Selvforvaltede virksomheder mødes i Frankrig

EN REPORTAGE

I starten af februar 2014 mødtes repræsentanter fra arbejderkontrollerede, selv- forvaltede virksomheder i Europa og Latinamerika i en bz’at fabrik i industriområdet ikke langt fra havnebyen Marseille.

Ligesom ved deres sidste sammenkomst i byen Joao Pessoa i det nordlige Brasilien, var hovedtemaerne 'udviklingen af og begrænsningerne i alternativ økonomi' og 'demokratiske produktionsforhold indenfor det kapitalistisk dominerede marked'.

Besættelsen af Fralib –fabrikken
Marseille hovedbanegård i slutningen af januar 2014. Regionaltogene i retning Toulon kører hver time. Efter to stationer og 25 minutters køretid når man den lille by Aubagne, som i årtier har haft et kommunistisk flertal i bystyret. På busserne foran banegården står der ”frihed, broderlighed, service- mindedhed”. Det betyder, at al bustrafik er gratis.

Med buslinje 7 kan man herfra nå til Gémenos. Et industriområde som i den seneste tid har skabt furore i den franske offentlighed på grund af  en spektakulær besættelse af  fabrikken ved navn ”Fralib”.

En thebreve producerende fabrik , tilhørende levnedsmiddelkoncernen Unilever, der her producerede det verdenskendte themærke ”Lipton”.

Fabrikken, der ligger i et vidtstrakt industriområde mellem to bakketoppe, består af en stor hvid produktionshal og en mindre kantine – og forvaltnings bygning lige ved siden af indgangen til fabriksområdet. Bygningsmæssigt adskiller den sig ikke fra de mange andre virksomheder i området. Kun de mange plakater fra lokale faglige strukturer, fortrinsvis fra den progressive, tidligere stramt kommunist parti - orienterede fagforening ’Confédération Générale du Travail’ (CGT), samt en masse sprayede paroler om arbejderkontrol på fabriksmurene, gør opmærksom på den to et halvt år lange besættelse.

”Vi er arbejdere - ikke robotter”

Nogle arbejdere fra Fralib-fabrikken havde allerede den slags erfaring, idet de i slutningen af 1990’erne flyttede deres bosted sammen med virksomheden fra Le Havre i det nordlige Frankrig til Marseille i det sydlige Frankrig. Mange måtte sige farvel til deres familier.

De var ikke villige til endnu engang at bøje sig for koncernens dispositioner. Dokumentarfilmen ”Pot de Thé – Pot de Fer” på labournet.tv – som kan ses med undertekster, fortæller om denne overflytning, der indebar tab af deres sociale og kulturelle rødder. ”Vi er arbejdere, ikke robotter, som man bare kan tage med efter behov”, udtaler arbejderne i filmen.

Tilbage er nu 76 mennesker, der siden 2011 har kæmpet på egne præmisser for opretholdelsen af deres arbejdsplads. De har med deres langvarige besættelse opnået det resultat, at kredsregionen Marseille nu har opkøbt virksomheden, inklusive inventaret og overladt det til arbejderne. De er i fuld gang med at udvikle en produktion under egen selvforvaltning.

”The Economy of the Workers”

Dette års sammenkomst handlede først og fremmest om dette tema. De omkring 200 personer der deltog i mødet, workshops og paneldiskussioner, bestod af arbejdere fra selvforvaltede virksomheder i Frankrig, Spanien , Italien, Grækenland, Argentina, Brasilien og Mexico. Dertil kom nogle repræsentanter fra arbejdersolidaritetskomitéer, samt sympatiserende videnskabsfolk – først og fremmest økonomer.

Det var det første møde af sin art i Europa. I 2007 og 2009 fandt sådanne møder sted i Buenos Aires, i 2011 i Mexico-City og i sommeren 2013 i Joao Pessoa i det nordlige Brasilien.

Fabriksbesættelser som social massebevægelse

En vigtig rolle ved organisering af disse erfaringsudvekslings – og koordineringsmøder udgør arbejdsgruppen ”åbent falkultet” på universitetet i Buenos Aires. Gruppen har lavet en undersøgelse af problemer og erfaringer ved besættelser og re-aktivering af produktionen under arbejderkontrol, de såkaldte ”empresas recuperadas”.

”Aktuelt findes der ca. 310 bz’atte virksom- heder med over 15.500 arbejdere i Argentina”, fortæller André Ruggeri, som er sociolog og medlem af  ”åbent falkultet” – arbejdsgruppen. I kølvandet af den økonomiske krise som finanskapitalen kastede Argentina ud i året 2001, udviklede ”empresas recuperadas”  sig som en indflydel- sesrig social massebevægelse, der i perioder overtog vigtige samfundsmæssige funktioner.

Blandt andet opnåede bevægelsen at gøre besættelse og overtagelse af virksom- heder samt ekspropriation af virksomhedsejere under visse forudsætninger lovligt. Den re-aktiverede virksomhedsbevægelse har altså ikke kun slået sig fast som en social massebevægelse, men er også blevet en institutionaliseret faktor  indenfor det argentinske retssystem.

På globalt plan er Argentina pt. det land, hvor overtagelsen af virksomheder under arbejdernes kontrol er mest udbredt, men også i andre lande er bz'elserne og ekspropriation af privatejede produktionssteder kommet på dagsordenen.

Således findes der i Brasilien 70 besatte virk- somheder med omkring 8000 ansatte. I Uruguay findes der aktuelt ca. 30 arbejder- kontrollerede fabrikker med 2000 beskæftigede. I andre lande findes der spredte besættelser, uden at de er blevet sammenfattende registreret.

I modsætning til andre lande har Argentinas ”empresas recuperadas”- bevægelse en landsdækkende koordinerende funktion, der støtter og inspirerer til flere produktions- overtagelser.

Solidaritetsfond og europæisk oversigtsregister

I en workshop bliver ideen om dannelsen af en solidaritetsfond diskuteret. Denne skal støtte re-aktiverede virksomheder med økonomisk tilskud til investeringer og finanshjælp til nye projekter. Nogle af deltagerne mener, at en sådan fond vil give dem et større råderum overfor markedets tvangsmekanismer, som plager mange af de arbejderkontroller - ede virksomheder.

Først og fremmest fordi de som regel råder over langt mindre kapital end den privatejede konkurrent. Om det er en reel mulighed for uafhængighed overfor det kapitalistiske marked er og forbliver et stort spørgsmål. Denne tvivl bliver relativeret ved de generelle bestræbelser på at øge konkurrencen ved at producere for de regionale behov - økologisk og klimabevidst.

Det blev også diskuteret at udarbejde et oversigtsregister over reaktiverede virksomheder i Europa, suppleret med elementære informationer om hvert enkelt projekt. Baggrunden herfor er erkendelsen af, at talrige europæiske projekter ikke har kendskab til andre lignende foretagender. På denne måde vil det også bidrage til fælles aktioner og solidaritet tværs over regionens og nationalstaternes grænser.                            

Den selvforvaltede fabrik VIO.ME i Thessaloniki

På mødet var der også arbejdere fra den selv- forvaltet fabrik VIO.ME i Thessaloniki. Efter koncernledelsen af keramikfirmaet Phileram havde besluttet at lukke virksomhedsafdelingen, bz’atte de ansatte virksomheden.

" I starten bad vi politikere og fagforenings- bureaukrater om støtte, men det var det rene tidsspild. Nu koncentrerer vi os om samarbejdet med sociale bevægelser og civilsamfundet”, fortalte en af de tilstedeværende arbejdere fra VIO.ME i forbindelse med en plenumdiskussion.  Disse eksistentielle kontakter er blevet integreret i de indre strukturer:

”Solidariske kunder, der aftager en bestemt mængde af vores producerede varer, har også retten til at deltage i virksomhedens forsamlinger som observatører og rådgivere.”

I over et år har VIO.ME produceret økologiske rengøringsmidler under selvforvaltningsstrukturer. På denne måde har arbejderne på virksomheden fået en stabil indtægt, der er fælles for alle. Omend noget ringere end før i tiden.

Det bz’atte industrianlæg Officine Zero i Rom

På podiet sidder også folk fra det tidligere industrianlæg Officine Zero i Rom. Fabriksområdet tilhørte en virksomhed fra ”Rail Service Italia”, der reparerede defekte nattog. Fabrikken der efter lukningen for et år siden blev bz’at har ikke genoptaget sin oprindelige funktion.

Efter bz’elsen er der opstået et socialt center, hvor bz’ere og folk der bor i de omkringliggende kvarterer i fællesskab beslutter, hvordan fabriksområdet bliver brugt . Blandt andet bliver der på området samlet, repareret  og genbrugt gamle elektroredskaber.

Denne kobling mellem selvforvaltet produktion og forbindelser til det sociale nærmiljø anses for livsvigtige elementer for selvforvaltede virksomheder. Både i Europa og Latinamerika.

”Vi vil producere anderledes end Unilever-koncernen”

”Vi vil producere uden kemiske tilsætninger og med relation til regionen omkring os.” Dette fastslår Gérard Cazorla, som er mekaniker og valgt som sekretær for virksomhedskommittéen på den bz’atte Fralib-fabrik. Arbejderne på Fralib har udviklet en produktivitetsplan, der fremover vil koncentrere sig om produktionen af lindeblomst-the.

Råstofferne hertil kan fremstilles i de nærmere omgivelser og derved udelukke lange og klimaskadelige transportveje. Produkterne skal afsættes primært i regionen. Indtil nu er planen kun på papir.

”Det som vi behøver før vi er startklar, er rettighederne til mærket ”Eléphant” samt en startkapital, som vi vil bruge for at kunne investere i råstoffer - og ikke mindst en efterspørgsel, som kan garantere os en optimal udnyttelse af  vores maskiner. I modsat tilfælde vil vi gå fallit efter bare et halvt år.” Konstaterer Gérard Cazorla nøgternt.

Eléphant og Lipton er thesorter, der før konflikten blev produceret på Fralib. Arbejderne kræver nu af koncernen – foruden et godtgørelsesbeløb, som de vil investere i deres fælles virksomhed, også overdragelse af rettighederne til mærket ”Eléphant”.

Chancerne for at det lykkes er gode, da det handler om en traditionel og etableret fransk mærkevare , hvis produktion ikke må blive outsourcet til udlandet.

Spørgsmålet er, om en sådan alternativ økonomi, som den blev præsenteret af de fleste deltagere på mødet, kan overleve i længere perioder. Der blev i hvert fald  lagt et fundament for en udveksling mellem selvforvaltede virksomheder, projekter og aktører på europæisk plan.

På trods af mange odds, der taler imod muligheden for at opbygge demokratiske og ikke-profitstyrede produktioner indenfor et benhårdt markedssystem, er eksperimentet værd at støtte.

____________________

(Reportagen er oprindeligt offentliggjort i ugeavisen Jungle World 10/2014. Oversat og let forkortet og redigeret af autonom infoservice).