Ifølge BBC-News anvendte Stor- britannien i 1970erne hemmelige militærenheder med ´license to kill’ imod formodede medlemmer af den anti-imperialistiske irske undergrundshær IRA (Irish Republican Army).
Tidligere medlemmer af den britiske specialenhed ”Military Reaction Force” (MRF) har for nyligt afsløret, at det engelske statsapparat har brugt civilagenter fra styrken til at jage formodede IRA-aktivister. Agenterne fra MRF var undervejs med ordrer til at dræbe - sommetider forklædt som gadefejere eller hjemløse ...
De skød målrettet fra civile personbiler
Specialenheden med betegnelsen ”Military Reaction Force” (MRF) er blevet sat ind i de overvejende katolske kvarterer i den nordirske by Belfast, beretter tidligere medlemmer af kommandoen i BBCs ”Panorama” torsdag aften, den 21.november 2013.
Afsløringerne er ifølge oplysninger fra forsvars- ministeriet i London blevet videregivet til politiet.
”Military Reaction Force” omfattede omkring 40 medlemmer og var undervejs i civil, somme- tider forklædt som gadefejere eller hjemløse. De skød målrettet fra civile personbiler på personer for at ”neutralisere” dem. ”Hvis de var et oplagt mål, så blev der skudt på dem”, udtalte et af vidnerne til BBC.
En anden af de tre vidner kommenterede MRFs aktioner således: ”Hvis der var nogen, der havde en del mord på sin konto, så måtte vi fjerne ham”.
Ifølge den britiske lovgivninging må militærpersoner kun anvende våben i tilfælde af, at deres liv er i umiddelbar fare.
”Man har brug for meget courage”
Den tidligere chef for den britiske hær, general Mike Jackson, som havde kommandoen over hæren i Nordirland i 1970´erne, lovpriser ”Military Reaction Force” pga. styrkens ”mod” og ”beslut- somhed”: ”Man har brug for meget courage for at handle som MRF”, udtalte han til BBC.
Ifølge BBCs undersøgelser blev mindst 10 personer dræbt af MRF-agenterne i løbet af de 18 måneder, specialkommandoen eksisterede. Der blev også skudt på mennesker, i tilfælde hvor det var ikke afklaret, om de var bevæbnede eller ej. I 1973 blev kommandoen opløst igen.
Blokerer en mulig amnestilov
”Panorama”-beretningen i BBC den 21.11.2013 sprang som en bombe midt i en debat om en mulig amnesti for ”ulovlige handlinger“, som er blevet begået før den såkaldte ’nordirske fredsaftale‘ i 1998.
I parlamentet i London signaliserede den konservative regeringschef David Cameron, at hans regering ikke vil gå med til det. Han pointerede, at det kunne have ”farlige konsekvenser”, hvis retsforfølgelsen dermed blev blokeret. Umiddelbart før havde den nordirske øverste statsanklager, John Larkin, anbefalet at indstille strafforfølgelsen for hændelser før 1998.
Protestantiske politikere fordømte omgående forslaget. Således udtalte det nordirske parlamentsmedlem Jeffrey Donaldson, at ”retfærdighed for ofrene og deres pårørende har højeste prioritet.” Gerry Adams, formand for det venstreorienterede pro-Irland parti ”Sinn Fein” ytrede sig forsigtigt for en amnesti. Han henviste i den forbindelse til en ”de facto – amnesti”, der allerede eksisterer for de statslige sikkerhedskræfter.
___________________
Panorama udsendelsen i BBC identificerede 10 ubevæbnede civile, som ifølge vidner er blevet skudt af MRF:
- Brødrene John og Gerry Conway, på vej til deres frugtbod i centrum af Belfast den 15. april 1972
- Aiden McAloon og Eugene Devlin, i en taxa på vej hjem fra et diskoteksbesøg den 12. maj 1972
- Joe Smith, Hugh Kenny, Patrick Murray og Tommy Shaw, på Glen Road den 22. juni 1972
- Daniel Rooney og Brendan Brennan, på Falls Road den 27. september 1972
Patricia McVeigh (på billede th.) fortalte BBC, at hun tror, at hendes far, Patrick McVeigh (på billede tv.), er blevet skudt bagfra og dræbt af soldater klædt i civil den 12. maj 1972 – og hun ønsker retfærdighed for ham :" Han var uskyldig, han havde ret til at være på gaden – han var bare på vej hjem. Han fortjente ikke at dø på den måde ”, sagde hun.
(shaggie og al./autonom infoservice)
