Skal man tro menings- målingerne, vil alt forblive ved det gamle efter valget til det tyske forbundsparlament den 22. september.
I samtlige prognoser fører Angela Merkels konservative suverænt foran Socialdemokratiet.
Ifølge meningsforskere hersker der en udbredt desinteresse i store dele af befolkningen, mens hele 54 % af de 18 til 29 årige ikke engang aner, at der afholdes parlamentsvalg ....
- Bonus: Et kort vælgertjek
54 procent af de yngre tyskere kender intet til valget ...
Interessen for det kommende parlaments- valg den 22. september 2013 er præget af en stærkt faldende interesse i brede dele af Tysklands befolkning. Ifølge de sidste ’repræsentative’ meningsmålinger går omkring 72 procent af samtlige valgberettigede slet ikke eller kun lidt op i valgkampen.
Hele 58 procent af de adspurgte véd ikke, at den afgivne anden stemme er afgørende for udgangen af valget. (Den først afgivne stemme går til de enkelte kandidaters placering, mens den anden stemme afgør partiets styrkeforhold).
Det mest overraskende er dog, at 54 procent af de adspurgte 18 til 29 årige angiver, at de slet ikke aner, at der er valg til september... (kilde: Meningsmålingsinstitut Forsa, august 2013)
Vælgerflertal for den konservative blok
Fire uger før valget forøger den konservative-socialliberale regeringskoalition nu afstanden til den socialdemokratisk-grønne oppositionsblok i forholdet 47 til 43 procent af de afgivne stemmer.
På trods af mange forskelligartede forbehold overfor den konservativ-liberale regeringspolitik, tror et flertal af vælgerne ikke på, at Socialdemokratiet og De Grønne vil gøre en kvalitativ forskel. Dertil ligner de to politiske blokkes overordnede programmer alt for meget hinanden.
-
Peer Steinbrück (SPD) og Angela Merkel (CDU):” Jeg har intet mod Agenda 2010” – ”Jeg heller ikke”. ”Jeg har ingen sympati for en formueskat” – ”Jeg heller ikke!”. ”Jeg er
ikke fagforeningernes og arbejdernes ønskekandidat” – ”Jeg heller ikke!”.
Det bliver så sandelig en spændende valgkamp!! ____________________________________________________________________________
Med det som udgangspunkt spiller de enkelte partilederes udadvendte profileringer en afgørende rolle. Mens kun 21 procent af de adspurgte vil have den knastørre socialdemokratiske forbundskanslerkandidat Peer Steinbrück, der repræsenterer SPDs (Sozialdemokratische Partei Deutschlands) teknokratiske højrefløj, til kommende regeringsleder, så foretrækker 57 procent af de adspurgte den siddende forbundskansler Angela Merkel.
Konservativ klassepolitik
Baggrunden for den konservative bloks relativ store vælgeropbak- ning skyldes først og fremmest en mærkbar forbedring af den generelle økonomiske situation, svarende til vækstrater på 3 procent i 2011 og 0,7 procent i 2012. Dermed klarer Tyskland sig langt bedre end de fleste krise- ramte EURO-lande. Arbejdsløshedstallene i Tyskland lå i juli måned 2013 på 6,8 procent, svarende til 2,9 millioner (Til sammenligning toppede arbejdsløshedstallet i 2005 med 4,8 millioner mennesker ) . Samtidig har den erhvervsmæssige beskæftigelse nået et rekordhøjt omfang på i alt 42 millioner.
De-regulerede, usikre arbejdsforhold
Det som den konservativ-liberale regering systematisk nedtoner i deres valg- propaganda er skyggesiden af beskæftigelsesboomet: Lavtlønssektoren i Tyskland indtager en topposition på det europæiske arbejdsmarked. Således er hele 16,7 procent af de erhvervsaktive mænd og 62,9 procent af de erhvervsaktive kvinder i dag beskæftiget i ekstremt deregulerede arbejdsforhold.
Dette er et resultat af de sidste ti års systematiske de-reguleringspolitik, som følge af såvel social- demokratisk-grønne som konservativ-liberale ”reformer”. (1)
Disse reformer skabte et enormt voksende område for lavlønnet og uregle- menteret deltidsarbejde. En retsløs lavtlønssektor, der er langt mere udbredt i Tyskland end i noget andet EU-land.
Den konservative forbundskansler Angela Merkel ytrer ingen bekymring over disse massivt udbredte, prekære arbejdsforhold på det tyske arbejdsmarked. Tværtimod betegner Merkel i TV-medierne hendes 8-årige regeringsperiode som den ”mest succesrige forbundsregering siden genforeningen af Tyskland i 1990”.
Af gode grunde har denne regering indtil dags dato kategorisk afvist det tyske fag- forbunds DGBs krav om indførelse af en minimumsløn (Se DGBs plakat ovenfor). Noget som ”konkurrenten” SPD for et stykke tid siden har fået tilføjet i deres program.
Ikke desto mindre er Angela Merkel for tiden så populær som ingen anden tysk politiker og har ifølge de løbende stemningsprognoser et kæmpe forspring foran oppositionens socialdemokratiske leder Peer Steinbrück.
Socialdemokratiet nægter samarbejde med venstrefløjs- partiet Die Linke
SPDs valgprogram 2013 indeholder et stop for huslejestigninger, indføring af en statslig mindsteløn, udbygning af børnehaver og skoler, større samfundsmæssig kontrol med bank – og finanssektoren, etc. Alt dette har Angela Merkels partistrateger i løbet af de sidste måneder ligeledes indskrevet i de konservatives valgprogram.
Med undtagelse af et (noget tøvende) socialdemokratisk krav om skatteforhøjelser for de velstillede, så er forskellen på de konservative og Socialdemokratiet svær at få øje på.
Den eneste chance for at kunne afværge, at den nuværende konservativ-socialliberale regeringskoalition fortsætter, er en socialdemokratisk-grøn koalition med venstrefløjspartiet Die Linke, som ifølge meningsmålingerne vil få omkring 8 procent af stemmerne (2009:11,9 procent).
Denne option bliver dog konsekvent afvist af Socialdemokratiets top, på trods af at Die Linke’s ’grand old man’ Gregor Gysi plæderer ihærdigt for sådan et organiseret regeringssamarbejde.
Konsekvensen af denne afvisning er, at den konservative union, bestående af CDU (Christlich Demokratische Union) og det bayriske CSU (Christlich Soziale Union), efter valget har fri mulighed for at vælge sin regeringspartner. Det kan være enten regeringens nuværende partner det social-liberale FDP (Freie Demokratische Partei), eller også SPD eller Die Grünen.
Mens Socialdemokratiets højrefløj ikke udelukker en koalitionsmulighed med Unionen, skynder De Grønnes ledelse sig at afvise en sådan konstellation.
Socialdemokratiets venstrefløj
Så sent som for to uger siden har dele af den ’socialdemokratiske venstrefløj’ omkring den nydannede ”Berliner Kreis” besluttet, at man vil forhindre ethvert tilløb til en fælles regering med Angela Merkels CDU/CSU-Union. ”Berliner Kreis” opfordrer derfor til at gennemføre en medlemsafstemning i partiet i tilfælde af, at der efter valget vil komme forhandlinger i gang om en fælles regering med de konservative.
De parti-interne modstandere af en socialdemokratisk deltagelse i en konservativ regering henviser blandt andet til SPDs kolossale tillids – og stemmetab efter den sidste store regeringskoalition 2005-2009.
_______________
Et kort vælgertjek
Den konservative blok CDU/CSU: Velegnet for vælgere der har sit på det tørre og derfor allerhelst vil beholde alt ved det gamle - og i tvivlstilfælde tror på, at Angela Merkel nok skal klare ærterne, uafhængig af parti-programmerne.
Socialdemokratiet, SPD: Velegnet for vælgerne der gennemgående ønsker sig det klassiske SPD tilbage. Som har et hjerte for de svage og stadig tror på, at SPD som regeringsparti ikke igen (!) vil gøre det modsatte af det, partiet nu lover.
Det socialliberale parti, FDP: Velegnet for vælgere som vil have deres frihed til selv at bestemme alt ud fra egne særinteresser og som har tillid til, at hvis alle gør det samme, vil alt blive godt og ingen vil kræve noget af det offentlige.
Det økologisk-demokratiske parti, Die Grünen: Velegnet for vælgere som ønsker sig en økologisk og ” afbalanceret” progressiv politik og som stadig tror på, at Die Grünen som regeringsparti ikke igen (!) vil gøre det modsatte af det, partiet lover.
Venstrefløjspartiet Die Linke: Velegnet for vælgere som ønsker en klassisk venstrefløjspolitik med hjerte for de socialt svagere grupper i samfundet (med bl.a. kravet om en betingelsesløs borgerløn), ogsomstadig tror på, at partiet som opposition ikke behøver at tage stilling til en revolutionær overgang til et andet samfundssystem.
Piratpartiet, Piraten: Velegnet for vælgere som på en eller anden måde ønsker at kombinere en venstreorienteret politik med det socialliberale partis FDP’s individualistiske frihedstrang, - og som tror på, at Piraten vil finde svaret på alt igennem internettet.
38 partier opstillingsberettigede partier. Nogle af de mindre partier er:
DKP (Resten af det vesttyske kommunistparti, ligner programmatisk det danske KPiD), MLPD ( Marxistisk og leninistisk kommunistparti, ligner programmatisk det danske Kommunist Parti / dagbladet Arbejderen), NPD (De tyske naziers parlamentariske platform), Alternative für Deutschland (højrepopulistisk, nationalstatslig, anti-euro / deutsche mark - nostalgisk), Bürgerrechtsbewegung Solidarität (Del af den stærkt højreorienterede LaRouge-bevægelse fra USA. Pro-atomindustri, fabler om en styrende ’zionist-lobby’ bag magtstrukturerne i både Tyskland og USA ..) ...
(al/autonom infoservice)
Noter
1) Skønt en undersøgelse fra IAB (Institut für Arbeitsmarkt und Berufsforschung) viser, at prekariseringen af lønarbejde allerede startede i anden halvdel af 1990´erne, accelererede de i dag meget udbredte usikre arbejds – og leveforhold for alvor i forbindelse med de social- demokratiske ”reformer” med betegnelsen ”Hartz-kommission” og ”Agenda-2010” , som indførtes i Tyskland omkring 2003.
Disse ”reformer” udhulede de hidtidige faglige overenskomster ved at omlægge ydelsen for langtidsledige fra arbejdsløshedsforsikring til socialhjælp (kontanthjælpsydelse) med en massiv økonomisk forringelse til følge. I kølvandet heraf opstod der fra den ene dag til den anden en desperat, villig arbejdsløshedsreserve i milliontal. Den konservativ-liberale regering har i de sidste 4 år bygget deres ”succesrige” arbejdsmarkedspolitik på netop disse de-regulerede arbejdsforhold.
Kommentar schreiben
Lars Schou (Donnerstag, 29 August 2013 13:30)
Jeg siger tak for en god orientering om et valg der nærmest er afgjort på forhånd