COP-19 i Warszawa: Ingen udsigt til en fælles klimapolitisk strategi

800 klimaaktivister udvandrede i protest

Det 19. klimatopmøde (COP-19) fandt sted i Polens hovedstad Warszawa i dagene fra d. 11. til den 23. november 2013.

Topmødet var i høj grad præget af, at organisatorerne i den polske regering hører til de mest ihærdige tilhængere af kulenergien.

Den polske ministerpræsident Donald Tusk’s devise er: ”Ja til klimapolitik – men den økonomiske vækst har prioritet”. Topmødet viste klart og tydeligt, at dette synspunkt deles af mange regeringer i verden – og derfor blev COP-19 intet andet end en sørgelig klimapolitisk retræte.

Interview med den tyske klimaaktivist Antje von Broock, der deltog som observatør på klimatopmødet i Warszawa.

”Warszawa-konferencen har sat de beskidte energi-industriers interesser over de globale borgeres”

- citat fra pressemeddelelsen fra "Friends of the Earth Europe”

COP-19 i Warszawa:

Nationalstatslige - og kapitalinteresser dominerede overfor klimapolitiske løsninger

Så sent som i slutningen af september 2013 bekræftede en beretning fra Verdensklimarådet, at udslip af de klimaskadelige drivhusgasser (1) er stigende.

Tyfonen ”Haiyan”, der for nylig hærgede på Filippinerne, er et typisk symptom på et vejr- fænomen, der i følge de fleste klimaforskere er en konsekvens af den globale klimaforandring.

Det kan derfor ikke skyldes grundlæggende uenighed i de faktuelle analyser af de dramatiske klimaforandringer, at verdens regeringer ikke kan blive enige om forpligtende målsætninger for reduktion af CO2-udslippet. COP-19 konferencen i Warszawa har ikke bare forsømt at skabe basis for en fælles klimapolitisk strategi.

Nogle lande er de facto faldet tilbage til situationen før beslutningerne fra 1997, der er indskrevet i de såkaldte ”Kyoto-protokoller” (2). Som det ser ud nu, står national- statslige interesser til stadighed i vejen for forligtende ambitiøse fælles beslutninger i kampen mod den katastrofale klimaforandring.

Selv indenfor det kapitalistiske systems egne rammer behøver klimavenlige målsætninger og markedsøkonomiske profitinteresser ikke at stå i mod- sætning til hinanden. Regenerative energier, udvikling af genbrugs – og elsparende teknologier skaber flere arbejdspladser. Men nationalstatslig protektion og snæversynede kapital- interesser har på klimatopmødet i Warzsawa alligevel igen forpurret mulighederne for en fremadrettet fælles klimapolitisk strategi.

Klima-aktivister protesterer mod COP-19 konferencen

Som konsekvens heraf udvandrede omkring 800 miljøaktivister fra klima- topmødet. I protest mod de rige industrialiserede landes åbenlyse blokering for at reducere drivhus- gasserne og iværksætte en reel finansiering for at tackle klimafor- andringerne.

(al./autonom infoservice)

800 klimaaktivister udvandrede i protest fra klimakonferencen

INTERVIEW

”Klimatopmødet COP-19 i Warszawa endte uden klart definerede mål”

Interview med klima-aktivisten Antje von Broock, der deltog som observatør på COP-19 konferencen. Hun er medlem af ”Bund für Umwelt und Naturschutz Deutschland (BUND)“

De internationale klimapolitiske forhandlinger har trukket ud i næsten 25 år. Hvor lå hyrdlerne denne gang?

Antje von Broock: Det var rystende, at Japan forkyndte, at landet nu ikke længere vil holde sig til de Kyoto-protokoller, der blev besluttet i Japan i 1997. Istedet for at reducere omfanget af sit udslip af drivhusgasser, vil Tokyo nu oven i købet forhøje sit niveau for udslip. Vi taler altså ikke bare om en stagnation, men om en decideret retræte.

- En anden typisk oplevelse på COP-19 var, at deltagerne allerede ved indgangen til konferencen blev hilst velkomen med et stor banner fra den polske oliekoncern Lotos. Man skulle ikke tro, at det var den polske regering men oliekoncernen, der var arrangør af topmødet. At store virksomheder der anvender fossile ressourcer har afgørende indflydelse på forhandlingerne er ikke ubetinget noget nyt, men at det proklameres så utilsløret – det er noget nyt.

Men immervæk blev der forhandlet om ”Loss and Damage”, altså om erstatning for de klimaskader, som industrilandene forårsager...

Antje von Broock: Allerede sidste år blev der talt om dette tema. Dengang var det et fremskridt, men vi er ikke kommet længere end snak.

Hvordan er udsigten til et nyt klimabeskyttelsesprogram?

Antje von Broock: I Warszawa blev der helt sikkert ikke taget de nødvendige skridt i den retning. Der skulle have været besluttet en konkret køreplan for forhandlingerne, hvor der for eksempel stod, hvornår industristaterne skal fremvise deres CO2-reduktionsmål, samt hvornår der skal foreligge tilsagn fra Klimafonden.

”Tiden er ved at rinde ud”, siger klimaforskerne. Det har de sagt i flere år. Kunne man på COP-19 også fornemme, at klimaspørgs- målet ER presserende?

Antje von Broock: Interessent nok gav hver eneste minister udtryk for medfølelse med menneskene på Filipinerne og sagde, at de var rystet over de omfattende ødelæggelser, som tyfonen “Haiyan”har forårsaget. Der var ingen mangel på bekendelser og store ord. MEN det havde overhovedet ingen praktiske konsekvenser.

_____________________________________

(Interviewet er oprindeligt offentliggjort i det tyske dagblad Junge Welt, d. 25. nov. 2013. Oversat og forkortet af autonom infoservice)

Relateret

Pessemeddelelsen fra ActionAid, Friends of the Earth Europe, Greenpeace, Christian Aid, Oxfam, WWF, and the International Confederation of Trade Unions: “Warsaw must respond to planetary emergency – statement”
Indymedia Climate: Civil Society NGOs walk out in protest from COP19
Autonom infoservice: Shell-koncernens glubske appetit på Nordpolen

Noter

1) En drivhusgas har evnen til at opfange og udsende (en del af) den langbølgede varmestråling, mens den tillader den største del af den kortbølgede varmetråling at passere.

De vigtigste tørre drivhusgasser er: Kultveilte eller kuldioxid (CO2, carbondioxid), Metan (CH4, methane), Lattergas (N2O, nitrous oxide),CFC-gasser (freongasser, CFC-12 og CFC-11).

Der er konstateret en stigning i koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren. Da drivhusgasserne opfanger varmestråling, øges den tørre drivhuseffekt. Denne menneskeskabte drivhuseffekt medfører en global opvarmning. For at mildne den forventede globale opvarmning er det blevet forsøgt at nedbringe omfanget af disse udslip via klimapolitiske tiltag, så som ”Kyoto-protokollerne”.

2) Kyoto-aftalen er en international aftale, hvis formål er at beskytte jordens klima. De lande, der tiltræder traktaten forpligter sig til at begrænse og senere reducere udledningen af kuldioxid og fem andre drivhusgasser. Traktaten er en videreførelse af FN konventionen "United Nations Framework Convention on Climate Change (UNFCCC)".

Kyoto-aftalen blev indgået den 11. december 1997 i Kyoto, Japan. Aftalen indebærer, at de globale udslip af drivhusgasser skal reduceres med 5,2 % i forhold til 1990-niveau frem til perioden 2008–2012. Protokollen indebærer bl.a., at EU skal reducere sine udslip med 8 %, USA med 7 %, og Japan med 6 %, 0% for Rusland, Kina og Indien. (Traktaten tillader stigninger på 8% for Australien og 10% for Island...).