Den nicaraguanske regering under ledelse af den tidligere guerillachef Daniel Ortega har gennemført et strikt
forbud
mod abort.
Nicaraguas feminister og mange af landets progressive organisationer kæmper imod kirkens dominans og den patriarkalske kvindefjendske moral, som breder sig i disse år. De er oppe mod et tilbageskridt af dimensioner.
- Nicaraguas feminister kæmper mod mod kirke, stat og voldelige ægtemænd
”Vi har to store samfundsmæssige monstre i Nicaragua – patriarkatet og religionen.” Ordene stammer fra Maria Teresa Castilblanco, der holder oplæg i det nyt indrettede seminarrum, hvor byggelarmen fra gården trænger ind. Stedet tilhører ”Foreningen for integreret kommunal udvikling” ( ADIC).
Maria ser disse ”monstre” som hovedfjenden i kampen for kvinders ligestilling og frigørelse. Men det største problem for Nicaraguas kvinder er volden, mener Blanca González, der arbejder som koordinator for ADIC. Dette er resultat af de udprægede patriarkalske forhold - ’machismo’. Det betyder bla., at mænd der udøver vold mod kvinder, stadigvæk i vidt omfang slipper for straf.
- Kvindekollektivet ”Matagalpa”
Kvindekollektivet Matagalpa (CMM) kæmper for at forandre disse forhold. På væggen i kvindecentret, som kollektivet har indrettet i centrum af byen Matagalpa i det nordvestlige Nicaragua, pranger mandenavne i stort format (billedet tv.).
Ledsaget af betegnelser som ”voldtægtsmand”, ”uansvarlig fader” eller ”frikendt voldsudøver”. Alle sammen gerningsmænd, der ikke er blevet straffet for deres forbrydelser mod kvinder. Med denne ”mur af anklager”, vil kollektivet gøre opmærksom på omfanget af omkostningsfri vold mod kvinder.
- Anklage imod Daniel Ortega
I kvindebevægelsen sættes der bla. fokus på præsident Daniel Ortegas sociale fortid: Hans steddatter Zoila América Narváez anklagede ham i 1998 for voldtægt og sexuelt misbrug. På grund af hans politiske immunitet og den senere juridiske forældelses- dato, blev Ortega ikke dømt.
Store dele af kvindebevægelsen ser det som et vigtigt skridt fremad, at man i januar 2012 har
vedtaget lovparagraf 779 om bekæmpelse af vold mod kvinder. Denne paragraf styrker kvindernes juridiske rettigheder og institutionelle position, idet den indeholder præventive foranstaltninger og
hjælpeprogrammer samt skærpede straffe til voldsudøvere. For første gang nogensinde optræder begrebet ”femizid” (kvindemord) som strafbar handling i følge straffeloven.
_________________________________
”De giver os loven, men det
rækker ikke”
Endelig er nogle af kvinde- bevægelsens krav dermed blevet fastskrevet i lovmæssige rammer. ”Paragraf 779 er idag den bedste lovgivning i Centralamerika, som har til formål at bekæmpe vold mod kvinder” udtaler Luz Marina Tórrez Velásquez fra
”Kvinde- kollektivet 8. marts”.
Samtidig understreger hun dog, at der desværre endnu ikke er afsat de nødvendige økonomiske midler til at sikre,
at loven rent faktisk føres ud i virkeligheden og realiseres efter dens hensigter: ”De giver os loven, men det rækker ikke”. Derudover frygter Luz
Marina, at mænd fra den konservative lejr atter vil fjerne vigtige dele af loven.
- Sandinistbevægelsen (FSLN) sikrede sin sejr ved at indgå en pagt med den katolske kirke
To måneder efter at paragraf 779 var vedtaget, blev den nye familielov indført. Denne lov afspejler
ganske klart præsident Ortegas egentlige køns- og familiepolitik, udtaler Luz Marina.
Loven stiller bla. enlige mødre endnu dårligere og tager slet ikke højde for de mange forskellige familieforhold og familie- modeller, der eksisterer i landet i dag. Den propaganderer snarere et
klassisk familie- billede og er et decideret tilbageskridt ift. anerkendelse af seksuel diversitet og mangfoldighed.
Det kommer ikke som en overraskelse for kvindekollektiverne . For allerede i 2006 sikrede FSLN sin valgsejr ved at indgå en pagt med den katolske kirke. Det var pga. denne pagt med de religiøse
kræfter, at FSLN kom til regeringsmagten efter 16 år med en neoliberal regering.
Alliancen med kirken betød bla., at abort pga. medicinske indikatorer, som tidligere var legal, nu blev forbudt. Siden da har kvindebevægelsen i Nicaragua kæmpet indædt mod det rigorose forbud.
_______________________________________
”Husarbejde - et fælles anliggende for kvinder og mænd”
”Vi er for retten til abort af helbredsmæssige årsager” erklærer Irma Ortega Sequeira, der er
præsident af ”Center for forskning og social udvikling” (CIPRES) af de landlige regioner.
CIPRES er en vigtig institution for mange landbrugskooperativer i landet, da organisationen støtter disse på forskellig vis. Dele af regeringsprogrammerne
om rural udvikling, som f.eks. programmet mod sult, er blevet udviklet af CIPRES.
I sine projekter forbinder organisationen materielle fornødenheder med faglig og alment dannende videreuddannelse - og de prioriterer kvinderne i denne sammen-hæng. ”Folk siger: "Ja, giv da bare kvinderne et par høns – men køer? Det er da noget for mænd” fortæller Irma. ”Vi gør kvinderne istand til at vaccinere køer samtidig med, at vi lærer mændene at holde høns”.
På denne måde er CIPRES med til at styrke kvindernes selvværd – og mændenes. Hendes mål er at bevæge mændene til at opfatte reproduktionsarbejdet, altså omsorg (for børn, syge og gamle) samt husarbejde som et fælles anliggende for kvinder og mænd.
_______________________________________
"Når det drejer sig om seksualitet og selvbestemmelse over egen krop, er det meget sværere at skabe
forandringer"
”Komitéen af landkvinder” (CMR) i byen León mener også, at det er nødvendigt at sætte fokus på reproduktionsarbejdet, som stadig først og fremmest udføres af kvinder. ”Godt nok er der flere og flere mænd, som tager del i husarbejdet.
Men de gør det ikke som en selvfølge, de betragter det som regel som en tjeneste de gør deres kone” siger Olga María Espinoza, der var med til at danne CMR for 20 år siden. ”Det er ikke let at forandre kønsrollerne, men vi producerer hver dag en dråbe vand, der er med til at udhule stenen” siger Olga. ”Når det drejer sig om seksualitet og selvbestemmelse over egen krop, er det meget sværere at skabe forandringer”, fortsætter Olga.
Der er dog sket fremskridt i og med, at kvinder i gennemsnit nu kun føder tre børn mod tidligere fem til syv børn. Takket være udbredelse af prævention. Det er ikke nok at styrke kvinderne
økonomisk. Hvis de udsættes for vold fra deres mand og alene må klare hele reproduktionsarbejdet, har de ikke mulighed for at skabe deres egen forretning eller passe et job af større
omfang.
_____________________________________________________
"Kvindeorganisationer modtager stort set ingen penge fra staten"
Hvis der var økonomisk mulighed for det, ville Irma gerne iværksætte mere videreuddannelse for mænd, men kvinderne har første prioritet. De har størst behov.
Pengemangel er et generelt problem for kvindeorganisationerne i Nicaragua. De modtager stort set ingen penge fra staten. Projekter, lønnede stillinger og kvindehuse finansieres med penge fra internationale organisationer.
Den globale økonomiske krise rammer også på denne måde
kvinderne i Nicaragua. Afhængigheden af de internationale pengedonationer kunne betyde enden på mange projekter, hvis midlerne udebliver. Derfor kræver kvinderne fra 8. marts kollektivet, at den
nicaraguanske stat stiller økonomiske midler til rådighed for kvindehusene.
- Ortega-regeringen tager ikke fat om årsagerne til volden
Blanca fra ADIC mener også, at staten egentlig burde overtage de opgaver, som ADIC idag
varetager:
At oplyse mennesker om deres rettigheder i forhold til at gennemføre lokale udviklingsprojekter. Men realiseringen af regeringsprogrammerne afhænger af, hvem der netop nu er programmernes
repræsentant – og det er som regel mænd.
"Ortegas politik har bragt visse
fremskridt" , erklærer Janett Castillo fra ”Den kommunale bevægelse i Matagalpa” (MCM). Således er der ved
politiet blevet etableret flere kvindekommisariater, der tager sig af ofre for seksuel vold.
Men man tager ikke grundlæggende fat om årsagerne til volden og derfor medfører disse udspil, at regeringen bidrager til at splitte den feministiske bevægelse. Blanca fra ADIC er dog optimist.
Fordi organiseringsgraden blandt kvinder er stigende: ”Det er gået lidt fremad, lidt – og vi kæmper videre”.
- Sandinisternes valgparole: ”Cristiana, socialista, solidaria!” ( kristelig, socialistisk, solidarisk!)
I Estelí mødes Diana Martínez, grundlægger af ”Foreningen Kvinder Imellem” (FEM) med nogle bondekoner fra organisationen. Regnen prikker på taget, mens bondekonerne stolte fortæller om deres erfaringer med FEM. Estelí ligger i kaffedyrkningsregionen i den bjergrige del af landet oppe mod nord.
_____________
”En politisk svamp”
En svampesygdom, som har bredt sig i hele Mellemamerika, har dette år ødelagt halvdelen af kaffehøsten. Dertil kommer en svampesygdom af en helt anden karakter - ”en politisk svamp”. Diana skælder ud: ”Det er Daniel Ortega og hans kone Rosario Murillo, hans mulige efterfølger på præsidentposten”. Diana er ligesom store dele af kvindebevægelsen meget kritisk overfor regeringen, hvis rosafarvede valgplakater bar sloganet ”Cristiana, socialista, solidaria!” (kristelig, socialistisk, solidarisk!)
- ’Las Diosas’ (gudinderne)
FEM, der har eksisteret siden 1996, er en sammenslutning af omkring 250 mindre landbrugsproducenter i seks kooperativer i regionen omkring Estelí. For et år siden dannede de ’Centralen for multisektorale kooperativer’ på initiativ af feministiske, økologisk bevidste landbrugskvinder.
De kalder sig ’Las Diosas’ (gudinderne). FEM styrker sine kvindelige medlemmer på det ideologiske, økonomiske og organisatoriske plan.
”De kvinder, som er organiseret i FEM står for et moderne landbrug af det 21. år- hundrede, hvori de udøver deres seksuelle og reproduktive rettigheder og
frit kan tage del i det offentlige liv”, erklærer aktivist Isabella Mesa og fortsætter ”Set ud fra dette perspektiv betyder ernæringssuverænitet, at
vi råder over egne økonomiske midler, har en politisk bevidsthed og kan træffe store beslutninger.”
- ’Afdeling for maskulinitet‘
I foråret 2013 etablerede FEM en ’Afdeling for maskulinitet‘. Formålet er, at FEM i samarbejde med mænd konstruerer en ny maskulinitet som led i kampen mod patriarkatet og machismo.
”En bevidstgørelse og sensibilisering for, hvordan macho-mandligheden konstrueres, er en vigtig forudsætning for forandring” , mener Hamlet Ramiréz,
der er hovedansvarlig for afdelingen. Han har iværksat en række workshops, hvor unge mænd har taget deres egne kønsrolleforestillinger under behandling.
Indtil han fyldte 30 år skænkede han det ikke en tanke, hvad det vil sige at besidde magt i det patriarkalske system. ”Det må vi sætte i tale, og vi må
også tale om homofobi” erklærer Hamlet Ramiréz.
__________________________________________
”Vi har ikke erobret stjernerne, men vi er på vej”
Kvinderne fra ADIC ser 2 monstre i Nicaragua idag. Kvinderne fra FEM ser 3: Kirken, staten og ægtemændene. Det er denne trekant, kvinderne kæmper imod:
”Vi følte, at vi med vores fødder ikke kom et skridt fremad, indtil vi opdagede, at vi har vinger og vi forsøger at folde dem ud”, erklærer
Diana.
Det som forener kvindeorganisationerne i Nicaragua er først og fremmest handlekraft og vilje til at forandre forholdene og skabe reel emancipation. ”Vi
har ikke erobret stjernerne, men vi er på vej”, siger Irma.
___________________________________
(Artiklen er bl.a. offentliggjort af magasinet ”Lateinamarika-Nachrichten”, december 2013. Oversat og let forkortet af ikh./autonom infoservice).
______
Litteratur
Gioconda Belli: Den beboede kvinde. Roman. Udg. af KLIM, 1992. 338 sider.
Links
Kommentar schreiben