Onsdag den 14. sept. 2011 blev to personer der er af det tyske politi mistænkt for at være tidligere medlem- mer af det socialrevolutio- nære byguerilla-netværk RZ (Revolutionäre Zellen) udleveret til det tyske justitsvæsen. Efter mere end tre årtiers politisk eksil i Frankrig.
Det drejer sig om den 78-årige Sonja S. og den 70-årige Christian G. , som i 1978 blev efterlyst af tysk politi som aktivister fra den militante venstrefløj. Sonja og Christian flygtede i eksil – først til Schweiz, derefter til Frankrig...
En tidligere udleveringssag mod de to påståede tidligere RZ-medlemmer i 2007 blev afvist af de franske myndigheder med den begrundelse, at sagen var forældet. Nye EU-regler samt Sarkozy-regeringens ændrede eksilpolitik har nu imødekommet det tyske statsadvokaturs udleveringskrav...
Den 77-årige Sonja S. blev ifølge oplysninger fra byretten i Frankfurt/Main overført til fængslet i Frankfurt-Preungesheim, mens den 70-årige Christian G. på grund af helbreds- problemer blev indlagt på fængselshospitalet i byen Kassel. De to har siden 1978 været efterlyst af tysk politi for medlemsskab i det i 1993 opløste socialrevolutionære byguerilla-netværk Revolutionäre Zellen. (1)
På ”tålt ophold” uden papirer
I mere end tyve år havde Christian G. og Sonja S. levet med falske pas, først i Schweiz og derefter i den franske by Lille, da de i år 2000 på et kronvidnes udsagn blev anholdt i Paris. Efter nogle måneder i varetægtsfængsel blev begge løsladt igen, da domstolen vurderede, at det tyske justitsvæsens frembragte anklagepunkter iflg. de juridisk gældende kriterier var forældet. De to fængslede måtte betale en mindre kaution på 2.100 kr og har siden da levet på ”tålt ophold” i Paris. Uden officielle opholds – og arbejds-tilladelsespapirer.
Sarkozy-regeringens brud på hidtidig asylpolitik
Dette forstyrrede åbenbart det tyske forbundspoliti BKAs (Bundeskriminalamt) afdeling i Paris. I 2008 tog de på ny initiativ til at udstede en international anholdelsesordre på baggrund af et nyt EU-cirkulære ifm. udleveringskrav indenfor EU. (2) Statsadvokaterne i finansmetropolen Frankfurt/M. tilføjede EU-cirkulæret til BKAs anholdelsesordre og sendte det videre til det juridiske departement i Paris, der i mellemtiden var blevet overtaget af Sarkozy-regeringens folk.
I overensstemmelse med Sarkozy-regeringens forandrede udleveringspolitik overfor baskiske og italienske venstrefløjsfolk, der har levet i eksil i Frankrig i årtier, så anholdt den franske justits atter de to påståede tidligere RZ-medlemmer. Som følge af en uventet solidaritetsbølge med de to anholdte blev de løsladt igen, samtidig med at udleveringesproceduren blev sat igang.
RZ-anslag mod tysk atomvåben-know how til Sydafrikas apartheidregime
- Anslag mod MAN-koncernen
Konkret bliver Christian G. og Sonja S. anklaget for i 1977 at have deltaget i to sprængstofanslag mod firmaer, der var involveret i udviklingen af apartheidstaten Sydafrikas atomvåbenarsenal. (3). RZ-anslaget den 22. august 1977 river et stort hul i firmaet MAN-Nürnbergs produktionshal. Ingen personer kom noget til. Revolutionäre Zellen skriver i deres aktionserklæring:
” Anslaget mod MAN retter sig mod deres assistance til fremstilling af syd-afrikanske atombomber (...) MAN eksporterer teknisk udstyr til uran-berigelsesanlæg i Pelindaba i Sydafrika. (4) Forbundshærens materialedepot forsyner disse leveringer med NATO-registreringsnumre, som ellers kun anvendes ift. militært fragtgods. Det tekniske udstyrs funktionsmåde, som anlæggene bliver bygget efter, blev udviklet af et statsejet kerneforskningsselskab ”Gesellschaft für Kernforschung” i Karlsruhe i samarbejde med firmaerne STEAG i Essen og MBB (Messerschmidt-Bölkow-Blohm) i München (...). Forbundsregeringens atomforretninger afsikres ved at tegne forsikringsgarantier, de såkaldte Hermes-Bürgschaften (kautionist A/S).”
- Anslag mod firmaet KSB
Kun otte dage senere udførte en RZ-gruppe et nyt anslag med omfangsrige materielle skader. Denne gang mod firmaet "Klein, Schanzlin & Becker AG“ (KSB) i Frankenthal. Ifølge RZs aktionserklæring spiller dette firma “ ... som er verdens største fremstiller af pumper, en afgørende rolle som leverandør til verdens atomkraftværker.... Firmaets ledelse truer deres arbejdere, som knokler for deres profit: Hvis de aktuelle protester mod leveringer af pumper til atomkraftværker fortsætter, vil dette medføre fyringer af ansatte... Med disse beskidte afpresninger skal arbejderne tvinges til at støtte opførelsen af atomkraftværker.”
Vesttyskland og vesttyske firmaer støttede Sydafrikas og Israels fremstilling af atombomber
Den vesttyske forbundsstat (BRD) lavede gode forretninger med den sydafrikanske raciststat på trods af den officielle boykot af landet. Tyske koncerner som Siemens, MAN, Leybold-Heraeus og Linde fungerede som leverandører til uranberigelsesanlægget ved atomforskningscentret Pelindaba ved Pretoria. I tæt samarbejde med Israel (5) arbejdede apartheidstaten på deres egne atomvåben.
Datidens RZ-aktioner og research arbejde dannede grundlag for anti-apartheid-bevægelsens og anti-atomkraftbevægelsens massive protester mod den vesttyske stats og de vesttyske firmaers støtte til Sydafrikas (- og Israels -) atomprogram.
Justitsvæsenets hævntog imod historiens gang
Appeldomstolen i Paris ”Cour d'Appell” afgør den 25. februar 2009, at Sonja S. og Christian G., der i mere end 30 år har været efterlyst for deltagelse i disse anslag kan udleveres til Tyskland og henviser til de nye EU-regler. Forsvarsadvokaternes indsigelse forsinker udleveringen indtil den 14. september 2011, hvor de gamle tyske revolutionære ankommer til Tyskland i håndjern.
Den tyske statsadvokatur i Frankfurt am Main har nu i sinde at rejse anklage ift. modstandsaktioner rettet mod et racistisk regime og atomindustrien, mens den vesttyske stats aktive hjælp til fremstillingen af den sydafrikanske apartheidstats atombomber ikke har nogen som helst juridiske konsekvenser.
(al./ autonom info-service)
Relateret
- Originalt RZ-materiale (I to bind, 652 sider): Früchte des Zorns med aktionserklæringer, analyser, opløsningsdokumenter, ...
- Revolutionärer Zorn – Zeitschrift der Revolutionären Zellen
- Autonom info-service: Den autonome bevægelse i Vesteuropa ( afsnit om Tyskland)
Noter
1) Revolutionäre Zellen (RZ) blev dannet i 1973. RZ var et netværk af socialrevolutionære, autonome grupper, der opererede i forlængelse af bevægelseskampe. De fleste RZ-medlemmer levede, arbejdede og var politisk aktive på legal vis ved siden af deres undergrundsaktiviteter. En del af RZ-gruppernes aktionserklæringer blev offentliggjort i medierne, især i det på dette tidspunkt venstreradikale dagblad Tageszeitung (taz). Teksterne dannede ofte grundlag for retningsgivende debatter og afklaringsprocesser indenfor de venstreradikale kredse, samt forskellige bevægelser ( Især Startbahn West-bevægelsen / koalition af antikrigs- og økoaktivister, antiracistiske bevægelse, de feministiske sammenhænge, ”vilde” strejkebevægelser som for eksempel hos Triumph-koncernen). To RZ-gruppers opløsningserklæring (december 1991) findes i det autonome tidsskrift AUTONOMI , særnummer i 1992.
2.) Til forskel fra tidligere udleveringsbestemmelser betyder det nye EUropæiske cirkulære, at anholdelsesordrer som er adresseret til et andet EU-medlemsland automatisk medfører, at de eftersøgte personer bliver udleveret uden afprøvelse af sagens indhold.
3.) Sonja S. bliver derudover også beskyldt for at have været med til den logistiske forberedelse af overfaldet på OPEC-konferencen i Wien den 21. december 1975. Hun skulle angiveligt have rekrutteret det senere kronvidne for politiet Hans Joachim Klein fra ”Revolutionäre Anti-imperialistische Zelle” til aktionsgruppen omkring venezualeren ”Carlos” alias Ilich Ramírez Sánchez, der er dømt livsvarigt fængsel i Frankrig og idag afventer Venezuelas diplomatiske løsladelsesaktiviteter. Ved denne opsigtsvækkende aktion i Wien 1975 blev 90 deltagere taget som gidsler, bortført i et fly og senere løsladt. Under selve aktionen blev tre mennesker dræbt (en østrigsk politimand, en irakisk og en libysk OPEC-delegeret). Landsretten i Frankfurt /Main har imidlertid betegnet denne beskyldning mod Sonja S. som ”utroværdig” i forbindelse med dommen over politi-meddeleren Hans Joachim Klein. RZ-grupperne tog desuden klart afstand fra denne slags aktioner.
4.) I det sydafrikanske Pelindaba blev seks operationsduelige atombomber uskadeliggjort i 1991.
5.) Se også artiklen om Israels hemmelige atomvåbenanlæg: Mordechai Vanunu – historien om en ukuelig fredsaktivist
Udklip af RZs historie – oplæg med forskellige tidligere medlemmer fra RZ, bl. a. med Enno Schwall, RZ-medlem, politisk fange, medredaktør af det autonome tidsskrift AUTONOMIE – Materialien gegen die Fabriksgesellschaft:
Billeder fra nogle højdepunkter af den autonome bevægelse i Tyskland
Fra venstre:
- Antikrigs-og økobevægelse i aktion mod udvidelsen af NATOs flybase "Startbahn West" (1981- 87)
- Anti-atomkraftbevægelse i Brokdorf 1981 med over 100.000 deltagere
- Politiet stormer anti-atomkraftcamp i Gorleben (juni 1980)
- Tidskriftet Radikal
- Plakat af den 2. feministiske kongress i Frankfurt/Main (okt. 88)
- Reclaim the Street, Berlin
- Antirepressionsdemo i Hamburg (2008)
- bz-demo mod repression i Berlin 1981
