- en filmanmeldelse
Filminstruktøren Darren Aronofskys ”Noa” går langt ud over de gængse filmatiseringer af bibelhistorier. Den mesopotanske syndflods-myte bliver genfortalt med en underliggende aktualitet: Den menneskelige civilisations destruktion af jordens øko-balance.
Med undtagelse af den venstreradikale italienske filminstruktør Paolo Pasolini’s ”Matthäus-film” (1964), er det aldrig lykkedes at filmatisere en bibelhistorie med få enkle og stærke udtryk analog til ’drejebogen’ - det gamle og det nye testamente.
Noa får i første Mosebog (1) , kapitel 6 vers 14 – 16 disse befalinger af Gud om, hvordan arken skal bygges:
”Lav dig en ark af harpiksholdigt træ. Du skal lave rum i arken, og du skal stryge den indvendig og udvendig med tjære. Og sådan skal du lave den: Arkens længde skal være tre hundrede alen, dens bredde halvtreds alen og dens højde tredive alen. Du skal lave et tso′har [= tag eller vindue] til arken, og du skal afslutte det i en afstand af en alen fra oven, og indgangen til arken skal du anbringe på siden af den; du skal lave den med en nederste, en anden og en tredje etage.”
Noas drømmesyn
Verden som ”Noa” (spillet af Russel Crowe) lever i, er et ørkenlandskab. Den oprindelige paradisiske natur har de første mennesker hærget til ukendelighed: Overalt hersker der klimakatastrofer og vold.
I et drømmesyn ser Noa, hvordan ’Gud’ straffer menneskeheden ved at lade verden gå under i en apo- kalyptisk syndflod.
Noa tolker synet således, at han er udvalgt til at bygge en gigantisk beholder, der vil redde hans familie og Jordens dyr på dommens dag. Han starter med at bygge ’Noa’s ark’. Derefter kommer det til undergangsscenarier og alt liv bliver udslukket. Kun Noas familie og dyreparene bliver reddet. På et eller andet tidspunkt viger vandet og livet kan begynde påny.
Visualiseret civilisationskritik
Filminstruktøren Darren Aronofskys ”Noa” går langt ud over de gængse filmatiseringer af bibelhistorier. Hans mesopotanske syndflods-myte bliver genfortalt med en underliggende aktualitet.
Den menneskelige civilisations destruktion af jordens øko-balance. Filmen visualiserer dette med imponerende scenarier: Verdens tilblivelse, dyrene som parvis invaderer Noas ark, syndflodens brøllende vildskab.
En angrende gud
’Verdens skaber’ bliver i filmen fortolket som en gud, der viser en hidtil ukendt egenskab: anger. Gud angrer den påbegyndte udslettelse af alt liv på jorden og stopper fuldendelsen ved hjælp af Noas ark.
En oplagt, omend ikke alt for optimistisk chance for nybegyndelse. Dette billede af en selvkritisk gud fremstår som en modvægt til diverse fundamentalistiske, religions- fanatiske strategier. På den måde forsøger filminstruktøren at forbinde en urmyte med aktuelle konflikter.
Kedsommelig action-rutine
Men ikke desto mindre har Darren Aronofsky ikke formået at komme ud over det stilistiske grundproblem, der er ens for alle hidtidige bibelhistoriske filmproduktioner. Således er det aldrig lykkedes – med undtagelse af den venstreradikale filminstruktør Paolo Pasolini’s ”Matthäus-film” (1964) – at tegne historien med få stærke udtryk analog til ’drejebogen’ - det gamle og det nye testamente.
I modsætning til de enkle klare sætninger i bibelen, der skaber de store historiefortællinger, så er de
hidtidige bibel filmatiseringer præget af kedsommelige moralprædikener og yderst langtrukne. ”Noa” er blevet et kæmpe udstyrsstykke med megen action-rutine, pompøse computeranimationer, samt et par temmelig latterlige monstervæsener. Kostbar larm om ingenting, undermalet af et til tider ulideligt musik-mix. Kort sagt alt det som kendetegner genren af sædvanlige katastrofefilm.
Opvisning af partriarkalske holdnings- mønstre
Filmens åbenlyse indre modsætning består hovedsagligt i, at den på den ene side vil opfordre til økologisk refleksion, men samtidig bader sig i en materiel overflod af dimensioner.
Den bibelske historie i Mosebogen, hvis kapitel 6 til 9 er forlag for filmen, kan læses på et kvarter. Filmen derimod bruger 2½ time til en alt for laaang historie.
Afslutningen på filmen skulle demon- strere nybegyndelsen, men er i stedet for blevet en opvisning af partriarkalske holdningsmønstre.
Således beskrives ’nybegyndelsen’ med, at Noa på et bjerg holder en moraliserende tale til sin kone og børn. Talen handler om (kerne-)familiens grundværdier og om økologisk ansvar. I baggrunden er universet oplyst af en langvarig farveeksplosion ...
Boykot opråb fra Qatar og Bahrain
Efter filmpremieren i USA startede fundamentalister en mindre protest- storm mod filmen. Således hævdede islamistiske fanatikere, at filmen bryder med islams billedforbud. Noa gælder også i islam som profet og må derfor ikke vises frem.
Stater som Qatar og Bahrain har opfordret til boykot af filmen – andre islam-dominerede lande som Pakistan kan forventes at følge trop .
Dette på trods af at koran eksperter gang på gang har påpeget, at der intet står om billedforbud i koranen. Ifølge amerikanske medier forventes der også protester fra kristne fundamentalister...
- Filmen har haft premiere i sidste uge og bliver vist i flere biografer overalt i Danmark.
(al/autonom infoservice)
______
Relateret
”Vi kan ikke forestille os noget uden rum og tid...” - et Interview med astrofysiker Harald Lesch om tiden, materien og rummet.
NOTE
1) Første Mosebog - også kaldet Genesis - er den første bog i Bibelen, både den jødiske ’Tanakh’ og kristendommens ’Det Gamle Testamente’, hvor den udgør første del af samlingen af de fem mosebøger. Første Mosebog er kanonisk litteratur i kristendommen, jødedommen og i mindre grad islam.
Bogen er inddelt i 50 kapitler. De første elleve kapitler udgør den såkaldte urhistorie, som bl.a. indeholder beretningen om verdens og de første menneskers skabelse, syndefaldet og Adam og Evas efterfølgende udstødelse fra Edens have, Kains drab på sin broder Abel, Noas Ark og Babelstårnet.
De sidste 39 kapitler indeholder historierne om de tre patriarker: Abraham, Isak og Jakob.Teksten tillægges traditionelt Moses, men dette er blevet draget i tvivl. Flere teologer mener teksten er sammensat af flere kilder, emnet er dog i mange kredse stadig kontroversielt. Teksten indeholder det mytologiske grundlag for mange nationale og ultrareligiøse institutioner i Israel.
Gennem historien har Første Mosebog haft stor indflydelse på kunst og litteratur. Op gennem middelalderen er de historiske beretninger blevet skildret utallige gange, ofte blandet med den daværende tids kulturelle stil. Søren Kirkegaard behandler i sit værk ”Frygt og Bæven” beretningen om Abrahams ofring af Isak, og forklarer situationen ved den teologiske suspension af det etiske.
Kommentar schreiben