Regeringens ”reform”- amokpolitik kaster flere ud i fattigdom

Venstre og Socialdemokratiet - regeringspartnere efter næste valg?
Venstre og Socialdemokratiet - regeringspartnere efter næste valg?

Kommentar

 ________________

Ifølge kontanthjælps- reformen skal omkring 8.000 samlevende i landet medvirke til finansieringen af deres arbejdsløse sam- boere.

Spørgsmål er så, hvordan det kan lade sig gøre uden et kæmpe skridt i retning af et totalitært kontrolsamfund udstyret med et statsligt mobilt korps af kommunale kontrollanter, der trænger ind i folks privatsfære? ... ”

Thorning-Schmidt-regeringen fortsætter ”reform”-amokpolitikken og skjuler de utallige løftebrud med konstruerede positive vendninger, som de uafbrudt gentager. De socialdemokratiske teknokrater førsøger alene i kraft af ordvalg at forvandle besparelser, tvang og ekstreme nedskæringer til ”sociale omsorgstilbud” pyntet med positive incitamenter. 

Netop denne fremgangsmåde benytter Mette Frederiksen, når hun i forbindelse med kontanthjælps”reformen” taler om, ”at der nu bliver taget mere hånd om dem, der har brug for det”, mens hun i samme åndedræt halverer kontanthjælpen for netop dem, der dagligt kæmper med store økonomiske problemer. På den måde forsøger hun at appelere til den del af befolkningen, som tror på politikerne og arbejdsgivernes påstand om eksistensen af jobs, som de konstant refererer til. 

Med ”reformen” vil regeringen sænke kontanthjælpen for unge under 30 år. Hvis de ikke har en uddannelse, skal de i gang med at uddanne sig. Imens vil de få en særlig ydelse på SU-niveau, svarende til ca. 5700 kroner brutto om måneden. Samme beløb må jobklare unge, som allerede har en uddannelse, klare sig for.

Fattigdom i Danmark
Fattigdom i Danmark

I alt vil beskæftigelsesministeren spare omkring en milliard kroner på kontanthjælpen.

Kontanthjælpsmodtagere der lever i et papirløst forhold, bliver også ramt af nedskæringerne på kontanthjælpen. Ifølge kontanthjælps-”reformen” skal omkring 8.000 samlevende i landet medvirke til finansieringen af deres arbejdsløse samboere. Spørgsmål er så, hvordan det kan lade sig gøre uden et kæmpe skridt i retning af et totalitært kontrolsamfund udstyret med et statsligt mobilt korps af kommunale kontrollanter, der trænger ind i folks privatsfære? Med TV-mediet som konstant ledsager, der hver aften præsenterer de afslørede syndere i underholdningsprogrammer som f.eks. ”Aktion socialt bedrageri” på DR. Forslaget har iøvrigt tidligere været fremsat i Folketinget af partiet Venstre og de Radikale i København, hvor det blev kritiseret for at være i strid med Grundloven ...

Selskabsskatten skal ifølge flere medier sænkes fra 25 til 22 procent. Pengene skal blandt andet findes ved at fragmentere de hidtidige SU-ordninger med ca. to mia. kroner og tvinge kontanthjælpsmodtagere ind i mere eller mindre surrogatuddannelser med markant fattigdom som ”motivation”. En slags socialdemokratisk pendant til Løkke-Rasmussens samfundsvision om at, ”vi har brug for sulten igen”.  

 Mette Frederiksen på facebook i 2011:

"Vor herre bevares; nu vil VK også sænke erhversbeskatningen. Håbløst"

- og kort før folketingsvalget:

"Siger nej til flere skattelettelser fra VKO. Hvem er det der skal betale denne gang? Børnefamilierne igen? de ledige? Besparelser på velfærden? Nej til flere skattelettelser" 

Alle disse asociale tiltag synliggør, at Asocialdemokratiet er igang med en klar tilnærmelsesproces til det reaktionære-liberale parti Venstre. Man kan gætte på, at de socialdemokratiske skrivebordsstrateger for længe siden har lagt planer for tiden efter katastrofevalget næste gang: En fokuseren på en koalitionsregering som juniorpartner i en Venstre-ledet regering. Så kan den socialdemokratiske top i det mindste redde sig nogle ministerposter og bevare en vis adgang til magtens korridorer... 

Det eneste Asocialdemokratiet ville være nervøs for i sådan en mulig kontekst, er et alt for stort frafald af LO-medlemmerne. For så kunne de jo gå hen og blive uattraktive for et vælgermæssigt fremadstormende Venstre.

Det burde en enig venstrefløjen sørge for!  

(frida/autonom infoservice)

_______________

Husk: Demo mod SU-nedskæringer

Københavns Rådhusplads på torsdag d. 28. februar kl. 15 og går samlet videre til Christiansborgs Slotsplads

  • Ingen forringelser af SU på ungdomsuddannelser
  • Bevar det 6. SU-år for alle
  • SU til de studerende – ikke til erhvervslivet

Læs STUDENTERRÅDETS KLUMME : Vi studerende vil kæmpe for vores SU

_________

Relateret

Kommentar schreiben

Kommentare: 0