Det er dårlige tider for medier i Rusland. Særlig venstreorienterede partiuafhængige medier er blevet en udpræget sjældenhed.
Dertil kommer de daglige skræmmechikaner fra statsorganerne, som i stor stil retter deres skyts mod uafhængige oppositionelle initiativer, organisationer og medier.
Seneste skud på stammen: For få uger siden, gennemførte de russiske myndigheder en storstilet ransagningskampagne mod over 5000 regeringsuafhængige organisationer.
Venstreorienterede, ikke-nationalistiske dagblade eller ugeaviser findes stort set ikke i dagens Rusland.
På nettet eksisterer der en del venstrefløjsmedieprojekter med en nyhedsdækning, der gennem- gående haler efter de aktuelle begivenheder.
Ikke mindst fordi de er baseret på frivillig arbejdskraft fra folk med ofte prekære, økonomiske leveforhold. Mange af disse venstrefløjsmedier får kun økonomisk støtte fra enkelte mere velsituerede folk eller bliver støttet af udenlandske forbindelser.
Noget der åbner op for statslig chikane og strafforfølgelse, da den form for støtte kan kriminaliseres i henhold til den såkaldte ”agentlov”, der blev indført i november 2012.(Se afsnittet Storstilede razziaer mod over 5000 NGOer ).
- Dagblade der overlevede Sovjetunionens sammenbrud:
_______
PRAVDA
Den forhenværende sovjetiske print-gigant Pravda ( Пра́вда; Sandheden), der var organet for det kommunistiske parti (bolsjevikki) blev første gang udgivet den 22 april (juliansk kalender) / 5. maj (vores, gregorianske kalender) 1912 i Sankt Petersborg. Avisen udkom fra 1917 i Moskva som officielt partiorgan for det russiske kommunistiske parti (bolsjevikki).
Efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991 kom Pravda i store økonomiske vanskelig- heder og i 1996 blev den oprindelige Pravda indstillet. Den blev efterfulgt af forsk. nye Pravda variationer. Det tidligere største dagblad i Sovjetunionen med omkring 14 millioner daglige solgte eksemplarer blev opsplittet i to og derefter i tre dele.
Det nuværende Pravda og ugeavisen Ruslands Pravda er ideologisk tæt forbundet med’Det kommunistiske Parti af det russiske Føderation’ - KPRF. Partiet ser sig selv som den ”autentiske” efterfølger af det sovjetiske kommunistparti CPSU, der blev forbudt i 1991. KPRF forbinder socialistiske og social- demokratiske idéer med ud- prægede nationalistiske positioner.
Partiet havde ved starten af 2012 ialt omkring 156.528 medlemmer. Pravda udkommer idag tre gange om ugen med fire sider og et oplagstal på 100.000. Af de tidligere 500 ansatte journalister er der idag omtrent et dusin tilbage.
Avisen er idag kendetegnet ved en total mangel på visionært og emancipatorisk indhold. Takket være Pravdas ressourcer og trofaste kernelæsere er avisen i modsætning til de fleste andre tilsvarende medier relativt stabil i sit oplagstal.
_____________________
“Komsomolskaja Prawda“
Det tidligere organ af det sovjetiske kommunist- partis ungdomsforbund Komsomol er idag Ruslands største dagblad. Til dagbladet er der knyttet et ugetidsskrift, en tv-kanal og en radio- station. Dagbladet har ikke bare beholdt avis- navnet men også de fem sovjetstjerner på blå baggrund. Indholdet derimod er helt forandret .
Fra at have fungeret som tidligere partiorgan har “Komsomolskaja Prawda“ forandret sig til en tabloidavis med en masse sensations- historier på laveste plan.
Politisk fungerer “Komsomolskaja Prawda“ mere eller mindre direkte som talerør for Putin og co. Det var her Putin præsenterede sin nye socialpolitik, som på sigt skal forøge den skrumpende russiske befolkning med 10 millioner mennesker. Ved bl.a. økonomisk og boligmæssigt at favorisere kvinder, der har mindst tre børn og derover...
Avisen har idag et officielt oplag på omkring 830.000 daglige solgte eksemplarer og har også en engelsksproglig udgave.
_______________________
Officielle russiske nyhedstjenester
__________
RIA Novosti
Ria Novosti er den største russiske nyhedstjeneste for internationale nyheder. Informationssværpunktet ligger på nyheder fra Rusland og nabolandene. Er meget regeringsloyal. (Flersprogligt medie).
_________
TAR-TASS
Itar-Tass er en af de vigtigste russiske nyhedstjenester med hovedsæde i Moskva. Via et netværk af udenlandske nyhedsbureauer formidler Itar-Tass nyheder fra hele verden. Ifm. russiske nyheder gælder nyhedsagenturet som Putin-regeringens officielle medieforum (russisk-engelsk)
______
Interfax
Interfax er en engelsksproglig russisk nyhedstjeneste. Sværpunktet ligger på informationer fra Europa og Asien.
________________
Samisdat-projekter
Selvproducerede publikationer baseret på medlemsfinansieret produktion.
På grund af uforholdsvis høje porto-omkostninger er det for mindre printmedier fra små venstrefløjsorganisationer og miljøer, meget vanskeligt at blive distribueret i større mængder ud over avisens eget geografiske ståsted.
På trods af store prisstigninger på trykomkostninger er print-publikationer, hvis finansiering er baseret på bevægelsens medlemmer som regel ikke truet på deres videre eksistens.
Grunden hertil er den voksende interesse for kritiske beretninger og analyser. Fra starten af protesterne i 2011 fik de selvproducerede, såkaldte samisdat-projekter en betydelig bredere læserkreds. Venstreradikale publikationer skabt af sociale bevægelser fik nu et oplag på tilsammen flere tusinder ekesemplarer.
Venstrefløjsorganisationer som Den Russiske Socialistiske Bevægelse – RSD (Rossiskoje sozialistitscheskije dwishenije ), den anarkistiske Autonom Aktion (Awtonomoje dejstwije ), samt Venstre Front ( Lewy front ) – en alliance af forskellige venstre-orienterede grupperinger og organisationer, har fået en ikke ubetydelig udbredelse via en kombination af printpublikationer og internetmedier.
- Et par eksempler:
___________________
Publikationen Socialist, der udgives af den nyligt dannede ”Ruslands socialistiske bevægelse” (Rossiskoje sozialistitscheskije dwishenije – RSD) er udkommet uregelmæssigt i nogle år. Den vel mest kendte personlighed fra denne strømning er Boris Kagarlitzki*, som er leder for ’ institutet for globalisering og sociale bevægelser’ i Moskva. Har en vis udbredelse, især i provinsen, hvor adgangen til internet ikke er tilstede udover i spredte internetcaféerne. Den lille russiske trotskistiske organisation ”Vperjod”, sektion af 4. Internationale, er del af RSD (en søsterorganisation til SAP herhjemme).
______________
* Boris Kagarlitzki er en kendt venstrefløjsoppositionel og forfatter til bogen ”Back in the USSR”. Heri skriver han bla., at den største del af velstanden for den nye økonomiske elite, der opstod efter sammenbruddet af sovjetsystemet, gik til det gamle sovjetiske stats – og partibureaukrati.
_____
Volja. Denne publikation er udkommet siden 1989. Udgives af folk fra det venstreradikale miljø, der også tæller aktionsperformancegruppen ”Voina” (krig), som punkbandet Pussy Riot i nogle år var knyttet til. Volja kunne på basis af såvel salg som uddeling mod frivilligt bidrag på de store demonstrationer mod Putin-regeringen i 2011 og 2012 forhøje sit oplagstal med flere tusinder eksemplarer. Overskuddet herfra kunne finansiere hele ni udgaver.
- Volja, venstreradikal publikation -
Det samme skete med det anarkistiske tidskrift Kontra og det antifascistiske tidsskrift Autonom. Den antifascistiske bevægelse er decentralt organiseret og dens profil udadtil er hjemmesider, flyers og lokale uregelmæssigt publicerede tidsskrifter.
__________
Storstilede razziaer mod over 5000 NGOer
For nogle uger siden, i starten af marts 2013, gennemførte de russiske myndigheder ransagninger mod omkring 5000 regeringsuafhængige organisationer – NGO’er . Deriblandt mange med oppositionel orientering. Aktionen blev ledet af et hold bestående af politi, statsadvokatur og embedsmænd fra skattevæsenet, ofte ledsaget af den statslige TV-kanal NTV.
”Agentloven”som repressionsknippel
Den officielle grund til disse omfattende razzia’er var mistanken om ”udenlandske finansieringskilder”. Justitsministeriets talsmand talte i den forbindelse om ” at lede efter - og afsløre udenlandske agenter”. Ifølge en lov, der blev vedtaget i november 2012, skal organisationer der modtager økonomisk støtte fra udlandet offentligt bekende sig som ”agenter”. I folkemunde bliver loven derfor kaldt for ”agentloven”.
Mens nogle NGOer i forbindelse med razziaerne reagerede samarbejdsvilligt, som for eksempel menneskerettighedsorganisationen ”Memorial” der frivilligt udleverede 2300 kopier om deres virke, modsatte andre NGOer sig myndighedernes opfordringer. De må nu regne med en retssag.
I Rusland er der officielt registreret over 220.000 aktive NGOer. Deriblandt 242 afdelinger af udenlandske organisationer. Disse organisationer bliver nøjagtigt kontrolleret af myndighederne indenfor de forskellige statsinstitutioner. Særligt når NGOerne har oppositionelle holdninger overfor Putins politik og magtapparat.
Myndighedernes fortolkning er uklar
NGOs som gennem mange år er blevet udsat for statslig vilkårlighed og chikane, f.eks. de talrige menneskerettighedsorganisationer, har indrettet sig på situationen og lader sig ikke skræmme af razziaer som dem, der fandt sted i marts. Derimod virker disse statslige chikaner på organisationer med svage strukturer og begrænset tilgang til medieoffentligheden. Særligt NGOer der befinder sig i afsides beliggende regioner, langt fra magtcentrene.
Ifølge en vurdering fra miljøet omkring det venstreradikale tidsskrift Volja fører den typisk selektive anvendelse af ofte modsætningsfulde love på den ene side til en permanent alarmtilstand indenfor de aktive oppositionsmiljøer. På den anden side fører det til skødesløshed, fordi den uberegnelige fortolkning af den konkrete håndhævning ifølge aktivister er svær at vurdere på forhånd og som regel er afhængig af statsrepræsentanternes politiske velvilje.
Lovsikret klapjagt på arbejdsimmigranter
En anden repressiv lov, der blev vedtaget den 9. januar 2013 i det russiske parlament (Dumaen), går ud på en skærpet registreringspraksis for såvel arbejdsimmigranter som russiske statsborgere.
Alle partier i Dumaen, inklusiv oppositionens liberale -, nationalistiske -, eller pseudovenstre- orienterede fløje, tilsluttede sig loven, idet de går ind for en stram regulering af såvel russiske ’vandrearbejdere’ som udfrakommende immigrater.
Ved forfølgelsen af illegale migranter arbejder politiapparatet og andre statslige organer tæt sammen med fascistiske organisationer. I december 2012 berettede Moskva magasinet ”Bolshoj Gorod” i en reportage om en razzia, der blev gennemført af den fascistiske organisation ”Sjvetlaja Rus”.
Dette såkaldte ’borgerværn’ udførte arbejdet for politiet og den statslige ”Føderale Migrationstjeneste” (FMS) og iværksatte en decideret jagt på immigranterne. (FMS er organ for den russiske regering og er ansvarlig for gennemførelsen af Kremls immigrantpolitik).
(autonom infoservice)
___________
(Det var den tredje del af serien om europæiske medier. Den fjerde og sidste del handler om progressive medier i Spanien og UK)
- 1.del EUROPAS MEDIER – HVORDAN STÅR DET TIL?
- 2.del EUROPAS progressive MEDIER: Hvordan står det til i Frankrig og Italien?
_______
Relateret
Et opråb fra russiske aktivister til deres kammerater i kampen. ( Se magasinet International Viewpoint )
- Rusland i bevægelse - Et interview med en anarkist, der deltog i demoen mod Putin-styret i Moskva den 10. december 2011.
- ”Siden vores aktion i februar er situationen i Rusland blevet forværret” – interview med et Pussy-Riot medlem
- Moskvas kommunale bureaukrati forbyder antifascistisk mindedemonstration
Kommentar schreiben