Det er 6. dag i træk, det israelske luftvåben bombarderer GAZA- striben. Ifølge palæstinensiske ambulancefolk ramte en raket i søndags et beboelseshus og dræbte ti mennesker.
Dermed har det israelske militær, ifølge den palæstinensiske sundheds-minister (Hamas), indtil videre dræbt omkring 100 mennesker i de seneste 6 dages bombardementer. Alene i den forgange weekenden affyrede Israel mere end 200 raketter mod GAZAstriben.
I Israel er ialt tre mennesker blevet dræbt af raketter fra palæstinensernes side. Ifølge den palæstinensiske gruppering ”Islamic Jihad” er der de seneste dage blevet affyret mere end 540 raketter mod Israel.
200 raketter regner ned over GAZAstriben
I weekenden fortsatte Israel sit militære angreb ved at affyre mere end 200 raketter mod GAZAstriben. Der blev indsat såvel kampfly som krigsskibe. Centrum for angrebet var GAZA-by og den palæstinensiske flygtningelejr Jabaliya i den nordlige del af GAZAstriben. Under disse angreb døde to småbørn.
- Natten til lørdag d. 17. november 2012 blev bla. regeringsbygningen for Hamas og ministerpræsident Ismail Haniye jævnet med jorden af fem israelske raketter.
- Natten til søndag d. 18. november 2012 angreb den israelske hær to centre for palæstinensiske og internationale mediefolk.
Målet for angrebet var tilsyneladende TV-kanalen Al-Quds, der drives af Hamas. Seks journalister og medarbejdere ved Al-Quds TV blev alvorligt såret under angrebet. Kameramanden Khader Al-Zahar måtte have sit ene ben amputeret. Den udenlandske presses sammenslutning i Israel fordømte angrebene og henviste til FNs sikkerheds- rådsresolution nr. 1783 fra år 2006, i følge hvilken journalister i konfliktzoner har krav på beskyttelse som civile.
Fuld opbakning fra USA til Israels angreb
Den israelske indenrigsminister Eli Yishai erklæredetil israelske medier, at angrebene har til formål at ”bombe Gaza-striben tilbage til middelalderen”. Den israelske ambassadør i Washington, Michael Oren, udtalte til New York Daily News, at USA har givet Israel sin fulde opbakning til deres angreb.
Protester, aktioner og demos
På et møde i Den Arabiske Liga i lørdags fordømte man Israels fremfærd. Enkelte talere kritiserede også Israels forbundsfæller for deres passivitet, der bidrager til retfærdiggøre angrebene i Gaza-striben.
Hackergruppen ”Anonymous” har i protest mod angrebet på Gaza hacket omkring 700 israelske websites, bla. den officielle internetside for den israelske præsident samt den israelske hærs blog.
Over hele verden demonstreres imod det israelske militærangreb på GAZA. I København er der demonstrationer både mandag og torsdag sen eftermiddag - se kalenderen. (autonom infoservice)
__________
Kilder:
Electronic Intifada , mondoweiss.net , det israelske dagblad Haaretz og det tyske dagblad Junge Welt, d. 19-11-2012. Billederne er fra electronicINTIFADAnet. og Mondoweiss.net
___________
Relateret
Kommentar schreiben
Kommentar fra Anarkistisk Debatforum (Dienstag, 20 November 2012 06:14)
* Kritisk Modpol: Israel vs. Gaza
* Uri Avnery: "Operation Short Memory"
* Electronic Intifada: Israeli spokesperson admits to targeting journalists in Gaza.
* Mondoweiss: Dissecting IDF propaganda: The numbers behind the rocket attacks.
* Noam Chomsky: My Visit to Gaza, the World's Largest Open-Air Prison.