EUROPAS MEDIER – HVORDAN STÅR DET TIL?

Behøver vi overhovedet venstreorienterede medier?

___________________

En vejviser gennem det indskrumpende europæiske marked for venstreorienterede og progressive  aviser.  

• Vi sætter fokus på printmedier af forskellig politisk observans

Hvorfor har vi brug for venstreorienterede medier ?

Venstreorienterede, kritiske, progressive og antiautoritære medier er i neoliberalismens epoke en nødvendighed. Fordi samfundskritisk tankegang har brug for et intellektuelt orienteret ståsted. Hvor vi ved, at det beskrevne bliver set belyst ud fra kritiske vinkler. Uafhængigt af om vi så deler specifikke holdninger på samtlige områder, kan vi gå ud fra, at vi ikke bliver indlemmet i den eksisterende hegemoniale mainstream.

Kritiske perspektiver er nødvendige på samtlige medieområder: I dagsaktuelle beretninger, i kommentarer og analyser. I valget af temaer, af interviewpersoner, af kommentatorer, af billeder.

I modsætning til i Danmark, findes der i de større lande i Europa parti-uafhængige, mere eller mindre venstreorienterede dagblade.

Det eneste danske dagblad der fortjener at blive kaldt venstre- orienteret er Dagbladet Arbejderen, der udgives af det lille Kommunistisk Parti. (1)

Ellers er mediemarkedet herhjemme fuldstændig domineret af borgerlige mainstream medier, der kun adskiller sig ved at have forskellig sociale lag som målgruppe.

Mange dagblade er ramt af oplagskrise og nedgang i antallet af læsere. Stadig flere mennesker modtager størstedelen af deres information fra internettet. Nettet er hurtigt, mangfoldigt og interaktivt. Flere og flere holder op med at læse de trykte medier. Dertil kommer, at mange mennesker har færre penge til rådighed end tidligere og priserne på trykte aviser og tidsskrifter stiger og stiger. Internetadgang er meget billigere - nogle steder sågar gratis.

... stof, som går tabt på vejen

Det er efterhånden en gammel erkendelse, at meget af det nyhedsstof der offentliggøres i dagbladene, allerede kunne læses dagen før på nettet. Men til gengæld er der også en hel del stof, som går tabt på vejen. Brugeren modtager informationer, der ligner de temaer hun/han i forvejen har

vist interesse for. Sociale netværk er hyppigt programmeret på en sådan måde, at vi lige akkurat og stort set kun ser de emner, vi har ytret vores interesse for. Dette kan i den uendelige online-informationsstrøm være ganske praktisk, men forhindrer én i at få at vide, hvad der ellers sker.

Med andre ord: Der mangler et sted på nettet, som kunne overtage de trykte mediers funktion ved at skabe overblik på temaer, relevante diskussioner og udviklingsforløb. Velskrevet og researchet af folk, som har sat sig grundigt ind i temaet.

________________________

Publikationer med venstreorienterede perspektiver

Siden internettets tid er dødeligheden blandt printmedier accelereret. Den rammer dog ikke decideret venstre- orienterede periodika på samme måde. Det skyldes først og fremmest, at der i venstrefløjskredse cirkulerer en voksende erkendelse af, at den samfundskritiske journalisme har brug for vores subventioner. Økonomiske afsikringer, støttebeløb og engageret deltagelse i udbredelse og distribution har medført, at nogle af de trykte venstreorienterede medier har overlevet – indtil videre.

Blade og tidsskrifter der beretter ud fra venstreorienterede perspektiver er et must for mennesker med samfundskritisk engagement. Vi har brug for beretninger og analyser om arbejdskampe, demonstrationer, initiativer, sociale bevægelser,  aktioner og manifester, etc. Medier som har kendskab til samfundsmæssige brydninger på regionalt og globalt plan. Som forklarer og kritiserer sammenhænge, der går langt ud over mainstream mediernes formåen og vilje.

_________________

____________________

_______________________

GENNEMGANG AF EUROPÆISKE LANDES MEDIER  

1. del: TYSKLAND  

• Venstrefløjsdagblade

Blandt de samfundskritiske medier i Tyskland er der idag hele tre dagblade. De produceres alle tre under prekære lønforhold for de ansatte. De fleste af de her omtalte aviser kan også læses helt eller delvist gratis online.  

Dagbladet Die Tageszeitung – taz. Startede som dagsavis i slutningen af 1970’ erne. Dengang var taz et venstreradikalt medieprojekt. I mellemtiden har den redaktionelle linje orienteret sig til det forhenværende øko-bevægelsesparti og nuværende semi-Socialdemokrati ved navn Die Grünen ( Partiet fik ved sidste valg omkring 12% af stemmerne). Die Tageszeitung – taz har et oplag på omkring 65.000 solgte eksemplarer, deraf 46.000 abonnementer. (2)

Junge Welt – jw . Bladet var i DDR-tiden centralorgan for statspartiet SED’s ungdomsorganisation Freie Deutsche Jugend (FDJ). I starten af 1990 toppede avisen ved 1,6 millioner solgte eksemplarer. Dermed var Junge Welt i denne periode det østtyske dagblad med det største oplag. Endda større end statspartiet SEDs centralorgan Neues Deutschland (se nedenfor).

Idag har Junge Welt et oplag på omkring 18.000 eksemplarer. Politisk set er dagbladet orienteret til de marxistiske kredse i venstrefløjspartiet Die Linke. Skønt at flertal af Die Linke’s medlemmer klart foretrækker dagbladet Neues Deutschland frem for Junge Welt. Avisens redaktionelle orientering er en hårfin balancegang mellem traditionalisterne med åbenlyse stalinistiske sympatier på den ene side og Die Linkes venstrefløj og uorganiserede venstrefløjsfolk på den anden side.

Neues Deutschland – ND. Dagbladet var tidligere organ for det østtyske statslige enhedsparti SED (Sozialistische Einheitspartei Deutschlands). Efter murens fald gennemgik avisen en længere forandringsproces og er idag en uaghængig avis, hvis læserskare er baseret på kredsen omkring venstrefløjspartiet Die Linke (der ved valg opnår 7 – 10 procent af stemmerne). Neues Deutschland har et dagligt oplag på ca. 35.000 solgte eksemplarer, deraf 32.000 abonnementer.

• Ingen af de nævnte dagblade har et nævneværdigt overskud fra deres avissalg. Det forsøger de at opveje ved at sælge events, specielle læser-rejser, pr-rådgivning, etc.

• Borgerlige printmedier

Samme tendens sker med de borgerlige dagblade med mere eller mindre seriøst og informativt nyhedsstof.

I slutningen af 2012 måtte den tyske udgave af Financial Times - Deutschland erklære sin insolvens. Det samme gjorde det venstreliberale traditionsblad Frankfurter Rundschau i starten af året. Et andet venstreliberalt dagblad, Süddeutsche Zeitung, kan kun holde sig på mediemarkedet pga. pæne overskud fra dagbladets diverse lokalaviser.

Selv Tysklands konservative-borgerlige flagskib, dagbladet for den tyske højfinans, Frankfurter Allgemeine Zeitung – FAZ, har mistet sit rentable finansgrundlag. Synkende oplagstal og færre annonceindtægter kan p.t. kun kompenseres ved et selvstændigt FAZ-rådgivningsinstitut og div. spekulationsanlæg / derivater, etc. (3)

Selv det ærkekonservative Springer Verlag med sit boulevardflagskib ”Bild” - Zeitung har de sidste 10 år, ifølge en artikel i ugemagasinet Der Spiegel nr. 13 – 2013, mistet over 1,5 millioner solgte eksemplarer - og har idag et dagligt oplag på 2,5 millioner, svarende til 12 millioner læsere dagligt. (Dermed forbliver Bild – Zeitung Europas største dagblad).

Kun med kraftige finansindsprøjtninger fra Bild - Zeitung, kan et andet af Springer Verlags mediale flagskibe, Die Welt, der er en slags pendant til Berlingske Tidende, undgå et finansiel fallit.

• Udpluk af tyske parti-uafhængige venstrefløjsmedier

______

Ugeblade

De mest udbredte venstrefløjsugeblade er Jungle World med et ugentlig oplag på 11.500, deraf 6300 abonnementer og Freitag med et ugentlig oplag på 14.500 , heraf 11.000 abonnementer.

JUNGLE WORLD. Redaktionen af Jungle World, der opfatter sig som venstreradikal med tværforbindelse til alle mulige feministiske og postautonome netværk, har sine oprindelige rødder i en langvarig journaliststrejke på dagbladet Junge Welt tilbage i 1990´erne. Efter en lockout fra Junge Welts formelle ejere og nuværende chefredaktør, forlod journalisterne i vrede dagbladet og dannede ugeavisen Jungle World.

Publikationen er tæt forbundet med, hvad der foregår i Berlin og er kendt for sin alsidig international opsøgende journalistik. Kritiske stemmer fra det venstreradikale miljø i Berlin, kritiserer Jungle World-journalister for at have tendens til islamofobi og en gennemgående ukritisk holdning overfor Israel.

FREITAG. Ugeavisen Freitag blev grundlagt i 1990 med undertitlen Die Ost-West-Wochenzeitung. I starten var ugeavisen præget af en politisk-ideologisk nærhed til det lille vest- tyske kommunistparti DKP.

I maj 2008 opkøbte forlagsmand og "Der Spiegel" - journalist Jacob Augstein den stærkt kriseramte ugeavis og var den drivende kraft i moderniseringen af den vel- renommerede publikation. I Freitag står redaktionelle bidrag ligeberettiget ved siden af bidrag fra læserne, som på en medieplatform på nettet ”deltager i kritiske debatter med kontroversielle vinkler”. Freitag’s medieprojekt bygger på en solid læserskare blandt progressive intellektuelle og forbinder dets online udgave med en printudgave.

____________

Månedsaviser

Konkret . Kulturmagasinet Konkret blev dannet i 1957 og dengang styret af det i 1956 kriminaliserede vesttyske kommunistparti KPD. Indtil starten på studenteroprøret fra midt i 1960´erne var Konkret helt afhængig af økonomisk støtte fra DDR. Ulrike Meinhof - senere en af grundlæggere af byguerillagruppen RAF – var fra 1960 til 1964 chefredaktør på magasinet. Det var hende, der gjorde Konkret uafhængig af DDR. Magasinet blev derefter studenterrevoltens forum og publicistiske motor.

Konkret har siden 1970´erne gennemgået en del politiske drejninger i magasinets redaktionelle koncept. Idag er det igen et venstreradikalt kulturmagasin, dog med de samme tendenser, der også karakteriserer ugeavisen Jungle World: en tendens til islamofobi, ukritisk holdning til staten Israel, etc. (på tysk kaldet ”anti-deutsche” strømning). Konkret’s oplag ligger idag på 42.000 eksemparer, deraf 15.000 abonnementer.

Le Monde diplomatique. Er en intellektuel reflekterende , litterær-politisk månedsavis, der er indlagt i dagbladet Die Tageszeitung –taz. Aktuelt oplag ukendt.

Blätter für deutsche und internationale Politik. Eksisterer siden 1956 omkring anti-genoprustningskampagnen. Indtil 1989 var bladet med sine 15.00 abonnementer fuldstændig afhængig af finanseringen fra det østtyske statsparti SED. Derefter transformerede magasinet sig til et uafhængigt forum for den tyske fredsbevægelse og progressive fagforeninger. Aktuelt oplag: 7500.

Analyse und kritik - ak. Et venstreradikalt månedsmagasin. Grundlagt i starten af 1970’erne under navnet ”Arbeiterkampf” og fungerede som organ af den oprindeligt mao-spontaneistiske organisation Kommunistischer Bund. I løbet af tiden transformerede avisen sig om til en udogmatisk venstremarxistisk publikation. (Havde politiske venskabsrelationer til Venstresocialisterne i dk). Analyse & Kritik er kendt for sine interessante reportager og analyser langs eksisterende bevægelseskampe. Oplag 3.500, deraf 2500 abonnementer.

Graswurzelrevolution. Er et anarko-pacifistisk tidsskrift med undertitlen ”Hovedorgan for basisdemokratiske aktører” . Grundlagt i 1972. Oplag et par tusinde.

Interim. Autonom månedsinfo for Berlin og omegn. Grundlagt efter de massive modstandsaktiviteter mod IVF-kongressen i Berlin-Vest i 1988. Tjener som debat - og positioneringsforum for de venstreradikale miljøer først og fremmest i Berlin. Aktuelt oplag ukendt.

Wildcat. Autonomt teoretisk magasin, dannet i 1984. Udgik fra det i 1977 grundlagte autonome syndikalistiske tidsskrift Karlsruher Stadtzeitung. Wildcat blev nedlagt i 1995 og gendannet i 2003 på baggrund af Irak-krigen. Er kendt for militante undersøgelser på arbejdspladser og blandt ”jobbere” (uorganiserede sæsonarbejdere uden faglige rettigheder) samt analytiske reportager om globale sociale revolter. Oplag ca. 1500.

(al./autonom infoservice)

________________________________

• Del 2 af serien om medierne vil beskæftige sig med italienske, franske printmedier.
• Del 3 afslutter serien med spanske, engelske og russiske printmedier.

Offentliggøres kort efter påsken. 

1)    Dagbladet Arbejderen har i den seneste tid gennemgået et kvantespring fra et partiideologisk orienteret mediekoncept til en informationskritisk journalisme, der ikke længere er så selektivt informerende som tidligere.

2)    Samtlige oplagstal for de nævnte tyske medier er taget fra det tyske ”Informationsgemeinschaft zur Feststellung der Verbreiterung von Werbeträger” – IVW.

3)    Se artiklen Derivater? Hedgefonds? Ratings? .... suk og gab, hvad for noget?? , hos autonom infoservice

_________

Relateret

• ”Arrivederci "Il Manifesto"? Venstrefløjspressens sidste mohikaner“ , hos autonom infoservice
• ”Hvordan blev journalistik så ensrettet? ” , hos modkraft