendetegn for kvarteret.

”De allerfleste af disse turister har intet kendskab til eller interesse i vores kvarters særegenhed, politiske historie eller de synlige aktiviteter, der foregår her. Som regel vader de i horder til billige cocktailbarer, køber pizza eller döner på vejen og slår sig ned på pladser og broer for at lave partys. Ofte hele natten igennem. Derefter forsvinder de igen, efterladende mængder af affald. Om sommeren lugter der her som et lokum, og så er den næste ladning af turister allerede på vej....”

Voksende beboermodstand

Beboerinitiativer og bydelsgrupper har i sommerens løb startet et hav af nye initiativer, der vil gøre modstand mod det socialdemokratisk dominerede bystyres eftergivenhed overfor husspekulanternes profitinteresser. Situationen på Berlins boligmarked har nået bristepunktet og mange af byens beboere kan ikke længere betale de store huslejeforhøjelser.

(autonom info-service)

  • Den første opstartsdemo for beboerprotesterne fandt sted i Berlin den 3. september 2011:

  

PS.

Valgresultatet til delstatsparlamentet i Berlin:

- 18. september 2011 -

Piratpartiets valgfest i Berlin
Piratpartiets valgfest i Berlin
  • Socialdemokratiet (SPD): 28, 5 procent (2006: 30.8)
  • Venstrereformister: Die Linke: 11,5 procent (13,4)
  • Die Grünen: 18,5 procent (13,1)
  • Konservative: Christlich Demokratische Union (CDU): 23 procent (21,3)
  • Progressiv netværks-bebægelse: Piratenpartei: 9 procent (3,4 procent ved parlamentsvalget i 2009)
  • Højreliberale: Freie Demokraten Deutschlands (FDP): 1,8 procent (7,6)
  • Nazipartiet: Nationaldemokratische Partei Deutschlands (NPD): 2,1 procent (2,6). I bydelen Köpenick (4,5 Prozent), i Lichtenberg (3,7) og i Marzahn-Hellersdorf (4,1) ...

Venstrereformisterne fra partiet ’Die Linke’ blev "afstraffet" af dens traditionelle vælgerbasis pga. deres socialdemokratiserede (neoliberalistiske-) kommunalpolitik. 
Socialdemokratiet som største parti i Berlin, vil med al sandsynlighed gå i bystyre /delstats-koalition med ’De Grønne’. Det vil dog ikke forandre situationen en tøddel for kvartererne og beboerne. (Måske vil De Grønnes bypolitiske udspil udforme sig mindre teknokratisk end Die Linke’s notorisk leflende tilpasningspolitik overfor socialdemokratiet og blive suppleret med bevarelse af alternative nicher i Kreuzberg og Friederichshain... Måske.)

Piratpartiet

Interessant er den stor tilslutning til ’Piratenpartei’, der fik hele 9 procent af stemmerne (3,4 procent ved parlamentsvalg i 2009). Partiets medlemmer består af et sammensurium af netværksorienterede antistatslige bevægelses-aktivister, libertære socialister, feminister samt borgerlige-liberale folk...

 

Noter

1)        autonom info-service: For 20 år siden: Anarkiets korte sommer i Mainzer Strasse, Østberlin

2)        Wikipedia: Hvad er gentrificering? og et eksempel fra Danmark: Dagbladet Politiken: Flere børnefamilier smides ud af almene boliger 

3)   Ifølge bestyrelsesformanden for den danske ejendomsmæglervirksomhed „Herkules“, René Ravn, som selv er meget engageret i opkøbning af huse i Berlin, udgør de danske ejendomsmæglere de

               største udenlandske investorer på byens

               boligmarked. (kilde: Der Tagesspiegel )

Relateret

Links

Kommentar schreiben

Kommentare: 0