Over 4000 atomkraftmodstan- dere deltager i langvarende blokeringer af den dødsens- farlige Castor-transport bestående af 11 containere fyldt med radioaktivt affald.
Ifølge ”Bürgerinitiative Umwelt- schutz Lüchow-Dannenberg“ er Castor-transporten på nuværende tidspunkt allerede rekordforsinket med 92 timer. Dette skyldes den samlede modstand fra 25.000 demonstranter i byen Dannenberg, tusinder af aktivister der blokerer og/eller udhuler banelegemet, flere aktivister der har svejset sig fast til sporskinnerne, 400 traktorer der spærrer tilkørsels- vejene til atom- affaldsdepotet ved Gorleben, etc. Omkring 20.000 politifolk er afsat for at sørge for atomtransportens gennemførelse.
- Atomlobbyens magtspil
- Gorleben som ”nationens atomlokum”
- Heftige sammenstød mellem mobile politienheder og grupper af atomkraftmodstandere
Transporten, der startede fra det franske genoparbejdningsanlæg i La Hague nærmer sig nu sit endemål: Affaldsdepotet i Gorleben i den nordtyske egn Wendland. Der står en lagerhal med 102 atomaffaldscontainere. Et ingeniør-hold fra Greenpeace har målt radioaktiviteten omkring depotet til 12 gange højere end de normale grænseværdier.
Atomlobbyens magtspil
Med den konservativ-liberale regerings søgning efter nye atomaffaldsdepoter rundt om i Tyskland, vil man overfor offentligheden give indtryk af, at atomkraftens tid
er gået ind i sin afslutningsfase. Regeringspolitikere og deres sympatiserende mediefolk har siden reaktorkatastrofen i Fukushima formidlet det indtryk, at atomenergiens epoke i Tyskland snart er
slut.
”Strategisk iscenesat bedrageri”
Atomkraftmodstandere betegner dette billede som et ”strategisk iscenesat bedrageri”, fordi der aktuelt er ni aktive atomreaktorer i Tyskland, hvoraf seks af dem har en produktionsgaranti for mindst 10 år. Derudover er der talrige aktører fra den tyske atomindustri, som i skyggen af den såkaldte atomkraft-afviklingsproces fuldstændigt ugeneret fortsat videreudvikler deres milliardforretninger. Befolkningen i det nordtyske egn Wendland i delstaten Niedersachsen har med det som baggrund afvist ethvert kompromis med den politiske atomlobby og fortsætter deres mangeårige atomkraftmodstand.
Gorleben som ”nationens atom-lokum”
Talskvinden for ”Castor schottern” udtaler således: ”For atomlobbyen drejer det sig nu om at vinde tid og gennemtrumfe Gorleben som en nationens atom-lokum”:
Politiet, der er til stede med omkring 20.000 betjente, etablerede ved hjælp af deres mandskabsvogne og mobile bytanks (”barrikaderyddere”) en slags vognborg. Aktivister som ikke frivilligt forlod sporlegemet blev anbragt i disse ”fange- samlingssteder” (GESA). Ifølge politiets pressetalsmand var der i løbet af weekenden omkring 1000 aktivister fastholdt i ”friluftsfængslet”. Omkring 100 atomkraftmodstandere er foreløbigt blevet overført til politivaretægt i byerne.
Modstanden i Frankrig....
Allerede ved CASTOR-transportens vej gennem Frankrig kom det til større forsinkelser pga. af franske atomkraftmodstanderes blokeringer. Her kom det til de første
konfrontationer mellem hundrede aktivister og specialenheder fra politiet. Flere infos her
...og omkring byerne Dannenberg og Lüneburg
I løbet af weekenden kom det flere steder langs Castor-atomtransportens rute til heftige sammenstød mellem mobile politienheder og grupper af atomkraftmod-standere,
der forsøgte at nå frem til banelegemet. En talskvinde fra autonome sanitetsgrupper havde på dette tidspunkt behandlet 110 aktivister for øjenskader efter peberspray og forskellige sår som følge
af knippelslag. Politiet talte om 35 sårede politifolk, som blev såret af sten og tåregas.
”Castor schottern”
På et tidspunkt lykkedes det for atomkraftmodstanderne at bryde togskinnerne op flere steder. Aktivisterne fra “Castor schottern“ formåede flere steder at udhule
banelegemet og bøje skinnerne i det uoverskuelige skovområde mellem byerne Lüneburg og Hitzhacker. Flankeret af utallige små autonome nålestiksaktioner mod politiets infrastruktur – så som biler,
kommunikationsstruktur, kantiner og hvilesteder. I løbet af konfrontationerne blev bl.a. 16 politibiler og mandskabsvogne ødelagt.
Svejset sig fast til skinnerne
”Vi har perfektioneret vores blokadeaktioner”, fortæller Greenpeace-talsmand Tobias Riedl til den tysk-franske TV-station ARTE. Nogle af organisationens aktivister
har svejset sig så grundig fast til skinnerne, at politiets baneteknikere blev tvunget til at fjerne og erstatte flere meter sporskinner. Et andet sted havde aktivister fra det lokale
”bondeinitiativ mod Castor” placeret en betonklods på sporskinnerne og 4 af dem havde med rør fæstnet sig til den.
Ifølge atomlobbyen ”Selskabet for Nuclearservice” (GNS) vil Castortransporten på trailere tidligst i aften (28-11-2011) starte de sidste 20 km til depothallerne ved Gorleben. Hvor længe denne tur vil blive, er afhængig af de talrige forhindringers omfang. Imens stiger statens omkostninger for disse transporter til nye rekordhøjder.
(a.l. / autonom info-service)
_______________
UPDATE:
Castor-transporten har nået sit endemål Gorleben, tirsdag, d 29. november 2011, kl. 01:53
...
-
Links til mobiliseringer mod Castor
Castor-Nix-Da-Kampagne: http://www.castor.de
Autonomes Bündnis: http://www.castor2011.org
BI-Lüchow-Dannenberg: http://www.bi-luechow-dannenberg.de
X-1000mal Quer: http://www.x-tausendmalquer.de
Widersetzen: http://www.widersetzen.de
Bäuerliche Notgemeinschaft: http://www.baeuerliche-notgemeinschaft.de
Bürgerbündnis: http://www.gorleben-castor.de
Castor Ticker: http://castorticker.de
Bündnis gegen Castor-2011 https://www.gorleben-castor.de/index.php
Antifa-Koordinierungskreis http://www.antifakok.de/index.php/beitraege/51-antiatom/303-november-2011-der-castor-kommt - CASTOR LIVE TICKER in English deutsch