Suffragetternes guerillakrig i England

Den 27. september 1960 dør rådssocialisten og suffragetten Sylvia Pankhurst i Etiopens hovedstad Addis Ababa. 
I den anledning genopslår vi historien om suffragetternes herstory.
______________
Sylvia Pankhurst søgte at forene den britiske arbejderbevægelses kamp  med datidens feministiske bevægelse.

• Over 1.000 sultestrejkende suffragetter blev tvangsfodret i fængslerne

Men det var først med den såkaldte ’Education Act’ fra 1870, at der blev oprettet de første pigeskoler og der langsomt – langsomt - begyndte at
sætte sig ændringer igennem for piger
og kvinder i England. 

Det var minimale fremskridt der var
tale om: Uddannelsessystemet kunne højst give kvinder en tilværelse som
ugifte lærerinder, ellers var målet for kvinders uddannelse at gøre dem til ”gode hustruer og mødre” ...

• ”The Subjection of Women”

I 1869 offentliggjorde den politiske filosof John Stuart Mill det berømte essay ”The Subjection of Women”, hvori han i klare vendinger analyserede datidens patriarkalske samfund og fastslog, at det som nogle af hans samtidige kaldte “kvindens natur” ikke var andet end en legitimering af kvindeundertrykkelsen, som der reelt ikke var noget grundlag for at forsvare.
Mills udsagn vakte furore og satte en offentlig debat igang, som ikke var til at standse.

• Kamp for stemmeret og bedre arbejdsforhold

1897 dannedes National Union of Women’s Suffrage Societies (NUWSS), som arbejdede tæt sammen med arbejderforbund og fag-foreninger, f.eks. i kampen for mindsteløn og bedre arbejdsbetingelser.
I begyndelsen af 1870erne opstod de første rene kvindefagforeninger i England. I 1874 dannedes National Union of Working Women i Bristol. 1891 demonstrerede flere tusinde vaskekoner i Hyde Park i London for bedre arbejdsforhold og højere løn.

• Resultatet var lig 0 ...

Arbejderkvinderne var blevet til en politisk magtfaktor, som ikke længere kunne ignoreres og kvindestemmeretsbevægelsen indså på et tidligt tidspunkt, at der måtte etableres et samarbejde med arbejder- kvindernes organisationer. 

Således gik kvinders kamp for politisk ligestilling og for bedre arbejdsforhold hånd i hånd. Der blev gennemført et utal af petitioner, skrevet stribevis af artikler, essays og taler, holdt et væld af møder og forsamlinger.
Alt dette blev tolereret... Resultatet var lig 0. 

• Direkte aktioner udfordrer statsmagten

Dette forandrede sig, da Emmeline Pankhurst i oktober 1903 dannede ”Women’s Social und Political Union”  (WSPU). Det var lige fra starten af foreningens mål at overskride de legale grænser, fordi hun havde erkendt, at indenfor disse ville kvinderne ikke opnå deres mål.
I 100 år havde stemmerets bevægelsen kæmpet for kvinders stemmeret, og intet havde forandret sig.

Medlemmerne af  ”Women’s Social und Political Union” kom fra alle lag i samfundet. De udgav tidsskriftet ’Votes for Women‘ med et oplag på 40.000 hver uge.

Emmeline Pankhurst var imidlertid en egenrådig kvinde, som ikke var meget for procedurer som afsteminger og nedsættelse af kommitéer. Hun traf beslutningerne selv og handlede derefter. 

Det førte til, at forskellige arbejderkvinde- organisationer vendte sig imod hende og dannede en ny organisation: 
”East London Federation of Suffragettes”,  hvis medlemmer næsten udelukkende var arbejderkvinder. (Samt rådssocialisten Sylvia Pankhurst – Emmeline Pankhurst’s datter).  

• Emmeline Pankhurst’s strategi - en kombination af provokation og protest.

Hun og andre suffragetter forstyrrede diverse partiforsamlinger – rullede transparenter ud og råbte slagord.

Det indbragte dem fængselsstraf – og megen opmærksomhed. I 1908 kædede en række medlemmer fra ”Women’s Social und Political Union” (WSPU) sig fast til gelænderet i Downing Street 10, mens andre aktivister demonstrerede klædt i kvinde-bevægelsens farver hvid, grøn og violet. 
(Forstør ved at klikke på billedet):         

Politiet opløste som regel de større Suffragette-demonstrationer.
Kvinderne svarede igen ved at knuse butiks og bankruder i det centrale London. 
Talrige Suffragetter blev under konfrontationerne med politiet  såret af knippelslag og tusinder blev  anholdt og fængslet. De fængslede aktivister krævede løsladelse og gik i sultestrejke for at få deres krav opfyldt.
Regeringen og premierminister Henry Herbert Asquith – en svoren modstander af stemmeret til kvinder – lod over 1.000 kvinder tvangsfodre i fængslerne. Med slanger som med vold blev ført ind i næse, mund eller anus...

Kvinderne tog fra nu af mere militante midler i brug. Det fik bla. Winston Churchill at mærke, da en WSPU-aktivist i oktober 1909 gik til angreb på ham med en hundepisk.
Kvinderne blev stadig mere kreative i deres protestaktioner. De kastede døde katte på politikere og afholdt opsigtsvækkende demoer og parader. 
Da premierminister Herbert Aquith forhindrede parlamentets behandling af et forslag om stemmeret til kvinder, stod det klart for aktivist-erne, at de måtte øge presset. 
Ruder blev knust på offentlige bygninger, flere kvinderetsaktivister blev anholdt. Emmeline Pankhurst flygtede til Paris, men modstanden fortsatte.
Telefonledninger blev skåret over, golfbaner ødelagt, bådehuse, sommerhuse, kirker og togstationer blev brændt ned og i Doncaster eksploderede flere bomber. 

Gadekampe med politiet
I klubber og saloner blev ruderne smadret. Kvinderne havde indledt en decideret guerillakrig over hele England – og især i London. Som svar herpå enedes parlamentet om en plan, der havde til formål at knække kvindernes modstand:
De tvangsernærede kvinder skulle løslades, men lige så snart de var kommet sig, skulle de uden begrundelse anholdes igen og underkastes tvangsernæring påny.
Denne behandling kostede en suffragette livet og det udløste voldsomme gadekampe med politiet.

• Nye politiske vinde

Under 1. Verdenskrig afbrød Emmeline Pankhursts ”Women’s Social und Political Union” (WSPU) deres kamp for kvinders stemmeret og udviste ”patriotisk støtte” til den engelske regering.
Men ”East London Federation of Suffragettes” (ELFS) med frem-trædende aktivister som Sylvia Pankhurst, der var præget af socialistisk orientering, forblev krigsmodstander. 
I 1915 kom en koalition af Labour og de liberale til magten. For første gang skete der fremskridt i forhold til kvinders stemmeret. Fra d. 6. februar 1918 kunne 8,4 millioner kvinder i England gå til valg, dog med en anden aldersgrænse end der gjaldt for mænd ... 

• Valgret til kvinder i 1928 

Efter loven om kvinders stemmeret fulgte en række love som forbedrede de sociale vilkår for kvinder og deres børn. 
Den endelige ligestilling ift. stemme- og valgret fik kvinderne i 1928 i kraft af den såkaldte ’Representation of the People Act’. 
Da var der også "kun" gået 135 år siden Mary Wollstoncraft havde leveret argumenterne herfor i manifestet ”A Vindication of the Rights of Woman” ... 
(ikh./ autonom infoservice. Artiklen er skrevet i 2011) 
_________________ 
Se også autonom infoservice:Tidens feminismer  

Litteraturhenvisninger

• Toni Liversage: Da kvinderne måtte gå under jorden. Suffragetternes kamp for stemmeret i England. Gyldendal, 1975. 
• Jill Liddington: Rebel girls : their fight for the vote. Virago, 2006.
• Antonia Raeburn: The militant suffragettes. New English Library, 1974.
• Beatrix Geisel: Klasse, Geschlecht und Recht – Vergleichende sozialhistorische Untersuchung. Nomos Verlagsgesellschaft, Baden-Baden 1997
• Jana Günther: Suffragetten. Mediale Inszenierung und symbolische Politik, in Gerhard, Paul (Hrsg.): Das Jahrhundert der Bilder 1900 bis 1949, Vandenhoeck & Ruprecht, Göttingen 2009, S. 108-115
• Jana Günther: Die politische Inszenierung der Suffragetten in Großbritannien. fwpf-Verlag, Freiburg 2006
• Melanie Phillips: The Ascent of Woman – A History of the Suffragette Movement and the ideas behind it. Time Warner Book Group, London 2003  

• Filmen 'Suffragette' har haft premiere d. 26. november 2015 (- kan nu ses på HBO) 

'Suffragette' er en stærk og meget bevægende spillefilm om en gruppe engelske kvinder, der kastede deres liv ind i kampen under sloganet

• ’Votes for women. Deeds not words’.

De danner konspirative netværk, laver sabotage aktioner og brandattentater mod magtens mænd og går i direkte aktion på gader og stræder.
Filmen er et medrivende portræt af en kvinde-bevægelse, som har sat sine spor og kan inspirere den dag idag.

”Deeds not words!” var suffragetternes slogan, da de i 1912 optrappede kampen for kvinders stemmeret. 

• Maud Watts, en ung vaskekone

Med udgangspunkt i arbejderkvinden Maud Watts beskriver filmen mange aspekter af sufragettenes kamp: 
Deres konspirative undergrundsarbejde, politiets brutalitet, overvågningen , kriminaliseringen og pressehetzen ikke mindst. 
At kvinder i datidens England var retsløse i forhold til deres egne børn og fuldstændig underkastet mandens vilje i ægteskabet beskriver filmen også. 
Sufragetterne bestod af kvinder fra såvel arbejderklassen som fra borgerskabet. Men på trods af klassemodsætninger var sammenholdet og solidariteten det stærkeste element i den fælles kamp.