Berlin: Tvangsudsættelse med døden til følge

To dage efter at folkepensionisten Rosemarie Fliess (67) den 9.april 2013 blev smidt ud af sin bolig, døde hun under endnu ikke afklarede omstændigheder.

Forud for hendes død havde en læge erklæret, at hun var for syg til at kunne klare en tvangsudsættelse.

En sørgedemonstration med over 800 mennesker blev brutalt angrebet af politistyrker. En demonstrant blev slået bevidstløs og flere andre blev såret. Demo-arrangørerne fik på trods af flere henvendelser ingen begrundelse for denne politi-indsats.

 Tirsdag morgen, den 9.april 2013 protesterede omkring 120 mennesker - naboer og folk fra det byens venstreradikale miljø - for anden gang imod politiets forsøg på at rydde en bolig i Berlins bydel Reinickendorf.

Rosemarie Fliess, en alene boende folkepensionist skulle sættes ud af sin bolig, fordi hun ikke længere kunne betale de stigende lejeomkostninger.

Et større opbud af politi pressede demonstranterne tilbage bag et opstillet gitter og flere mandskabsvogne. Samtlige sidegader og baggårde blev bz’at af politiet. Derefter brød politiet ind i lejligheden og konstaterede, at Rosemarie F. ikke befandt sig derinde og overgav nøglerne til boligen, som de fandt i lejligheden, til husets ejere.

Tvangsrydningen skulle allerede have været gennemført i februar i år, men større protester havde dengang kunnet afværge tvangsudsættelsen (se billede):

Rosemarie sad på tidspunktet for rydningen af hendes bolig sammen med en større gruppe demonstranter på gaden for at blokere et større vejkryds i Neuköln i protest mod hendes udsættelse.

Ifølge meddemonstranternes udsagn var hun helt fortvivlet og kunne ikke forestille sig, hvad der skulle ske med hende efter tabet af boligen. Der blev hurtig organiseret sovemuligheder for Rosemarie. Hun var tydeligt fysisk svækket og havde tabt sin livskraft.

To dage senere døde hun. Enten af fysisk udmattelse eller af selvmord – dette er i skrivende stund endnu ikke afklaret. Ifølge alliancen ”Zwangsräumung verhindern“ er dette dog to optioner af samme årsag: Rosemarie havde ikke længere den nødvendige viljestyrke til at leve videre, efter hun havde mistet sin bolig.

Vrede og sorg

Via de sociale medier i internet udbredte der sig stor forargelse og vrede. Rosemaries død berørte mange mennesker, som ikke havde kendt hendes skæbne før. Tvangsudsættelser er blevet et tema der mobiliserer langt ud over det aktive venstreradikale miljø i Berlin.

Rosemarie ville ikke finde sig i stigende husleje og tilsluttede sig initiativet mod tvangsudsættelser. I mainstream-medierne dukkede til dels socialdarwinistiske holdninger op, der gik ud på at give Rosemarie, der var en gammel og fattig pensionist, skylden for hendes misere, bl.a. fordi hun angiveligt skulle have været ”forkommen” og ”uordentlig”.

Alliance-initiativet ”Zwangs- räumung verhindern“ svarede på disse beskyldninger, der gik ud på at inddæmme solidari- seringen med Rosemarie og fratage kampen mod tvangs- udsættelsen dens gennem- slagskraft:

”Det må være et almengyldig ret for alle mennesker at kunne bo i deres by uden at komme i fare for at måtte flytte på grund af profit- maksimerende spekulationer med folks boliger. (...) Det er karakteristisk for denne såkaldte demokratiske samfundsorden, at sådanne elementære menneskerettigheder er omstridt.”

Brutalt politiangreb mod sørgemanifestationen og demonstrationen

Der kom omkring 400 mennesker til en spontan sørgemanifestation i Reinickendorf , hvor Rosmarie F. i mange år har boet indtil hendes tvangsudsættelse. Samt over 800 til en protestdemonstration i bydelen Kreuzberg.

Med den store deltagelse i mindearrangementerne ville demonstranterne markere deres modstand imod samfundets ignorance overfor de accelererende sociale problemer.

Sørgedemonstrationen i Kreuzberg, den 14. april blev brutalt angrebet af politistyrker. En demonstrant blev slået bevidstløs og flere andre såret. Demo-arrangørerne fik på trods af flere henvendelser ingen begrundelse for denne politi-indsats.

Den alvorligt sårede, bevidstløse demonstrant blev i længere tid nægtet behandling og det vakte vredesudbrud blandt demonstranterne. Politiledelsen meddelte efter demonstrationen, at årsagen til deres indsats var, at demonstrationen ville forlade den aftalte rute. Dette benægtede demonstrationsledelsen kategorisk.

__________________

Se videoerne fra sørgedemonstrationen " Trauer - Wut - Widerstand. Rosemarie geht uns alle an! ", Berlin - Kreuzberg, den 14. April 2013:

Et uddrag af en aktuel erklæring fra ”Zwangsräumung verhindern“:

” Kort før 1. maj-demonstrationerne har de politisk ansvarlige socialdemokratiske og konservative lokalpolitikere beordret en midlertidig pause for samtlige forstående tvangsudsættelser i de kommunale boligselskaber. Situationen vil dog uden tvivl blive forværret fremover, da flere og flere mennesker ikke kan betale de stigende huslejepriser og det vil resultere i en efterfølgende tvangsudsættelse af deres bolig.

De ansvarlige politikere er stadigvæk af den opfattelse, at situationen på boligmarkedet på en eller anden måde vil løse sig og i bedste fald støtte nybyggeri med forsvindende få økonomiske subventioner. Det drejer sig altså om udbud og efterspørgsel og ikke om menneskers behov for boliger til overkommelige priser.

Berlins socialdemokratisk dominerede senat udsender i disse dage en husstandsomdelt brochure, hvori senatet gør reklame for sin politik: Her kan man læse guldkorn som ”Berlin bliver stadig mere interessant (...) men det har også nogle følgevirkninger. Væksten betyder desværre, at priserne stiger ....” . Berlins beboere, hvoraf de fleste bor i lejeboliger, skal med andre ord stille sig tilfreds med, at de er ofre for den kapitalistiske ekspansionsvirksomhed i ’verdensmetropolen’ Berlin.

Beboerne bliver nødt til at organisere sig kæmpe for deres interesser - imod de statslige og erhvervsmæssige interesser, hvis de ikke vil blive ofre for gentrificeringspolitikken . For kampagnen mod tvangsudsættelser bliver det helt afgørende, om det lykkes at gå ud over skandaliseringen af enkelte særligt grove tilfælde af udsmidninger og gennem oplysningskampagner, aktioner og alliancer, muliggøre en samfundsmæssiggørelse af boligmassen som målsætning for boligpolitiske aktiviteter.

De sidste ugers erfaringer er vigtige, for de viser tydeligt begrænsninger for statslig vold og dens legitimering overfor byens beboere. De viser også, hvordan et styrket bypolitisk miljø kan mobilisere og sætte sit anliggende på den politiske dagsorden.

Kampagnen mod tvangsudsættelser vil også i fremtiden ’kaste sand’ i deres profitmaskine, som bevæger sig mellem konstante husleje- forhøjelser og fortrængningsmekanismer...”

• links: "Zwangsräumung verhindern" : Web // Facebook // Twitter

        _______________________________________

• Revolutionær 1. maj-demonstration 2013 i Berlin  

Den revolutionære 1. maj – demo i Berlin har kampen mod boligspekulationen som hovedtema. Venstreradikale grupper, sammenhænge og enkeltpersoner mobiliserer til den traditionelle "kl. 18-demonstration" under sloganet ”Verdrängung stoppen – Zwangsumzüge verhindern!“. Der regnes ifølge arrangørgrupperne med op til 20.000 demonstranter.