Hundredetusinder af mennesker protesterede onsdag, d. 10. maj 2017 i Buenos Aires mod, at landets øverste domstol har vedtaget en straf-nedsættelse for den tidligere torturbøddel, den 61 årige Luis Muiña.
Han blev i 2011 dømt til 13 års fængsel for under militærdiktaturet (1976-1983) at have deltaget i bortførelse og tortur af 30 ansatte fra hospitalet ”Posadas” i den argentinske hovedstad. 11 af de bortførte er blevet dræbt og begravet et ukendt sted...
- I den anledning bringer vi en anmeldelse af den venstreradikale forfatter Caryl Férey’s roman ”Mapuche”, der beskriver de blytunge år under diktaturet i Argentina.
- Caryl Férey, der oprindeligt stammer fra Bretagne, er nok en af de få internationalt kendte forfattere, der uden omsvøb placerer sig på den revolutionære venstrefløj.
Og han skriver spændende! Dette beviser han, når han integrerer historisk dokumentariske fakta i et fortryllende hæsblæsende handlingsforløb. En komposition af journalistisk præcision, erotik, gendertematik og en barsk omgang social-realisme.
Handlingen
Den 25.juni 1978 vinder Argentina verdens-mesterskabet i fodbold. Som chef for militærjuntaen overrækker
General Videla pokalen til Maradona, og verden lukker øjnene for, at Videlas håndlangere kun få meter derfra torturerer, voldtager og massakrerer tusinder af venstrefløjsaktivister og
dissidenter.
Ialt blev 30.000 modstandere af diktaturet dræbt af bødlerne ...
- Bedstemødrene fra Plaza de Mayo
Idag skal ofrene og bødlerne ”lære at leve sammen”, men for romanens hovedfigur, dektiven Rubén Calderón kan der aldrig blive tale om at glemme eller tilgive. Rubén er undsluppet diktaturets fængsler og arbejder som dektektiv for ”bedste-mødrene fra Plaza de Mayo”, som i nu tredive år har krævet retfærdighed for deres forsvundne familiemedlemmer.
Den anden hovedperson i romanen er Jana, en ung kvinde fra den stærkt decimerede Mapuche-stamme, en subsistensløs kunststuderende som er nødt til at prostituere sig for at klare dagen og vejen.
Drabet på hendes beste veninde transvestitten Paula fører hendes skæbne sammen med bødel jægeren Rubén.
“ ...In the end, even if it’s not stronger than ever-ything, love has managed to bring the worst dictatorship to its knees, thanks to
the fight of the Grandmothers of the Plaza de Mayo.”
Caryl Férey
__________
Et par uddrag af bogen:
En sort vind brølede ind gennem cockpittets dør. Parise sad fast-spændt med sin skallede isse bøjet ned mod
floden.
Man kunne knap nok skimte Rio de la Platas mudrede vand, der kom strømmende fra flodmundingen.
Piloten tyrede mod sydøst, ud over havet. En
natflyvning af den slags, han havde udført snesevis af mange år tidligere. (...) Skyerne blev færre og færre i takt med, at de fjernede sig fra den argentinske kyst, og vinden blev stærkere og
ruskede i det lille tomotorers fly. Med larmen fra den åbne cockpitdør måtte de næsten råbe for at høre hinanden.
___________________________
”Smut du en tur ud og lege, lille skat”
” Vi flyver snart ud af territorial- farvandet,” oplyste piloten og kastede sit hoved bagover.
Hector Parise så på sit armbåndsur.
På dette tidspunkt ville de i sin tid allerede have ekspederet ”pakken”, der lå på gulvet, urokkelig trods de ryk, det gav i maskinen. (...)
” Okay?” brølede piloten. Manden stak tommelfingeren i vejret som tegn på, at han var enig.Vinden piskede ham i ansigtet. Parise kunne ikke dy sig for at smile, mens han greb den indslumrede krop
i armhulerne.
”Smut du en tur ud og lege, lille skat.” Netop, som han skulle til at vippe pakken udenbords og lade den falde ned over
nedkastningszonen, skød et lysglimt op i de to åbne øjne. Et glimt af liv. Rædselsslagent.
Parise slingrede i stormen, grebet af på én gang forbløffelse og rædsel: ”Pakken” var proppet med Tiopental, og det var ikke meningen, at den skulle vågne, og endnu
mindre , at den skulle åbne øjnene.
Var det Døden, der spottede ham? Blot natlige genspejlninger, ren hallucination? Med en spedalsk rysten tog Parise fat om kroppen og skubbede den ud i mørket.
Hector Parise havde været medlem af AAA (Antikommunistisk Argentina Alliance) fra første færd, og han havde været med i den gruppe, der stod og ventede på Pérons tilbage-komst i Ezeiza-lufthavnen i 1973, hvor to millioner mennesker var stimlet sammen for at tage imod den gamle helt.
Parise og hans folk havde stået bag den officielle tribune og skudt ind i mængden, som man plaffer duer ned i et skydetelt, og især skudt på
Montonero’erne, de mest radikale af aktivisterne. Tretten døde, firehundrede sårede og Peróns fly omdirrigeret til en militærbase.
Grusom
panik, der indvarslede skilsmissen mellem generalen og venstrefløjen af hans parti første maj på Casa Rosadas balkon, hvor Montonero’erne var mødt talstærke op for at støtte
ham.
Perón havde kaldt dem ”tåbelige pattebørn”, ”forrædere” og ”lejesoldater”. Et fuldkommen organiseret kup, eftersom Perón skulle dø to måneder
senere og overlade magten til sin hustru, en danserinde, hvis hånd López Rega og hans dødseskvadroner, blandt andet Parise, førte som en anden Rasputin.
Begyndelsen til et hundeslagsmål, som mundede ud i general Videlas statskup (1976-1983).
(al./autonom infoservice)
______
Relateret
autonom infoservice: Historien indhenter Argentinas militærbødler
Caryl Férey: Mapuche. 540 sider, 250 kr. Udgivet på forlaget Labyrint d. 13. maj 2013 * Oversat af Jesper Tang * Pris: 249 kr. ISBN: 978-87-92452-10-8
______________
Caryl Férey er født i Caen, Basse-Normandie i 1967. Hans produktion omfatter børnelitteratur, teater- og radiostykker og sangtekster. I dag fokuserer han udelukkende på sit skønlitterære virke. Mapuche er hans tiende krimi. Kontakt: carylferey@orange.fr
