Fascistleder i græsk parlament benægter holocaust

Medlemmer af det græske fascistparti Chrysi Avgi
Medlemmer af det græske fascistparti Chrysi Avgi

Titusinder af græske jøder blev myrdet under den tyske besættelse i 1941, uden at det senere er blevet belyst. Temaet er stort set blevet fortiet i den græske offentlighed.

Valgsuccesen for det græske fascistparti Chrysi Avgi ("Det Gyldne Daggry"), den 6. maj 2012, hvor partiet opnåede næsten 7 % af stemmerne startede en debat om de græske jøders skæbne.

  • De tæv som fascistpartiets talsmand Ilias Kasidiaris gav kommunistpartiets parlamentariker Liana Kanelli i en live debat på græsk TV, har yderligere skærpet den offentlige debat omkring landets yderste højrefløj.
Jødiske kvinder  før deres deportation til kz-lejrene
Jødiske kvinder før deres deportation til kz-lejrene

”Mange grækere har intet kendskab til jødernes skæbne ...”
Mordet på titusinder af græske jøder under den tyske værnemagts besættelse af landet i 1941 er stort set blevet tiet ihjel. Den nylige valgsucces for det fascistiske parti Chrysi Avgi (XA, Det Gyldne Daggry) har foranlediget nogle overlevende græske jøder til at fortælle deres lidelseshistorie.
Før anden verdenskrig fandtes der en stor jødisk menighed, specielt omkring storbyen Thessaloniki i det nordlige Grækenland, hvis historie går flere hundrede år tilbage. I dag lever der omkring 6000 jøder i Grækenland. Deres historie bliver sjældent fortalt og mange grækere har intet kendskab hertil. ”Der hersker tavshed og ligegyldighed blandt befolkningen i Grækenland, men nu er folk begyndt at interessere sig for deres fortid...”, fortæller Holocaust-overlevende Alexandro Simha til antifa-magasinet Searchlight’s maj-udgave 2012.

”Auschwitz, hvad er Auschwitz?”

Fascistlederen Nikos Mihaloliakos
Fascistlederen Nikos Mihaloliakos

Fascistlederen Nikos Mihaloliakos benægtede i et TV-interview fornyligt tilintetgørelsen af omkring 6 millioner jøder. Her udtalte han : ”...der fandtes ingen forbrændings ovne og ingen gaskamre, det er alt løgn(..) Auschwitz, hvad er Auschwitz? Hvad er der sket på stedet?”.

Fascistlederen henviste til at have læst mange bøger, som giver ham en velbegrundet tvivl på, at der blev myrdet seks millioner jøder...
Efter at fascisterne fra organisationen Chrysi Avgi (XA, Det Gyldne Daggry) ved valget den 6 maj 2012 opnåede næsten 7 procent af stemmerne og kom ind i parlamentet, har de markant øget deres angreb på immigranter. 

Fascisternes optrapning af volden
Eftersom nye meningsmålinger giver fascisterne under 3 procent ved det kommende nyvalg den 17. juni 2012, tyder alt på, at de nu vil markere sig yderligere overfor den højrenationalistiske del af den græske befolkning i håb om atter at komme ind i det græske parlament (Spærre- grænsen ligger på 3 procent).
Påfaldende er det, at landets borgerlige presse gennemgående ignorerer de talrige overgreb mod immigranter.

Videoen viser fascister fra Chrysi Avgi, der forsøger at storme en lagerhal i byen Patras (22.maj 2012), hvor bådflygtninge har søgt ly >


En talsmand fra fascistpartiet Det Gyldne Daggry forsvarer på en pressekonference den 11. juni 2012 hans pryglende kumpan i forbindelse med TV-debatten
En talsmand fra fascistpartiet Det Gyldne Daggry forsvarer på en pressekonference den 11. juni 2012 hans pryglende kumpan i forbindelse med TV-debatten

Angreb venstrefløjspolitikere på åben skærm
De tæv som fascistpartiets talsmand Ilias Kasidiaris gav kommunistpartiets parlamentariker Liana Kanelli i en live debat på græsk TV, har yderligere skærpet den offentlige debat omkring landets yderste højrefløj. Skønt fascistbøllen Kasidiaris, der er nyvalgt parlamentsmedlem har fået en del opbakning fra anti-kommunistiske deltagere på blogs og på facebook, samt hans partis bifald, har fascisterne i Chrysi Avgi yderligere mistet tilslutning i befolkningen.

(autonom info-service)


Kommentar schreiben

Kommentare: 0