Tina Modotti – et liv på vulkaner

• Tina Modotti  (16. august 1896 – 5. januar 1942) blev kendt som eksotisk stum-filmskuespiller og ’femme fatale’, banebrydende fotograf og kæmpende revolutionær.

Til hendes venskabskreds talte blandt andet den kendte fotograf Robert Capa og forfatterne André Malraux og Ernest Hemminway. Alle deltog på hver sin måde i de internationale brigaders kamp i den spanske borgerkrig. Da krigen var slut og fascisterne overtog på magten i Spanien, flygtede Tina til Paris.

Hendes liv mellem kunst, kærlighed og revolution har mange facetter og er den dag idag genstand for interesse.

• Her er historien om Tina Modotti

________________

Fotografier af Tina Modotti

 (16. august 1896 – 5. januar 1942)

• Fra Udine til USA til Mexico

Tina Modotti blev født 16. august 1896 i Udine, der ligger i det nordøstlige Italien ved foden af Alperne. 
Familien var fattig og faderen; Giuseppe Modotti, emigrerede som så mange andre italienere til USA i håbet om at kunne skabe en bedre fremtid for sig selv og sin familie. I 1913 rejste Tina Modotti efter sin far.

• ”Little Italy”

I San Francisco fandt hun arbejde som syerske og tjente lidt ekstra med danseoptræden på de små scener i San Franciscos ”Little Italy”.
I 1915 mødte hun maleren og digteren Roubaix del’ Abrie Richey, kaldet Robo. Det begyndte med forelskelse og endte med ægteskab.
Parret bosatte sig i Los Angeles, hvor Tina lagde sytøjet på hylden og begyndte en karriere som filmskuespiller og fotomodel. Tina Modotti blev den foretrukne model for den kendte fotograf Edward Weston og senere blev han hendes elsker. 
I 1921 rejste Robo til Mexico. Tina ville i 1922 at rejse efter ham, men to dage før hendes plan- lagte ankomst den 9. februar døde Robo af kopper.
I 1923 flytter Tina Modotti til Mexico City sammen med Edward Weston, der indfører Tina i fotografiets kunst.

De bliver del af det revolutionære boheme miljø og til deres omgangskreds hører kunstnere som malerne David Alfaro Siqueiros, Diego Rivera og José Clemente Orozco samt fotograferne Manuel og Lola Álvarez Bravo. 
De tre malere grundlagde i 1924 det revolutionære tidsskrift ”El Machete”,  som i 1928 blev organ for det mexicanske kommunistparti – Partido Comunista Mexicano (PCM).

Fotografen Tina

I 1924 laver Tina Modotti og Edward Weston (på billede tv.) en fælles udstilling med fotografier af dem begge.
Tina er på farten, rejser flere gange til San Francisco for at besøge sin mor, møder fotografen Dorothea Lange og anskaffer sig et Graflex kamera, som er et af tidens mest attraktive kameraer for kunst-fotografer.
Sammen med Edward Weston begiver hun sig ud på en længere rejse i det mexicanske højland for at samle billedmateriale til forfatteren Anita Brenners bog om den mexicanske kunsts rødder.

• Edward Westons fotografier af Tina Modotti

(Forstør ved at klikke på billedet)

I 1926 skilles Tina Modotti og Edward Weston, som rejser tilbage til USA. Kort tid efter melder Tina sig ind i PCM, arbejder for sandinistbevægelsen Manos Fuera de Nicaragua og deltager i demonstrationer i solidaritet med de dødsdømte anarkister Sacco og Vanzetti.
I de revolutionære sammenhænge lærer hun bla. den italienske revolutionære Vittorio Vidali at kende. Tina lever først og fremmest af sit portrætfotografi, men arbejder også for kunstmagasinet Forma, det radikale tidsskrift New Masses i USA, og for tids- skriftet Horizonte. 
Til hendes bekendtskabskreds hører nu også forfatteren John Dos Passos, skuespilleren Dolores Del Rio og den unge Frida Kahlo. Fra september 1928 præges hendes liv af et lidenskabeligt kærlighedsforhold til den cubanske revolutionær Julio Antonio Mella.

• Det er en tid, hvor Tinas politiske engagement kommer tydeligt frem i hendes fotografi:

• Anklaget for mordet på Julio Mella

Da Julio Mella den 10. januar 1929 bliver skudt ned på åben gade for øjnene af Tina Modotti, beskyldes hun for at være meddelagtig og anklages for medvirken til mordet. Men den absurde anklage frafaldes og Tina rejser et par måneder til Tehuantepec for at fotodokumentere livet blandt den fattige del af befolkningen i det sydlige Mexico.
I juni 1929 bliver det mexicanske kommunistparti forbudt.
Den 3. december samme år åbner en Modotti-udstilling på universitet i Mexico City. En markant politisk demonstration, dels på grund af det politiske budskab i Tina Modottis billeder, dels på grund af maleren David Alfaro Siquerios provokerende præsentation af udstillingen.
Kort tid efter offentliggør magasinet Mexican Folkways Tina Modottis ”Manifest sobre la fotografia”. (Fotografiets manifest).

Det var også i Berlin at hun lærte journalisten Egon Kisch og fotografen Lotte Jacobi at kende. Tina lavede fotoudstillinger i Berlin og arbejdede videre som fotograf.
Mange af hendes billeder blev offentliggjort i Arbeiter-Illustrierte-Zeitung (billede th.), blandt andet et forsidefoto med Tinas portræt af den myrdede Julio Antonio Mella. 
I oktober 1930 beslutter Tina sig for at rejse til Sovjetunionen, hvor hun mødes med sin gamle ven fra Italien, Vittorio Vidali (1), der arbejder som agent for Komintern (Den Kommunistiske 3. Internationale). 
Tina bliver ligesom Vittorio en trofast tilhænger af den herskende politiske linje i Komintern og fortaler for de stalinistiske udrensningsprocesser.

• I bogen ”Tina Modotti – ein Lebensroman” skriver Elena Poniatowska blandet andet:

"Se engang, det er Lev Kamenev *, en af de store fra oktober 1917”. Under et kort ophold i kurbyen Foros ved Sortehavet gør Vittorio Tina bekendt med den gamle bolsjevik.  Efter dette sammentræf sidder de ved samme bord, når de mødes i spisesalen i fagforeningshuset. 
Ved synet af Tina lysner den gamle revolutionærs dystre mine og han tilbyder straks at gøre dem selskab. Tinas indtryk af Kamenev er, at han er yderst beskeden, tænker gerne højt og siger uden omsvøb sin mening - og han lytter opmærksomt, når andre taler.

Kamenevs samtaler med Tina foregår på fransk. ”Han ved meget og er meget dannet”, konstaterer Tina. Men hun mærker også snart, at Kamenev undviger Vittorios spørgsmål og nægter at tage stilling til verserende meningsforskelle i partiet.
Vittorio fortæller senere, at Stalin altid forholdt sig tavs og røg sin pibe langsomt, når Kamenev tog ordet. Sammenlignet med Kamenev havde Stalin ikke noget bemærkelsesværdigt at sige. 
Nogle dage senere er Tina og Vittorio tilbage i Moskva. Umiddelbart før afrejsen havde Tina et skænderi med Kamenev, hvor hun blandt andet sagde: ”Udrensningen i partiet er god - hyklere, folkefjender og degenererede bourgøjsere skal ekskluderes. Processen må fortsætte. Revolutionen er vigtigere end individiet.”
(Kilde: Elena Poniatowska’s biografi om Tina Modotti. Tysk udgave, side 255- 257).
________________________

* I 1936 blev Lev Borisovitj Kamenev dømt for "højforræderi" i forbindelse med stalinisternes 'Moskvaprocesser' (1936-38) og skudt. Han blev rehabiliteret i 1988.

• Arbejde i 'Røde Hjælp' 

Tina opgiver fotografiet, lægger kameraet væk og arbejder nu som oversætter for den internationale organisation ’Røde Hjælp’, samtidig med at hun også selv skriver artikler. Tina rejser til Wien, Warszawa, Madrid og Paris. Sandsynligvis med opgaver fra Kominterns efterretningstjeneste i bagagen. 

Elena Stassova, der var ledende funktionær i den sovjetiske afdeling af 'Røde Hjælp' betror Tina, som hun havde store tillid til den opgave at overbringe de spanske kommunister en større sum penge indsamlet i Sovjetunionen. 
Missionen lykkes, men Tina bliver på et tidspunkt anholdt i byen Irún, da politispioner ser den angivelige turist, hvis (falske) pas er udstedt i Guatemala, omgås med kendte kommunister. Efter nogle dage i fængsel bliver hun udvist af Spanien.

• Den spanske borgerkrig

Under navnet Maria drager Tina til Madrid i 1936. Sammen med Vidali, der udnævnes til ”Commandante Carlos J. Contreras” i elite-militsenheden ”femte regiment” (5º Regimiento de Milicias Populares), der blev dannet af Spaniens kommunistiske Parti PCE / PSUC. (se logo'et nedenfor). 
Regimentet blev senere del af de ”inter-nationale brigader”, som Vidali var en af organisatorerne bag. I årene derefter arbejder Tina Modotti frem for alt som sygeplejerske for de kæmpende i de internationale brigader. 
I 1937 var Tina Modotti i Valencia for at hjælpe til med forberedelsen af en international kongres for intellektuelle mod fascisme i byen Valencia. Sammen med Vidali stod hun for udgivelsen af Miguel Hernandez’ digtsamling ”Viento del Pueblo”.

• Kendte antifascister

I disse år omgås Tina Modotti blandt andet den kendte fotograf Robert Capa samt Antonio Machado og Dolores Ibárruri samt forfatterne André Malraux og Ernest Hemminway.
Alle deltog på hver sin måde i de internationale brigaders kamp i den spanske borgerkrig. Da krigen var slut og fascisterne satte sig på magten i Spanien, flygtede Tina og Vidali til Paris.

Som prominent kommunist og højt placeret funktionær i ”Røde Hjælp” var Tina Modotti forpligtet til at deltage i ”kontraspionage”.

Hendes tidligere ven fra Mexico, forfatteren og diplomaten Fernando Gamboa, hørte på den antifascistiske kongres i 1937 i  byen Valencia

• ”...meget slemme ting om Tina, de eneste som jeg nogensinde har hørt om hende."  Dette fra folk, som samarbejdede med hende hos ”Røde Hjælp” i Valencia. " Hun skulle have været yderst tyrannisk..., Hun var under krigsårene blevet meget hård på grund af alt den horror og rædsel, hun havde været vidne til ..” 

- ”Vi ved, at du og din mand har en bekendtskabskreds, som kunne vise sig at være meget farlig”, sagde hun til min kone. Elena forstod ikke, hvad hun mente og Modotti forklarede hende, at caféen var et mødested for ” anarkistiske og trotskistiske elementer”, revolutionens forrædere, folkets fjender, og så videre i samme tone.
Fra denne dag af startede jeg med at stille mig alle de spørgsmål, som senere hen skulle føre mig endgyldigt væk fra Mexicos kommunistiske parti.” 

• (Kilder for begge citater: Patricia Albers: "Shadows, Fire, Snow. The life of Tina Modotti", Clarkson N. Potter, New york, 1999, side 406 - 408)

Da Mexicos nye præsident Lázaro Cárdenas havde ophævet udvisningsordren ift. Tina Modotti og Vittorio Vidali, rejste de sammen til Mexico City efter at have fået afslag på asyl i USA.
Hun tjente penge som oversætter, arbejdede for den antifascistiske organisation "Alleanza Internazionale Giuseppe Garibaldi" og levede et forholdsvist tilbagetrukket liv. Vidali arbejdede som journalist for den kommunistiske avis El Popular.
Blandt vennerne i eksilet var forfatterne Anna Seghers og Constancia de la Mora, den tyske arkitekt Hannes Meyer og den chilenske digter Pablo Neruda.
Tina begyndte så småt at fotografere igen.

Natten til den 6. januar 1942 døde Tina af et hjerteanfald. På bagsædet af en taxa i Mexico City. Tina Modotti blev begravet på kirkegården Panteón Civil de Dolores. På gravstenen er indmejslet linjer af det digt, som den chilenske forfatter Pablo Neruda skrev som hendes eftermæle:

”Perfekt dit blide navn, perfekt dit skrøbelige liv / bier, skygger, ild, sne, stilhed og skum / har sammen med stål, kabler og pollen / skabt din faste og fintfølende eksistens”

(ikh. og al. / autonom infoservice)

______
Litteratur

* Tina Modotti – a fragile life / af Mildred Constantine. Udg. af Bloomsbury 1993. 189 s. (Mange fotos). 
* Tina Modotti. Ein Lebensroman / af Elena Poniatowska. Udg. af Suhrkamp Verlag, 1999. 463 s. 
* Schatten, Feuer, Schnee. Das Leben der Tina Modotti / af Patricia Albers. Udg. af List Verlag, 1999. 543 s. 

NOTE

1) Vittorio Vidali arbejdede for den sovjetiske hemmelige sikkerhedstjeneste. Oprindeligt var betegnelsen GPU, fra 1934 var navnet NKVD. Vidali opererede i Spanien under den spanske borgerkrig. Han var centralt placeret blandt de flere hundrede  udstationerede russiske NKVD-agenter i Spanien mellem 1936 - 1939.
Dokumenter fra Barcelonas byarkiv dementerer hidtidige opfattelser af, at han skulle have deltaget i bortførelsen og likvideringen af den katalanske revolutionære marxist Andreu Nin, der var en af lederne af det venstremarxistiske parti POUM . Men dokumenterne belægger samtidig, at Vittorio Vidali var orienteret herom.
Den daværende kommunistiske undervisningsminister, Jesús Hernández, betegnede Vidali som ”en af de vigtigste håndlangere for den sovjetiske hemmelige tjeneste i Spanien”. Fra 1958 til 1963 var Vidali medlem af det italienske parlament, valgt som repræsentant for det italienske kommunistparti PCI, der på dette tidspunkt var ledet af Palmiro Togliatti.