Grækenlands venstrefløj efter valget

Venstrefløjsalliancen SYRIZAs demonstrationsblok
Venstrefløjsalliancen SYRIZAs demonstrationsblok

Venstrefløjen har ved parlamentsvalget den

6. maj 2012 opnået et opsigtsvækkende godt valgresultat.

Indbyrdes uenighed blokerer for dannelse af en venstrefløjsregering. 

  

* Situationen efter valget

* Venstrefløjens partier

____________________

NYVALG DEN 17. JUNI

 

Omkring 10 millioner vælgere kunne i søndags, d. 6. maj 2012, stemme på ialt 32 partier. Kun 7 partier nåede over spærregrænsen på 3 procent.

60 procent af de afgivne stemmer gik til partier, der afviser den sparekurs, som EU og den Internationale Valutafond har dikteret den hidtidige regerings- koalition mellem det socialdemokratiske PASOK og det konservative Nea Dimokratia.

Regeringschefen Loukas Papademos "udsalgstilbud"
Regeringschefen Loukas Papademos "udsalgstilbud"

Nea Dimokratia opnåede næsten 19 procent af stemmerne og blev Grækenlands største parti, men tabte hele 15 procent i forhold til valget i 2009. Valgets store taber er det socialdemokratiske PASOK, der styrtdykkede fra næsten 44 procent af stemmerne i 2009 til nu 13 procent.

Indtil november 2011 havde det konservative og det socialdemo- kratiske parti, der hver for sig domineres af nogle få familieklaner, på skift dannet regering og været det største oppositionsparti. Valget den 6. maj 2012 har forandret dette to-parti system grundlæggende.

Den brogede venstrefløj 

Venstrefløjsalliancen SYRIZA er med omkring 17 procent af stemmerne blevet landets andet største parti. Det græske kommunistparti KKE gik i forhold til valget i 2009 omtrent en procent frem til 8,5 procent, mens det venstresocial- demokratiske DIMAR (”Det demokratiske Venstre”), der opstillede for første gang, fik 6,1 procent af stemmerne. DIMAR er en afspaltning fra SYRIZA fra juni 2010.

Derudover opstillede en anden alliance af revolutionære grupper og småpartier fra

den revolutionære venstrefløj – ANTARSYA (”Antikapitalistisk enhed for revolutionær omvæltning”), som fik 1,1 procent og dermed ligger under spærre- grænsen på 3 procent.

Ved de næsten daglige massedemoer og strejker mod regeringen gennem det sidste års tid har den revolutionære venstrefløj spillet en vigtig rolle i mobiliseringen – sammen med fagforeninger og forskellige sociale bevægelser. De bærende søjler i protesterne var først og fremmest venstrealliancen SYRIZA, det kommunistiske parti KKE og sidst, men ikke mindst, de venstreradikale og anarkistiske miljøer.

Medlemmer af fascistpartiet Chrysi Avgi
Medlemmer af fascistpartiet Chrysi Avgi

Den yderste højrefløj

På den nationalistiske højrefløj kom to partier ind parlamentet, mens et tredje ikke klarede at komme over spærre- grænsen.

Det højrepopulistiske parti ANEL (”Uafhængige Grækere”) fik over 10 procent af stemmerne. Partiet blev dannet i februar 2012. Dens grundlægger er forhenværende parlaments- medlem fra det konservative Nea Dimokratia. Partiet vender sig imod EUs nedskæringsdiktat og mener, at Grækenland er offer for en ”international sammensværgelse”. ANEL propaganderer en national opstand, der skal føre til dannelsen af et ”nationalt udvalg” med undtagelsestilstands-beføjelser.  

Chrysi Avgi - XA

Det decideret fascistiske parti Chrysi Avgi (XA, Det Gyldne Morgengry) fik næsten 7 procent af stemmerne . En fremgang fra 6,7 procent i forhold til valget i 2009. XA går ind for en øjeblikkelig udtræden af EU og for en ”styrkelse af Grækenlands nationale selvtillid i Europa”. Fascisterne giver indvandringen og immigranterne skylden for landets socio-økonomiske krise. I Athen, Patras, Thessaloniki og andre byer har XA oprettet ”nationale borgerværn”, som foretager klapjagt mod udlændninge, hvilket har kostet nogle immigranter livet. 

LAOS

Det tredje nationalististiske højrefløjsparti LAOS (”Ortodoks folkealarm”) gik fra 5,6 i 2009 til 2,9 procent den 6.maj 2012. Dette skyldes ifølge politiske kommentatorer, at LAOS i starten deltog i den nuværende overgangsregering under Loukas Papadimos.

Et kort tilbageblik

Ved valget i 2009 blev det socialdemokratiske PASOK det største parti og dannede den 6. oktober regering under ledelse af Giorgos Papandreou. Omkring to år senere trådte Papandreou, efter pres fra EUs Euro-fællesskab og Den Internationale Valutafond, tilbage og overgav den 11. november 2011 regeringsforretningerne til eks-bankmanden Loukas Papademos. Før Papandreou gik af som regeringsleder, prøvede han forgæves at stoppe PASOKs dramatiske styrtdyk i befolkningens popularitet ved at foreslå en folke- afstemning om Grækenlands forbliven i EU og i Euro-valutafælles-


skabet. Loukas Papademos blev efter Papandreous fald udnævnt som overgangs- leder uden folkeligt mandat af en partikoalition bestående af det socialdemokratiske PASOK, det konservative Nea Demokratia og det lille højrenationalistiske parti LAOS. Sidstnævnte parti forlod regeringskoalitionen i starten af 2012 efter heftige protester fra dets medlemsskare.

EU overtager styringen

Papademos, der den 6. maj 2012 opstillede som PASOKs topkandidat, gennemtrumfede efter sin tiltræden som regeringsleder i november 2011 samtlige af EU-dikterede spar- programmer, svarende til drastiske nedskæringer. På denne måde skulle statsudgifterne indtil 2013 blive reduceret med 30 milliarder Euro. En finanspolitisk disposition der sikrede udbetalingen af EUs nye kreditpakke på 130 milliarder Euro, den 14. marts i år.

Resultatet af nedskæringerne er en dramatisk forværring af den sociale situation for store dele af befolkningen. Arbejdsløsheden er steget til over 20 procent, ungdomsarbejdsløsheden er eskaleret til over 40 procent, samtidig med en massiv forringelse af lønnen blandt de offentligt ansatte og af pensionerne. Talrige sociale ydelser i sundheds – og uddannelsessektoren er blev afskaffet.

 

Statskrisen og kriseløsningsstrategier 

I finansåret 2010 udgjorde Grækenlands statsunderskud 24 milliarder Euro, hvilket svarede til 10,5 procent af bruttonationalproduktet. Den samlede statsgæld i starten af 2011 svarede til 142,8 procent af hele bruttonationalproduktet. EU-kommissionen skønner, at Grækenlands statsgæld i 2011/12 vil stige til 165,3 procent af bruttonationalproduktet (kilde: ARD-Hintergrund ).  

Det alt afgørende tema i den 7 måneder lange valgkamp var strategier til overvindelse af økonomi – og finanskrisen, som i løbet af 2011 udviklede sig til en veritabel statskrise og førrevolutionær situation der rystede statsmagten. I centrum stod spørgsmålene om tackling af EUs og Den internationale Valutafonds diktater, om de forskellige koncepter for konsolidering af statsbudgettet og sidst men ikke mindst om fremgangmåden i forhold til såvel de private kreditorer som banksektoren. Det umiddelbare nøglespørgsmål var, om Grækenland skulle forblive i EU og/eller EURO-fællesskabet - eller ej.

Uenighed om holdningen til EU

Mens de to regeringspartier ikke overraskende signaliserede et ’ja’ til sidstnævnte spørgsmål, var venstrefløjens holdning hertil yderst broget. Mens det kommunistiske parti KKE plæderer for en udmelding af EU og EURO-zonen, så vedtog et flertal i venstrefløjsalliancen SYRIZA efter heftige interne diskussioner at Grækenland forløbigt skal forblive i EU. Samtidigt opstillede SYRIZA en række betingelser for en fortsat deltagelse i Euro-fællesskabet, som for eksempel et generelt betalingsstop overfor kreditorerne.

Derimod er partiet ”Det demokratiske Venstre” (DIMAR, en afspaltning fra SYRIZA) tilhænger af både EU og fælles valuta og kræver en fortsættelse af konsolideringsprocessen i statsbudgettet - dog med vægt på social afbalancerethed.

Den parlamentariske venstrefløj

SYRIZAs demonstrations blok
SYRIZAs demonstrations blok
  • SYRIZA – alliance mellem 12 venstrefløjs- organisationer

 Alliancen SYRIZA, der idag består af 12 partier og organisationer på venstrefløjen, blev dannet op til parlamentsvalgene i 2004.

Det største parti i alliancen er Synas- pismos, som også er en af initiativtagerne til Det Europæiske Venstreparti (”The Party of the European Left”), der blev dannet den 8. maj 2004 i Rom. Med deltagelse af 25 venstrefløjspartier fra hele Europa, deriblandt Enhedslisten.

Ved parlamentsvalget i 2004 opnåede SYRIZA 3,2 procent og fik dermed seks mandater. Alliancen blev kort efter handlingslammet på grund af interne uenigheder om vægtningen af parlamentet og de udenomsparlamentariske kampe. I 2007 kom SYRIZA ud af dets orienteringskrise og drejede tydeligt til venstre ved at fokusere på arbejde i bevægelserne.

SYRIZA er på grund af alliancens politisk heterogene sammensætning en blandning af revolutionær og reformorienteret politik. I 2007 fik alliancen 5,4 procent, i 2009 4,6 procent og ved valget den 6. maj 2012 hele 17 procent. Ikke mindst pga. opbakningen fra større dele af protestbevægelsen imod regeringens neoliberale krisepolitik. SYRIZAs nuværende formand er Alexis Tsipras, som ifølge meningsmålinger er en af de få politikere, der nyder en vis troværdighed og popularitet i befolkningen.

SYRIZA gik til valg på kravet om øjeblikkeligt stop for tilbagebetaling af ”gælden” til kreditorerne og dannelse af en regering bestående af SYRIZA samt venstrefløjspartierne KKE og DIMAR - i samarbejde med de sociale og faglige bevægelser. Derudover vil SYRIZA tilbagekalde samtlige neoliberale tiltag fra de foregående regeringer.


  • Det græske kommunistparti KKE  

KKE fik ved valget den 6. maj 2012 et relativt skuffende resultat. Således fik KKE, der anser sig selv for at være omdrejningspunkt for de årelange landsdækkende protester, kun 8,5 procent af stemmerne. Det er én procent mere end i 2009.

Umiddelbart før valget har KKEs ledelse afvist et forslag fra SYRIZAs formand Alexis Tsipras om at være del af en venstrefløjsvalgalliance, som ville være blevet valgets stærkeste politiske kraft, fordi man på grund af en absurd ”bonusregel” kunne have fået tildelt 50 ekstra parlamentspladser.

KKE har indtil nu kategorisk afvist et samarbejde med SYRIZA og begrunder det med, at flertallet i SYRIZA ønsker at arbejde indenfor EUs rammer. KKE har derimod en nationalstatslig anti-EU holdning og kritiserer SYRIZA for ikke at have et ”klart klassestandpunkt”.

KKE er medlemsmæssigt det tredjestørste og ældste politiske parti i Grækenland. Partiet er et af de to kommunistpartier i Europa - det andet er det portugisiske PCP - som har kunnet fastholde dets solide forankring blandt industriarbejdere. KKEs politisk-ideologiske tradition går tilbage til den staliniserede Kommunistiske Internationale (KOMINTERN) og partiet har aldrig gjort op med stalinismens diskreditering af de socialistiske idéer ved et bevidst politisk opgør.  

Istedet har KKE fungeret som ”ambassade- parti”, idet det løbende tilpassede sig Sovjetunionens omskiftelige ideologiske kurs indtil sammenbruddet. Derudover indkasserede KKE som agentur for de statsocialistiske landes økonomiske transaktioner med Vesten en betragtelig formue (I stil med det lille østrigske KPÖ, der havde den samme rolle i forhold til DDR).  

Denne historisk-idelogiske baggrund forklarer KKEs monolitiske opfattelse om sig selv som ”det eneste revolutionære parti” i Grækenland. Dette giver bl.a. udslag i, at KKE og dets arbejderfront PAME som regel aktionerer og demonstrerer for sig selv i afgrænsning til den øvrige venstrefløj. På partiets 18. partikongres i februar 2009 lovede dets ledelse, efter pres fra partiets ungdomsforbund KNE, at undersøge muligheder for en åbning til andre venstrefløjsgrupper i forbindelse med et samarbejde. Et andet løfte var at sætte undersøgelser igang om årsagerne til sammenbruddet af de bureaukratiske overgangssamfund i Østeuropa.

  • DIMAR – Det Demokratiske Venstre 

DIMAR er opstået som en afsplitning fra SYRIZAs største deltagerparti Synaspismos i juni 2010. Dengang forlod omkring 550 medlemmer, deriblandt fire parlamentsmedlemmer, fra Synaspismos moderate fløj alliancen og dannede deres eget parti.

DIMAR har siden hen placeret sig mellem SYRIZA og det socialdemokratiske PASOK og opnåede 6,1 procent af stemmerne den 6. maj 2012. Ved at gå ind for fortsatte spareplaner, men på en mere social retfærdig måde via omlægning af skattesystemet, offentlige investeringer i alternativ energi og restrukturering af den offentlige sektor, har DIMAR formået at trække mange utilfredse, tidligere vælgere fra PASOK over til dem.  

Venstrefløjsalliancen Antarsya
Venstrefløjsalliancen Antarsya
  • ANTARSYA - en revolutionær antikapitalistisk alliance  

ANTARSYA (”Antikapitalistisk enhed for revolutionær omvæltning”) er imodsætning til SYRIZA en mere homogen ideologisk størrelse, der appelerer til de aktive revolutionære miljøer i Grækenlands større byer, der anser parlamentet som en platform for bevægelseskampe.

Alliancen blev dannet den 22. marts 2009 i Athen og består af 10 revolutionære organisationer. De beskriver sig selv som en ”Front af anti-kapitalistiske, revolutionære, kommunistiske venstrefløjsaktivister og radikale økologer”. ANTARSYA opnåede 1,17 procent / 75.439 stemmer (2009: 0,26).


Fællesnævnere

I de kommende dage vil det stå klart, om det imod alle odds, alligevel skulle vise sig muligt at søsætte en venstrefløjsregering.

 

Fællesnævnere er der nok af: Ingen af de nævnte venstrefløjsorganisationer vil indgå en aftale på grundlag af et diktatorisk ultimatum fra EU eller IVF. Der kunne sættes en stopper for kapitaltransfers til udlandet. Alle venstrefløjspartierne kræver banksektoren sat under offentlig kontrol og en reduktion af landets militærudgifter til et minimum.

Der er også enighed om at tilbagekalde privatiseringen af den offentlige socialforsorg og forhøje pensionerne mærkbart. Alle går ind for øjeblikkeligt stop for EUs FRONTEX-agenturs planer om et 200 km langt grænsehegn mellem Grækenland og Tyrkiet.

Samtlige venstrefløjspartierne vil istedet sørge for, at de i Grækenland internerede immigranter bliver løsladt og får et anstændigt, selvbestemt liv. Desuden er der enighed om at bekæmpe den udbredte korruption og få gennemført en beskatning af rige grækere.

Dette er eksempler fra venstrefløjspartiernes programmer, der overlapper hinanden og kunne være aktionsgrundlaget de første 100 regeringsdage...

På denne måde ville den græske befolkning få håbet tilbage med en styrket tro på, at modstand, protester og strejker nytter noget.

(al/autonom info-service)

Grækenland:

Ved nyvalg vil venstrefløjs- partiet SYRIZA blive stærkeste kraft

Om der bliver afholdt nyvalg i Grækenland i juni, afhænger af det venstresocialdemokratiske parti DIMAR, der er en aspaltning fra venstrefløjs- alliancen SYRIZA

Skulle DIMARs formand Fotis Kouvelis fastholde sit valgløfte om ikke at deltage som juniorpartner i en socialdemokratisk-konservativ regeringskoalition, vil nyvalg i juni 2012 være den mest realistiske option.

SYRIZA kan blive stærkeste kraft i parlamentet

Ifølge meningsmålinger offentligjort i det græske dagblad Ethnos, vil et kommende valg yderligere styrke venstrefløjspartiet SYRIZA. Således vil SYRIZA med 27,7 procent af de afgivne stemmer blive landets suverænt stærkeste parti (6. maj 2012: 16,8 procent), mens det konservative Nea Dimokratia med 20,3 procent placerer sig på anden pladsen (6.maj 2012: 18,8 procent).

Samtlige andre partier, der kom over spærregrænsen på 3 procent vil gå tilbage i forhold til 6. maj-valget. Det socialdemokratiske PASOK vil opnå mellem 10,8 og 12,6 procent (6. maj 2012: 13,2 procent og 2009: 44 procent), Kommunistpartiet KKE vil få mellem 6 og 7 procent (6. maj 2012: 8,5 procent). Den anden venstre- revolutionære alliance ANTARSYA vil ifølge meningsmålinger gå lidt frem, men ikke nå over spærregrænsen.

Fascisterne går tilbage

Det højrenationalistiske, populistiske parti ANEL ”Uafhængige Grækere” vil få omkring 8,7 procent af stemmerne (6. maj 2012: 10 procent) og fascisterne fra Chrysi Avgi (Gyldent morgengry) vil gå fra 7 procent ved sidste valg til omkring 4 procent.

"NYVALG - eneste alternativ"

De to dominerende venstrefløjspartier SYRIZA ( hvis politik er en blandning af antikapitalistiske og systembevarende reformorienterede krav) og kommunistpartiet KKE anser nyvalg som det eneste alternativ i den nuværende situation.

(al/autonom.info-service)

 Seneste nyt: Der er udskrevet nyvalg til 

 den 17.juni 2012