Stridigheder i det tyske naziparti NPD op til landsmøde

I weekenden afholder det tyske naziparti NPD deres landsmøde i den lille østtyske by Neuruppin. Indre stridigheder og tilbagegang på alle fronter sætter tydeligt præg på de højreradikales adfærd.  

• Se update i artiklen.

”Af og til måtte vi flygte med hvinende dæk” - Interview med en progressiv journalist der i årevis har fulgt det tyske højreradikale miljø på nært hold.

NPD fik 84 gange afslag

Når det tyske naziparti NPD (Nationaldemo- kratische Partei Deutschlands) i weekenden afholder deres landsmøde i byen Neuruppin i den nordøstlige delstat Brandenburg, lader det sig kun gøre ved hjælp af en kendelse fra delstatens domstol.

Forud for denne retskendelse har partiet indkasseret hele 84 afslag fra andre kommuner og bystyrer, som under ingen omstændigheder ville give plads for nazipartiets landsmøde. I sin nød vendte partiets mangeårige formand Udo Voigt sig til den tyske stats parlamentspræsident Norbert Lammert for personligt at bede ham om en ”stillingtagen til, hvordan forbundsforvaltningen forholder sig til disse forhold (afslag)”. Lammert henviste ham til at gå rettens vej i sit anliggende.

Magtkampe i nazipartiet

Når NPD, der aktuelt tæller omkring 6.800 medlemmer, afholder sit landsmøde i Neuruppins kulturhus, slås partiet ikke bare med massive protester fra lokale borgerinitiativer og tilkomne antifascister, men er også præget af heftige interne uenigheder.

Selv partiets formand Udo Voigt indrømmer, at året 2011 ”ikke har været NPDs bedste år”. Dermed henviser han til NPDs mislykkede indtog i det østtyske delstatsparlament i Sachsen-Anhalt, den ringe opbakning ved valget i Bremen og tilbagegangen i Berlin.

Dertil kommer interne partiskandaler, bla. afsløringen af at en af partifor- mandens nærmeste og mangeårige kampfæller har flænset partikassen for over 5,1 millioner kroner til eget forbrug.

Internet-netværk "Freies Netz"

I naziblogs og interne internetstrukturer som ”Freies Netz” (1) går bølgerne højt i forbindelse med utilfredsheden med NPDs hidtidige ledelse. Den anklages for at ”partiopbygningen i de vestlige regioner er stagneret”.

Oppositionens modkandidat mod naziveteranen Udo Voigt er Holger Apfel, som foruden at være formand for partiets parlamentsfraktion i delstatsparlamentet i Sachsen (2009: 5,6 procent, 8 medlemmer) også er formand for ”Nationales Bündnis Dresden”.

Apfels intentioner er at udbygge NPD som et tysk nationalt parti uden den traditionelle nazihørm, der indtil nu har præget partiets image. Ifølge politiske iagttagere fra partiet ’De Grønne’ er det disse rent taktiske overvejelser, som adskiller Apfel-fraktionen fra den gamle NPD-garde omkring Udo Voigt.  

Holger Apfels "seriøse radikalitet“

Apfel er, som kommunikationen i ”Freies Netz” belægger, ideologisk tæt forbundet med de militante nazimiljøer omkring ”Freie Kammeradschaften ” og ”Autonome Nationalisten”.

I debatterne fremgår det tydeligt, at Apfel som erfaren parlamentariker dog mener, at miljøets vigtige centrale temaer må modereres udadtil som forudsætning for at få en større tilslutning fra de utilfredse dele af befolkningen.

Han plæderer således for en "seriøs radikalitet“ frem for det nuværende programmatiske miks af gammel nazi-nostalgi og tysk patriotisme.

"Tilintetgørelsen af den jødiske bolsjevisme..."

Udo Pastörs, formand for NPDs parlamentsfraktion i den østtyske delstat Mecklenburg-Vorpommern, er sikker på, at Holger Apfel på partikongressen vil vælte den nuværende formand, når han i naziblogs skriver:

”Jeg er overbevidst om, at de delegerede erkender, at det ikke kan blive ved med at fortsætte med Udo Voigt i spidsen”.

Pastörs er kendt for så sent som i 2010 at have talt over sig, ved at udtale at ”tilintetgørelsen af den jødiske bolsjevisme var en glimrende idé”... (kilde: Dagbladet ’Der Tagespiegel’, 7. november 2011).  

Update: Ved en kampafstemning på landsmødet blev NPDs formand siden 1996 Udo Voigt væltet.

Hans efterfølger blev Holger Apfel som er formand for nazipartiets parlamentsgruppe i delstaten Sachsen. Han fik 60 procent af stemmerne blandt de ialt 270 partidelegerede.

______________________________________

”NPD, Apfel og Voigt er ikke velkommen!”

 - uddrag fra et opråb fra aktionsalliancen ”Neuruppin forbliver mangfoldigt”, af den 10. november 2011:

Noter

1)”Freies Netz” er en overregional netværksstruktur bestående af partiuafhængige nazisammenhænge. P.t. er der tilknyttet ni lokale nazistrukturer med udgangspunkt i de østlige delstater Sachsen, Sachsen-Anhalt og Thüringen. ”Freies Netz” er et forum og en mobiliseringsplatformen for løbende naziaktioner og ideologisk skoling. ”Freies Netz” er istand til relativt hurtigt at mobilisere op til 300 nazier til diverse marcher og aktioner.

 

Relateret

Projekt Antifa:

• Nynazister sandsynligvis bag tysk politimord

Autonom info-service:

• München: Sagen om nazistisk attentat genoptages efter 31 år
• Brandanslag og nye ransagninger i Berlin
• Østtyskland: Naziterror i Sachsen

Links

• antifa.de 

Andreas Speit har i over 20 år skrevet og berettet om tyske nynazister og deres aktiviteter til tyske medier. Han har sammen med Andrea Röpke fornyligt udgivet bogen ”Mädelsache!” om kvinderne i nazi-miljøet. Interviewet er offentliggjort i en blog fra det tyske progressive dagblad taz, 30. september 2011. 

• Er du ikke blevet træt af at beskæftige dig med disse højreekstremister, Andreas Speit? 

Andreas Speit: Nej overhovedet ikke. Dette samfundspolitiske fænomen bliver ikke bare ved med at eksistere, det breder sig konstant og bliver mere og mere differentieret. Det rækker fra højreradikale esoterikere til militante nynazister.

• Er det ikke udmattende, altid kun at have at gøre med folk, hvis politiske holdninger man mener er afskyelige og farlige?  

Andreas Speit: Højreekstremisterne håber jo på, at vi vænner os til dem. Med deres aktioner vil de udmatte såvel protesterne fra civilsamfundet som medierne. Det opmuntrende er, at jeg kan berette om mennesker, der forsvarer sig mod højreekstremister – især ude på landet er det utroligt beundringsværdigt. Jeg kommer selv fra landet og ved, hvor let man kan lade sig skræmme der. 

• Hvorfor har du som journalist kastet dig over temaet?

 Andreas Speit: Jeg har en uddannelse indenfor handicap-omsorgen. Der diskuterede vi befolknings - og biopolitik som magtinstrument under nationalsocialismen. Det er temaer, som også er aktuelle i nutiden. Til at begynde med har jeg så offentliggjort artikler om behandlingen af handicappede mennesker og overbeviste nazier efter 1945.  

• Var det for 20 siden vanskeligt at vinde medieredaktionerne for temaet?

Andreas Speit: I de større medier blev der ikke rigtigt skrevet om højreekstremisme overhovedet. Politiske initiativer udgav derfor deres egne publikationer, som f.eks. ”Rechter Rand”, der er blevet udgivet i nu mere end 20 år.  

• Jeg forestiller mig, at informationsindsamlingen kan være ret så svær?

 Andreas Speit: Jeg er somme tider overrasket over, hvor få forestillinger redaktionerne har om et journalistisk arbejde som mit. Ofte møder jeg en indvending som: ”Hvorfor har De ikke indhentet udtalelser med den modsatte holdning?” Det gør vi også, men for det meste bliver telefonen lagt på, når vi ringer. Højreekstremisterne selv er som regel heller ikke villige til at bekræfte hverken det ene eller det andet. Hele denne politiske scene gør sig umage for ikke at offentliggøre interne debatter og personelle kontakter. Det har vi også oplevet ifm. researcharbejdet til en ny bog "Mädelsache!“, der handler om hvordan kvinder optræder i NPD, eller i kommunalpolitiske sammenhænge for at opnå magt og accept. Kvinderne er meget fortiet. Man ønsker ikke at skade den harmløsgørende virkning de har overfor omverdenen. Det kræver særlige måder at samle informationer på.  

• Hvordan?

 Andreas Speit: At deltage i højreekstremisternes hemmelige, ikke-offentlige møder og arrangementer, hvor de tror, de kun er dem selv og derfor viser deres sande ansigt.  

• Hvad oplever man der?  

Andreas Speit: Ved foredrag forklarer en NPD-funktionær for eksempel: ”Kære kammerater, vi ved alle hvor god arbejdsmarkedspolitikken var i Det tredje Rige, men vi ved også, at hvis vi siger det højt, vinder vi ikke noget valg”. På ferielejre tegner børnene Tyskland med de gamle grænser fra naziregimets tid eller ser antisemitiske hetzfilm fra den tid.  

• Er det et problem, at dit navn og dit ansigt er blevet kendt ved offentliggørelse af beretninger om højreekstremisme?

 Andreas Speit: Ja og nej. Højreekstremisterne er ret bevidst om, at et angreb på journalister vil blive meget omtalt i medierne og især i tider op til en valgkamp, ønsker de ikke en negativ omtale, der kunne skade valgresultatet for dem. I NPD bestræber mange sig på at fremtræde borgerligt og forholder sig derefter ift. pressen, andre i partiet er snarere ude på at fordrive ”svine- og jødepressen”, som de selv udtrykker det. Og så er der andre, som tænker: Speit, taz, fjende – vi ved, hvad vi kan vente os, og taler. Efter mottoet: På øjenhøjde med fjenden. Det hænger sammen med deres forståelse af mandighed og kampånd.  

• Hvor massivt er du blevet truet pga. dette arbejde? 

Andreas Speit: Når vi dukker op ved højreekstremisternes møder, udløser det ikke ligefrem glæde. Vi måtte ofte køre derfra med hvinende dæk. Når vi har bedt om et interview, var svaret et definitivt nej og samtidig så vi, hvorledes de forsøgte at spærre vejene for at få fat i os. Til tider er det som scener fra en krimi, med biler der kører ind i dig bagfra.  

• Er I altid flere afsted samtidigt?  

Andreas Speit: Vores arbejdsmetoder taler vi ikke om offentligt – af sikkerhedsgrunde. Men det er ikke uden grund, at jeg altid taler om ”os” og ”vi”. Vi kan berette om højreekstremistiske ferielejre og rockkoncerter, fordi vi har opbygget et netværk. Uden disse kunne dette arbejde næppe realiseres.  

• Hvor stor er den offentlige interesse i temaet i dag? 

Andreas Speit: Noget kynisk sagt: Efter genforeningen voksede interessen pga. de første brandanslag og døde. Da NPD i 2005 blev valgt ind i delstatsparlamentet i Sachsen skete der en forandring. Dengang stod NPD-fraktionens formand Holger Apfel i TV-studiet og hilste alle ”tyske” vælgere, hvorefter TV-værten tog mikrofonen fra ham. Det udløste en omfattende diskussion af, hvordan medierne skulle agere.  

• Er det egentlig et problem for dig, hvis du møder en højreekstremist, du finder sympatisk? 

Andreas Speit: Det er aldrig sket. Når en person har besluttet sig for denne ideologi – og her taler vi om kadrer ikke om medløbere – kan det selvfølgelig godt være, at han kan fremtræde venlig, men afgørende for mig er: Han har inderliggjort en menneskeforagtende verdensanskuelse og det er det, han står for.
Men tag nu f.eks. Andreas Molau fra NPD – han har fået en del sympati fra mediernes side pga. sin personlige optræden. Han går på tværs af de gængse kliche-forestillinger om højreekstremister: Som Waldorf-skolelærer er hans adfærd, udstråling, beklædning og sprog ret tæt på mange journalisters sociokulturelle miljø. Ved en NPD march måtte vi engang vente i længere tid pga. de store protester – og der var flere journalister, som begyndte at tale smalltalk med Molau. Jeg sagde ikke noget. Da kom han hen til mig og sagde: ”Hr. Speit, har De slet ingen spørgsmål?“, svarede jeg: ”Nej”. 

• NPD er stadig et lovligt parti. Gælder der andre regler for dem i journalistisk henseende? 

Andreas Speit: For NPD er pressen en fjende. Det journalistiske arbejde er derfor en dobbelt udfordring: For at leve op til den journalistiske nøjagtighed og dokumentationskrav, skal højreekstremisme bearbejdes som ethvert andet tema – men kan ikke behandles som alle andre temaer, især ikke under research-arbejdet. Derudover må vi spørge os selv, hvornår en beretning om højreekstremister fungerer som reklame for dem. Det kan være noget af en spagat. Når de ledende folk fra dette politiske spektrum på trods af alt indvilger i at lade sig interviewe af os, må vi overveje, hvordan deres udsagn kan fremstilles. Og uden intensiv forberedelse skal man ikke indlade sig på en samtale med disse folk. Mange journalister starter deres interview med spørgsmålet:” Hvad mener De om holocaust?” Højreekstremistens svar vil så lyde noget i retning af:” Det er ikke rigtigt et tema, vi beskæftiger os med”. Så er det afgørende, at man ved og kan sige ” Men i avisen X nægter man, at holocaust har fundet sted og det er jo en avis De abonnerer på”. Ellers bliver det til PR for højreekstremisterne.  

(Interviewet er oversat og let forkortet af Ikh/autonom info-service)