For et år siden, d. 14. september 2011, blev de to revolutionære socialister Sonja S. (79) og Christian G. (71) udleveret fra Frankrig til Tyskland, hvor de straks blev varetægtsfængslet.
De anklages for at have været medlem af det autonome byguerilla-netværk Revolutionäre Zellen (1) og for at have deltaget i en række militante aktioner, der fandt sted i 1970’erne.
Christian G. blev holdt varetægts- fængslet, selvom han efter et hjerte- stop i 1997 led under alvorlige neurospsykologiske forstyrrelser. Efter flere interventioner fra hans advokaters side blev han midlertidigt skånet for fængsling. Sonja S. har siddet i varetægtsfængsel indtil idag.
-
Den 21. september 2012 startede retsprocessen mod Sonja og Christian ved domstolen i Frankfurt am Main.
Solidaritetsmanifestationer i Frankfurt, Athen og Thessaloniki.
Foran retsbygningen var der mødt omkring 100 mennesker op for at vise deres solidaritet med de anklagede. Taler, musik og soli-luftballoner steg mod himlen i protest mod denne proces. Blandt de protesterende var også en række franske aktivister, der gennem mange år har kæmpet imod udleveringen af Sonja og Christian fra Frankrig til Tyskland.
Bifald og klapsalver fra kammerater og venner
Da de anklagede selvbevidst trådte ind i retssalen, blev de mødt med bifald og klapsalver fra kammerater og venner. Alle 70 tilhørerpladser var fyldt, mange måtte vente udenfor pga. pladsmangel. I Athen (og i Thessaloniki) var der på samme tid en solidaritetsmanifestation foran den tyske ambassade. Foreløbigt er der planlagt 32 procesdage frem til 26. marts 2013.
Anklagerne mod Sonja S. og Christian G.:
Sonja S. og Christian G. anklages for at have deltaget i en række RZ-aktioner, der fandt sted i 1970’erne.
Anslag mod MAN-koncernen: Den 22. august 1977 tog RZ ansvar for et anslag mod MAN koncernen, der leverede materiale til fremstilling af atombomber i Sydafrika under Apartheid-regimet. MAN-koncernen er den dag idag en fremtrædende virksomhed indenfor våbenproduktion.
- Revolutionäre Zellen skriver i deres aktionserklæring:
” Anslaget mod MAN retter sig mod deres assistance til fremstilling af sydafrikanske atombomber (...) MAN eksporterer teknisk udstyr til uranberigelsesanlæg i Pelindaba i Sydafrika. Forbundshærens materialedepot forsyner disse leveringer med NATO-registreringsnumre, som ellers kun anvendes ift. militært fragtgods. Det tekniske udstyrs funktionsmåde, som anlæggene bliver bygget efter, blev udviklet af et statsejet kerneforskningsselskab ”Gesellschaft für Kernforschung” i Karlsruhe, i samarbejde med firmaerne STEAG i Essen og MBB (Messerschmidt-Bölkow-Blohm) i München (...). Forbundsregeringens atomforretninger afsikres ved at tegne forsikringsgarantier, de såkaldte Hermes-Bürgschaften (kautionist A/S).”
Anslag i Heidelberg: Den 18. maj 1978 tog RZ aktivister ansvar for et brandanslag mod slottet i Heidelberg. Det fandt sted som led i omfattende protester mod gentrifi- cering af byen.
OPEC-attentatet i Wien: Sonja S. anklages for at have medvirket til aktionen mod OPEC-konferencen i Wien 21. december 1975. Skønt det ikke var en RZ-aktion, har kronvidnet Hans Joachim Klein, der er tidligere aktivist i en revolutionær anti-imperialistisk celle med løs for- bindelse til RZ-strukturerne, udpeget Sonja S. som deltager i aktionen.
Hun skulle angiveligt have rekrutteret det senere kronvidne for politiet Hans Joachim Klein (i aktivistmiljøet kaldt ”klein-klein”) fra ”Revolutionäre Anti-imperialistische Zelle” til aktionsgruppen omkring venezuelaneren ”Carlos” alias Ilich Ramírez Sánchez, der er dømt livsvarigt fængsel i Frankrig.
RZ-grupper tog klart afstand fra denne slags aktioner
Ved den opsigtsvækkende aktion i Wien 1975 blev 90 deltagere taget som gidsler, bortført i et fly og senere løsladt (Kravene var bl.a., at profitterne fra olie- produktionen blev fordelt til de fattige lande uden olieproduktion).
Under selve aktionen blev tre mennesker dræbt - en østrigsk politimand, en irakisk og en libysk OPEC-delegeret. Landsretten i Frankfurt /Main har imidlertid betegnet denne beskyldning mod Sonja S. som ”utroværdig” i forbindelse med dommen over politi-meddeleren Hans Joachim Klein. Samtlige RZ-grupper tog desuden klart afstand fra denne slags aktioner.
Flugt og udlevering
I august 1978 bemærkede Sonja S. og Christian G., at de blev observeret og for at undvige en mulig anholdelse flygtede de til Frankrig. Først senere blev de bekendt med de anklager, som den tyske stat rejste mod dem.
År 2000 – 22 år efter de forsvandt til Frankrig – blev Sonja og Christian anholdt i Paris. De franske myndig- heder fastslog imidlertid, at anklagerne var forældede og nægtede af denne grund at udlevere dem til Tyskland. Det betød, at de begge kunne blive i Frankrig og fortsat leve legalt der med deres oprindelige identitet. Men den tyske stat gav dem ikke fred.
Det tyske justitsapparat anmodede i 2007 med en EUropæisk anholdelsesordre (2) i hånden påny de franske myndigheder om at udlevere de to eftersøgte tyske revolutionære. Denne gang indvilgede de franske myndigheder.
Hvem var Revolutionäre Zellen / Rote Zora (1973 – 1991/92)
RZ dannedes som decentrale byguerilla-netværksgrupper i begyndelsen af 1970erne. Den første RZ-aktion fandt sted i 1973 og var rettet imod den amerikanske multi- nationale koncernen ITT i Vestberlin. Fordi koncernen var en af bagmændene bag Pinochet’s militærkup i Chile, der på blodigste vis knuste venstrefløjen i landet.
I 1974 tog ”Kvinderne fra RZ” ansvar for et spræng- stofanslag som led i den brede feministiske kampagne for afskaffelse af §218 (lovgivning, der begrænser kvinders ret til fri abort). Målet var Forfatningsdomstolen i Karlsruhe.
1977 dannede kvinder fra RZ kvindebyguerilla- gruppen Rote Zora. Den popularitet, som RZ/Rote Zora nød i brede venstrefløjskredse og bevægelser, skyldtes først og fremmest bredden af deres temaer og aktionsformer.
De trykte i massevis af falske billetter som bidrag til kampagner for billig offentlig transport. De stod bag sprængstofanslag mod institutioner, der var ansvar- lige for den racistiske flygtningepolitik.
Kendetegnende for den politik, som RZ og Rote Zora praktiserede var en tæt forbundethed med aktivist- erne i de sociale bevægelser som feks. anti-racistiske initativer eller anti-atomkraftbevægelsen, som de flankerede med deres militante aktioner.
(al/autonom info-service)
Links
- Texte und Dokumente
- Solidaritetswebsite Freiheit und Glück für Sonja und Christian
- Anarchist Black Cross – Berlin
- Originalt RZ-materiale (I to bind, 652 sider):Früchte des Zorns
- Revolutionärer Zorn – Zeitschrift der Revolutionären Zellen
Baggrundsartikel:
___
Noter
1) Revolutionäre Zellen (RZ) startede deres aktioner under dette navn i 1973. RZ var et netværk af socialrevolutionære, autonome grupper, der opererede i for- længelse af bevægelseskampe. De fleste RZ-medlemmer levede, arbejdede og var politisk aktive på legal vis ved siden af deres undergrundsaktiviteter.
En del af RZ-gruppernes aktionserklæringer blev offentliggjort i medierne, især i det på dette tidspunkt venstreradikale dagblad Tageszeitung (taz). Teksterne dannede ofte grundlag for retningsgivende debatter og afklaringsprocesser indenfor de venstre- radikale kredse, samt forskellige bevægelser ( Især Startbahn West-bevægelsen / koalition af antikrigs- og økoaktivister, antiracistiske bevægelser, feministiske sammenhænge, ”vilde” strejkebevægelser som for eksempel hos Triumph-koncernen).
To RZ-gruppers opløsningserklæring (december 1991) findes i det autonome tidsskrift AUTONOMI, særnummer i 1992 (Kan læses på en del biblioteker i København, Århus og Odense)
2) Til forskel fra tidligere udleveringsbestemmelser betyder de nye EUropæiske anholdelsesordrer til et andet EU-medlemsland, at de eftersøgte personer automatisk bliver udleveret uden afprøvelse af sagens indhold.
