Sidste uge var Argentina lammet af generalstrejke. Over en million arbejdere deltog i strejken, der var den anden landsdækkende strejke i præsident Cristina Kirchners embedsperiode.
Strejken var organiseret af tre af landets fem fagforbund og rettede sig imod regeringens neoliberale krisepolitik. Flere sociale bevægelser sluttede op om protesten.
Folkelig modstand mod regeringen
Ifølge en repræsentant fra Argentinas største fagforbund CGT (Confederación General del Trabajo de la República Argentina) med omkring 3 millioner medlemmer, så deltog over en million arbejdere i strejken den 10. april 2014. Organisatorerne var de to rivaliserende CGT-fløje og den venstreoppositionelle fagforening CTA (Central de Trabajadores de la Argentina). CTA er kendt for at have stærke faglige fraktioner af organiserede venstreperonistiske, kommunistiske og trotskistiske grupperinger iblandt sig.
Generalstrejken lammede al offentlig trafik i de større byer, havne og flytrafik. På grund af lammelsen af transportsektoren og blokadeaktioner på motorvejnettet omkring Buenos Aires blev mange andre sektorer, der ikke deltog i strejken, ligeledes ramt.
Generalstrejken var en protest mod præsident Cristina Fernández de Kirchner’s krisepolitik. Landet er rystet af høj inflation, udbredt kriminalitet og faldende realløn, samt stigende priser på gas og vand.
Regeringens repræsentanter forsøgte i medierne at reducere strejkens betydning og omfang. Således udtalte regeringens talsmand Jorge Capitanich, at ”det er umuligt at måle strejkens virkelige omfang, når resten af arbejderne ikke har mulighed for at komme på arbejde, fordi der ikke kører busser, tog eller metro”.
Hvilke konsekvenser regeringen drager af generalstrejken blev i den forbindelse ikke nævnt.
Generalstrejkens fælles krav
Alle faglige fraktioner bag strejkealliancen kræver i fællesskab en forhøjelse af pensionerne, initiativer mod den galoperende inflation, imod den stigende kriminalitet på gaden og handel med narko.
- Det centrale krav på det faglige område:
Frie overenskomstforhandlinger uden statslig indblanding, en mdl. mindsteløn på 9000 Pesos (omkring 6000 dk.kroner), samt en generel lønforhøjelse på 35 procent. Dette svarer ifølge faglige beregninger til devalueringen af pesoen pga. den voldsomme inflation i Argentina. Lønkrav som regeringen indtil nu ikke ville efterkomme med den begrundelse, at dette ville ”forstærke inflationen yderligere”.
Derudover er generalstrejkens krav præget af de sociale bevægelsers kampe. Således kræves der en tilbagekaldelse af de igangværende trinvise ophævelser af subventioner til gas og vand. Indtil videre har dette ført til en gennemsnitlig prisstigning for forbrugerne på 248 procent for gas og på over 400 procent for vand.
”Problemet er den ulige fordeling af midlerne”
Fagforbundet Central de Trabajadores de la Argentina’s generalsekretær Pablo Micheli angreb i en pressekonference i forbindelse med generalstrejken både regeringen og arbejds- giverne: ”De store virksomheder, råstof-eksportørerne og staten bruger inflationen som redskab for udligningsmekanis- mer. Således skærer de i lønningerne for deres ansatte. Pengene er der, men problemet er den ulige fordeling af midlerne”.
Fagforeningslederne vil ikke udelukke flere generalstrejker, hvis ikke arbejdernes og de sociale bevægelsers krav imøde- kommes. (shaggie og al. / autonom infoservice)
Links
- Central de Trabajadores de la Argentina - CTA
- Confederación General del Trabajo de la República Argentina - CGT
Relateret
- ARGENTINA: NÅR ARBEJDERNE OVERTAGER PRODUKTIONEN
- ”Gracias a la Vida“- Argentinas ”La Negra” er død
Kommentar schreiben