Spanien: Jobtilbud til arbejdsløse kvinder: ”Sælg dine ægceller!”

Idag hvor Spanien står i den værste økonomiske krise siden Franco-diktaturets endeligt i 1975, er medicinal-turismen en af de få brancher, som blomstrer.

Spanien er idag det førende land i Europa hvad angår donationer af ægceller og organer samt trans- plantationer.

Efterspørgslen på ægceller er stigende og i Spanien, hvor arbejds- løshedsprocenten er over 27 procent, og for yngre næsten 56 procent, ser flere og flere kvinder en midlertidig økonomisk udvej ved at donere deres æg mod betaling.

  • Det indebærer en langvarig, ofte smertefuld og skadelig behandling, med bla. hormonindsprøjtninger for at stimulere æggestokkene...

  Medicinal-turismen - en af de få brancher, som blomstrer

Barcelona er Spaniens uovertrufne turistby nr. 1. Ikke kun pga. hippe in-steder og det søde liv ved stranden.

Gennem de sidste 20 år er par og single-kvinder med uopfyldte ønsker om en egen baby valfartet til den katalanske hovedstad i hobetal.

De kommer bla. fra Europa, fra Rusland og De Forenede Arabiske Emirater.

I Barcelona findes et stort udbud af klinkker, som er langt fremme i udforskningen af teknikker til kunstig befrugtning og de tøver ikke med at gøre dette til en ganske indbringende forretning.

Idag hvor Spanien står i den værste økonomiske krise siden Franco-diktaturets endeligt i 1975, er medicin-turismen en af de få brancher, som blomstrer.

Spanien er idag det førende land i Europa hvad angår donationer af ægceller og organer samt transplantationer.

Kvinden, som leverer æggene, betales knap 1.000 Euro

Alene i klinikken ’Eugin’ blev der det seneste år foretaget over 3.000 ægcelledonationer – det svarer til ca. 10% af alle sådanne behandlinger i hele Europa. I øjeblikket er man netop her igang med at opbygge en af de aller største banker for ægceller, sæd og embryoer.

ægcelle
ægcelle

Efterspørgslen på ægceller er stigende og i Spanien, hvor arbejds- løshedsprocenten er over 26%, og for yngre næsten 56 %, ser flere og flere kvinder en midlertidig øko- nomisk udvej ved at donere deres æg mod betaling.

Det indebærer en langvarig, ofte smertefuld og skadelig behandling, med bla. hormonindsprøjtninger for at stimulere æggestokkene.

Senere fjernes under narkose op til seks modne æg, som befrugtes med sæd for derefter at blive indført i livmoderen på en kvinde, der betaler op til 70.000 Euro for at blive gravid. Kvinden, som leverer æggene, betales knap 1.000 Euro.

Studenterdemonstration i Barcelona mod prekære studieforhold
Studenterdemonstration i Barcelona mod prekære studieforhold

” Hvad man ikke giver bort, går tabt. Også dine ægceller”

Privatklinikken ’Institut Marques’ har for nyligt indledt en kampagne på universiteterne med det formål at hverve økonomisk trængte unge kvinder til ægcelle donation. ” Hvad man ikke giver bort, går tabt. Også dine ægceller” , lyder institutets slogan.

” På grund af krisen har vi et større udbud, og vi kan bedre tilfredsstille vores kunders ønsker om det ideelle match, den passende type” udtaler Jordi Sunol fra ’Insitut Marques’ til det tyske ugemagasin Der Spiegel.

Kvinder der har doneret ægceller på privatklinikkerne i Barcelona beretter om eftervirkninger som unormalt forstørrede æggestokke og voldsomme smerter i under- livet.

Nogle af disse kvinder er tilmed ramt af invaliderende sygdomme som følge af hormonbehandlingerne.

Lyder det for risikabelt? Så er der jo altid den mulighed at blive rugemor. I USA betaler man op til 150.000 dollars, hvis du indvilger i at føde et barn til et barnløst par....

(ikh/autonom infoservice)

Kilde: Ugemagasinet Der Spiegel, printudgave nr. 19, 2013.

________________________________

Arbejdsløsheden i Spanien runder de 6 millioner eller 27 procent

 Arbejdssøgende foran et jobcenter i Madrid
Arbejdssøgende foran et jobcenter i Madrid

Arbejdsløshedsprocenten er oppe på 27 %. Antallet af husstande hvor der ikke er nogen, som har et lønarbejde er nu næsten 2 millioner.

Ifølge officielle statistiske undersøgelser af perioden januar – marts 2013, er antallet af mennesker uden lønarbejde steget med 237.400 i forhold til de foregående tre måneder.  

Antallet af arbejdsløse i Spanien har nu rundet de 6 millioner. Det er det højeste niveau siden, man begyndte at registrere arbejdsløsheden i 1976 – umiddelbart efter diktatoren Francos død.

Arbejdsløshed præger hele Spanien. Mest belastet er Andalusien, Valencia og de Baleariske Øer. Antallet af mennesker uden lønarbejde steg I perioden januar-marts 2013 med 170.500 i service sektoren, 66.800 i industrien, 60.900 i landbruget og 24.200 i byggebranchen .

(autonom infoservice) 

Kilde: El Pais, 25.april 2013

Kilde: Barcelona Centre for international Affairs - CIDOB
Kilde: Barcelona Centre for international Affairs - CIDOB

Kommentar schreiben

Kommentare: 0