Coordinamento Migranti: ”Over 300 døde i Middelhavet ...”

Udtalelse fra immigrantnetværket Coordinamento Migranti

Nu er det sket igen. Hundredevis af flygtninge er døde på deres vej over Middelhavet – på vej mod Europa. Med håb om et bedre liv.

Antallet af flygtninge, som er døde i Middelhavets bølger løber op i tusindvis gennem de sidste 10-20 år.

Det er blevet ’normaltilstand’, siden den europæiske Schengen-aftale har fastlagt den indre europæiske bevægelsesfrihed og indført ensartede regler for permanent opholdstilladelse i Europa....

 

 ”I er for søde ved de immigranter, som kommer til Italien”

Nu er det sket igen. Hundredevis af flygtninge er døde på deres vej over Middelhavet – på vej mod Europa. Med håb om et bedre liv. Antallet af flygtninge, som er døde i Middelhavets bølger løber op i tusindvis gennem de sidste 10-20 år.

Det er blevet ’normaltilstand’, siden den europæiske Schengen-aftale har fastlagt den indre europæiske bevægelsesfrihed og indført ensartede regler for permanent opholdstilladelse i Europa.

 Samtidig med at man har givet landene ved de ydre grænser rollen som dem, der ’filtrerer’ immigranterne. Hvad dette betyder i realiteten gav Europa Rådet tydeligt udtryk for forleden, da man utvetydigt sagde til den italienske stat: ”I er for søde ved de immigranter, som kommer til Italien”. Dette er vand på møllen for de italienske højrefløjspartier og for den italienske præsident Napolitano.

Det Europæiske Schengen-regime og dets grænsesikringssystem kaldet Frontex (1) hindrer flygtninge i at nå frem til Europa på legal vis. Selv muligheden for at yde førstehjælp til bådflygtninge bliver nu kriminaliseret, samtidig med at det bliver mere og mere farligt at forsøge at komme ind på Europæisk territorium.

I  den globaliserede verden, hvor konflikter og krig skaber flere og flere flygtninge, stiger antallet af mennesker, der søger frihed og fred andre steder. Flygtninge har en elementær ret til at stemme med deres fødder imod krige, der udkæmpes i andres navne – som for eksempel i Libyen eller Syrien.

 

Pro-immigrantdemo i Bologna
Pro-immigrantdemo i Bologna

I deres forsøg på at regere over friheden har Europa og Italien blot ikke forstået, at bevægelsen af flygtninge ikke er afhængige af dem. De skaber blot de grundlæggende betingelser og vilkår for flygtningene. De Europæiske lande og deres politiapparater er fuldt ud ansvarlige for det, der sker ved grænserne til Europa.

"Kampen for fri bevægelse må føres transnationalt"

Immigranternes bevægelser viser, at kampen for fri bevægelse må føres transnationalt for at blive effektiv.  Ved at afskaffe Frontex og sikre retten til at nå ind i Schengen-området, ville man undergrave menneskesmuglernes monopol på at transportere flygtninge til Europa.

De som ikke er enige i dette politiske mål, bør ikke kondolere, når flygtninge dør i havet på vej mod Europa.

Den seneste flygtningekatastrofe tvinger os til ikke blot at mindes ofrene, men også til at tænke på alle de flygtninge, som kæmper hver eneste dag og organiserer sig i modstand mod de love, som hersker ved EUropas ydre grænser.

Det drejer sig om andet og mere end den politisk bestemte kriminalisering og offergørelse i medierne. Immigranter udsættes for den nye geopolitiske dagsorden i transnational skala, når den forsøger at regulere arbejdskraftens bevægelse på globalt plan. Dette er en global klasse- kamp, immigranterne kæmper."

_____________________

Coordinamento Migranti, 03.10.2013

(Oversat og let redigeret af  autonom infoservice)

Pro-immigrantdemo i Bologna
Pro-immigrantdemo i Bologna

____

links

  • Coordinamento Migranti - Bologna på facebook
  • Cena di autofinanziamento Coordinamento Migranti på facebook
  • Boats4Peoples NEWS  

________

Relateret 

 

Læs også:

Under KORTE INFOS på forsiden:

  • EU-parlamentet vedtager nyt grænseovervågningssystem: ”EUROSUR”
  • Ligene flyder igen i EU-fæstningens voldgrave