Rusland: Homofobi i de libertære miljøer

• Bøsser, lesbiske og transpersoner lever farligt i Rusland.

Den nye lov, som kriminaliserer  ”homoseksuel propaganda”, giver den vidt udbredte homofobi i landet vind i sejlene.
Alene i maj og juni 2013 blev to bøsser myrdet. Som motiv nævnte myndighederne de dræbtes ”ikke-traditionelle seksuelle orientering” 
Homofobi kombineret med nationalisme er ikke noget nyt fænomen i Rusland. Nyt er at den nu også har fået indflydelse i det antifascistiske, libertære miljø i Moskva....

”LGBT-aktivisters * demonstrationer og aktiviteter er enten halvt – eller helt illegale. De bliver systematisk fysisk angrebet i forbindelse med deres protester. I russiske byer blev der i 2012 myrdet syv mennesker, alene fordi de var homoseksuelle eller fordi de blev opfattet som sådan. Denne repression har bla. medført, at en del LGBT-aktivister laver selvcensur og har lukket deres websites.” 

(Den russiske feminist Vera Akulova i et interview med dagbladet Neues Deutschland, d. 10. juli 2013)   

 * Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender  

• Tilbageblik: Moskva, den 1. maj 2013

To skarpt adskilte demonstrationsblokke deltager under anarkistiske faner i 1. maj-demonstrationen 2013 i Moskva. 

___________________

* Den ’helhedsanarkistiske’ blok samlede anarkister fra forskellige strømninger:
Dele af de venstreradikale autonome, antifascistiske aktivister (antifa), anarko- syndikalister, anarka-feminister, gender-aktivister, etc.
Fælles hovedparole var: ”Vores fædreland er hele menneskeheden”.

______________________

* Den sort-røde blok forenede andre dele af det autonome spektrum, antifas, nogle venstrekommunistiske strømninger - samt folk fra det ”nationalrevolutionære” miljø (!).

Alle afviser de kampen for de undertrykte seksuelle mindretal, der ikke svarer til det heteronormative samfund: Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender (LGBT). Fælles paroler her var:
”Klassekamp”, ” Nej til mindretallets diktat ”, og især paroler der kom fra de ”national-revolutionære”:”Frihed-nation-revolution”.

Bruddet 

Det libertære miljø i Moskva er dybt splittet. Bruddet kom ikke pludseligt. Den længe ulmende uenighed blev synlig i spørgsmålet om, hvorvidt man ville acceptere LGBTs regnbuefaner i de anarkistiske demonstrationer.
Demodeltagere der gik med regn- buefaner i libertære demoblokke blev ved flere lejligheder fysisk angrebet af meddemonstranter. Dette førte til heftige debatter i forskellige internetportaler og blogs.

Modstanden mod et engagement for LGBTs rettigheder bygger på forskellige argumenter:

Nogle mener,at dette er spørgsmål afleder fra den sociale revolutions strategi. Andre ytrer sig decideret homofobt eller antifeministisk. En tredje fløj mener, at kampen for LGBTs rettigheder ikke svarer til det russiske ”folks” tradition og selvopfattelse og simpelthen er en kopi af den ’vestlige tankegang’.

• Kritikerne anklager denne tendens for pure nationalisme

Libertære kritikere mener, at afvisningen af LGBT er udtryk for en entydig russisk nationalchauvinisme, som i de seneste år har influeret og udbredt sig indenfor det libertære miljø.
Noget der ellers har været et karakteristisk træk for de såkaldte kommunistiske partier, der konkurrerer om at være politisk arvtager til det tidligere post-stalinistiske sovjetiske kommunistparti, som blev forbudt i november 1991 under præsident Boris Jeltsin – der iøvrigt selv var tidligere ledende medlem af selvsamme parti. 

___________________

”Vi retter vores krav til samfundet og ikke til statsorganerne. Vi er feminister uden angst. I 1990´erne måtte kvindeaktivisterne konstant understrege, at vi er en fredelig bevægelse. Den tidligere præsident Boris Jelzin skabte dengang en atmosfære, hvor enhver form for protest øjeblikkeligt blev forbundet med revolte og revolution. Folk var bange. Det hed sig, at ”hvis du har en politisk overbevisning, risikerer du at blive skudt”. Denne angst er nu ikke længere til stede...”

(Den russiske feminist Vera Akulova i et interview med dagbladet Neues Deutschland, d. 10. juli 2013) 

• Bifald fra militante nazikredse

Det russiske neonazimiljø iagttager denne udvikling blandt deres anarkistiske modstandere med stor opmærksomhed. I en tilfreds tone kommenterer en skribent på naziernes hjemmeside ”Prawyje Nowosti“ (”Højrefløjs nyheder) udviklingen således:

”Det er åbenlyst, at der hos anarkisterne findes en afgrundsdyb splittelse. Resultatet af denne uenighed var, at samtlige bøsser og fans af regnbuefanen, venner af  ”fædrelandet er hele menneskeheden” og andre freaks blev jaget ud af blokken og måtte gå i en adskilt kolonne. Jeg legede tilskuer og talte med nogle repræsentanter fra anarkisternes ”sort-røde” blok. Jeg fornemmede ingen antifascistisk-idealistisk opfattelse af immigranter og slet ingen regnbueretorik som i de tidligere år...”

• Patriotisme – en ” vej ud af den subkulturelle ghetto ”?!

Det har vist sig, at flere og flere aktivister i det libertære miljø i Rusland er parat til at tolerere eller acceptere nationalisme, fordi de håber på, at det kan være en vej ud af den politisk-subkulturelle ghetto og kan bane vejen for et fodfæste i de overvejende konservative russiske samfundslag.

Nogle aktive antifas var sure over, at de hele tiden blev konfronteret med, at de forsvarede immigranter og ”asiater” uden at tage hensyn til den ”etniske kriminalitet”. Denne situation var de trætte af.

En af de kendte repræsentanter fra det antifascistiske miljø erklærede i et interview med tidsskriftet ”Nowyj Smysl“: ”Diskursen, som længe er blevet ført i den anti-fascistiske bevægelse og som ikke adskiller sig fra retorikken på den vestlige venstrefløj, kan på ingen måde retfærdiggøres.”
Han talte om en ”konstruktiv udvikling hen til en forståelse af etnicitetens betydning”.

Interviewet foranledigede denne afsluttende kommentar fra en redaktør af ”Nowyj Smysl“: ”I den russiske antifascistiske bevægelse optræder en ny tendens - som i modsætning til den klassiske vestlige antifascisme – ikke afviser den nationale faktors betydning.”

For den 'russiske' skov

I 2009 og 2010 organiserede libertære miljøer to  kampagner: ”Russere imod fascismen” og ”For den russiske skov”. De initiativ- tagende aktivister forsøgte her at vise, at venstrefløjen var ”bedre patrioter” end neonazierne.

• "Autonome Nationalister"

Udviklingen i denne retning blev begunstiget af forandringen indenfor det højreekstreme miljø i Rusland. I årene 2011/2012 opdagede dele af de russiske nazier de tyske ”Autonome Nationalisten”. De forsøger at forbinde nationalistiske temaer og paroler med en ”antikapitalistisk” retorik.

• ”Tredje vej” som en ”ikke-autoritær og ikke-kosmopolitisk socialisme”

I kølvandet heraf opstod f.eks. organisationen ”Volniza” (gammelrussisk betegnelse for den gruppe af mennesker der lever i friheden). De fordømmte den globaliserede ensretning, folkeslagenes ”afpersonificering” og ”rodløshed” og proklamerede den ”tredje vej” som en ”ikke-autoritær og ikke-kosmopolitisk socialisme”.

- Citat fra ”Volniza’s” program:
” (Vores vej) er en tredje vej mellem den klassiske liberale kapitalisme og den marxistisk-leninistiske statskapitalisme, mellem den imperialistiske chauvinisme og den antinationale kosmopolitisme. De går hånd i hånd og er bare to sider af den samme medalje”.

____________

Dialog mellem dele af det libertære miljø og de  ”venstredrejede” højrenationalister

På trods af denne entydige positionering var der flere aktivister i det libertære, antifascistiske og venstreorienterede spektrum, som mente, at dele af den yderste højrefløj ”havde udviklet sig til venstre” – og at man derfor skulle samarbejde med dem.

”Dialogen” mellem de to parter blev gjort nemmere på grund af såvel den nationalistiske højreudvikling af dele af det ”libertære” miljø som den ”venstredrejede” sløring af neonazimiljøet, som på denne måde fik lettere ved at infiltrere venstrefløjsmiljøet.

I 2013 erklærede ”Volniza” sig for opløst og blev erstattet af en ny gruppering ved navn ”Sort-Røde Front”, der proklamerede – set med første, overfladiske blik – et social-revolutionært program. Ved nærmere gennemgang afsløres dette dog som et bedrag, hvilket bla. dette citat illustrerer:

”Internationalisme er samarbejdet mellem undertrykte fra forskellige etniciteter i kampen mod den fælles modstander: Det globale kapital og de forbundne stats-strukturer. Udviklingen af en fælles etik som baserer på solidaritet og samarbejde ved anerkendelse og hensynstagen til nationernes forskelligartethed..."

__________________

" Håbet dør først til sidst...” 
- anarkosyndikalisten Vadim Damier beretter: 
"Det libertære miljø i Moskva har gennem lang tid forsøgt at ignorere disse farlige tendenser. Nogle som f.eks. ”Autonom Aktion” foreslog at formidle en kontakt mellem vores gruppe KRAS (anarkosyndikalister, russisk sektion af IWA ) og gruppen ”Etniske Revolutionære” (MPST), hvis folk var blevet smidt ud af vores organisation. Da vi afviste dette tilbud, vendte flertallet af ”Autonom Aktion” sig imod os og betegnede os som ”splittelsesmagere ..."

_____________________________________

Artiklen baserer på Vadim Damier's beretning. Han er medlem af ”Konføderationen af revolutionære anarko- syndikalister” (KRAS) og er forfatter og filminstruktør og lever i Moskva. Beretningen er offentliggjort i den tyske anarkistiske avis ”Graswurzelrevolution” nr. 380, sommer 2013. Oversat og forkortet af autonom infoservice).