Torsdag den 12. februar 2015 faldt en historisk dom i Islands Højesteret. 4 bankmanagers fra de øverste chefetager blev idømt mellem 4 og 5½ års fængsel på grund af bedrageriske markeds- manipulationer.
I følge økonomiprofessor Tórólfur Geir Matthíasson, fra universitetet i Reykjavik, kan Island også inspirere på andre områder.
Nemlig når det drejer sig om gældssanering – f.eks. i Grækenland. Ganske vist har Grækenland en statsgæld på størrelse med 175 % af landets årlige bruttonational- produkt. Men i sammenligning med Island er det peanuts! Den islandske stat havde i 2008 en gældsbyrde, der var 10 gange så stor.
- Vel at mærke, HVIS staten havde påtaget sig den gæld, som dengang blev pålagt Island fra ”markederne”, Den Internationale Valutafond og EU. Det satte den islandske befolkning en stopper for!
Demonstranter hænger symbolsk en kapitalist. Reykjavik, den 23. december 2008
Bankdirektører bag tremmer
Torsdag den 12. februar 2015 faldt en historisk dom i Islands Højesteret. 4 bankmanagers fra de øverste chef- tager blev idømt mellem 4 og 5½ års fængsel på grund af bedrageriske markedsmanipulationer.
Det er de hårdeste straffe, der indtil videre er blevet fældet for økonomisk kriminalitet i Island. Historisk var disse domme også, fordi det er første gang, at bankdirektører gøres personligt ansvarlige for de bedrag, som deres bank har iværksat og dermed har tilføjet såvel kreditorer som investorer, bankkunder med opsparingskonti samt den islandske stat betydelige skader.
___________________________
”Et stærkt signal til andre lande at gøre ligesom os!”
Siden 2009 har statsadvokat Ólafur Hauks- son stået i spidsen for det retsopgør, som er fulgt i kølvandet af finanskrakket, der året før bragte Island på randen af et totalt statsbankeråt.
Hauksson har offentligt udtalt, at han håber, at Islands omgang med bedrageriske bank-folk bliver ”et stærkt signal til andre lande” en opfordring til ”at gøre ligesom
os!”
"Bankernes gæld er ikke befolkningens gæld"
I følge Tórólfur Geir Matthíasson, der er økonomiprofessor ved universitetet i Reykjavik, kan Island også inspirere på andre områder.
Nemlig når det drejer sig om gældssanering – f.eks. i Grækenland. Ganske vist har Grækenland en statsgæld på størrelse med 175 % af landets årlige bruttonational-produkt. Men i sammenligning med Island er det peanuts! Den islandske stat havde i 2008 en gældsbyrde, der var 10 gange så stor. Vel at mærke, HVIS staten havde påtaget sig den gæld, som dengang blev pålagt Island fra ”markederne”, Den Internationale Valutafond (IVF) og EU.
Det satte den islandske befolkning en stopper for! Fordi gælden var et resultat af, at private islandske banker havde bedrevet ansvarsløse og bedrageriske forretninger i andre EU-lande og derefter var gået krak med deres begærlige finansspekulationer. Den gæld ville den islandske befolkning ikke betale.
’Occupy Reykjavik’
Det var en slags forløber til ”Occupy Wallstreet”, da befolkningen i Island gik på gaden i protest.
Med demoer, demonstrationer, BZ- aktioner og andet satte de den med- ansvarlige islandske regering på porten.
Vedvarende mobiliseringer og folke-afstemninger forhindrede ethvert forsøg på at pålægge den islandske stat nogen som helst andel af bankernes enorme gæld. Der blev udarbejdet en række kompromisser mellem Reykjavik og de store kreditorer i England og Holland (1) , og disse kompromisser blev vedtaget i det islandske parlament. Men alle blev forkastet i en folkeafstemning, hvor 94% af befolkningen stemte NEJ til nogen form for tilbagebetaling af bankernes gæld.
_________________
"Den islandske fare"
Det hjalp ikke engang, at Storbritannien tog sin anti-terrorlovgivning i brug, idet de placerede ’den islandske fare’ på linje med al-Qaida og indefrøs samtlige islandske værdier.
Det bidrog kun til øget modstandsvilje på Island, som ikke lod sig skræmme af profetier om, at man dermed gjorde sig til "Nordens Cuba" .
Progressivt, men intet brud med de kapitalistiske rammer ...
Det lykkedes for Island at afværge en astronomisk statsgæld. Men dermed var det ikke gjort. I kølvandet af finanskrisen faldt værdien af den islandske krone som en sten. Inflationsraten steg lynhurtigt, reallønnen sank betydeligt og ejendomsmarkedet brød sammen.
Den rød-grønne regering forsøgte at fordele belastningen mere retfærdigt. De ind- førte således formuebeskatning for de rige og skærpede progressionen i indkomst-skatten. Firmaer fik specielle gældssaneringsprogrammer og senere indførtes tvungen gældseftergivelse i forhold til ejendomskreditter.
Bankerne blev forpligtet til afskrive alle kreditter, der lå udover 110 % af ejendoms-værdien for handlede huse mv. Hertil lyder kommentaren fra økonomiprofessor Tórólfur Geir Matthíasson: ”Når det i andre lande drejer sig om afskrivning af gæld, så kan de lære noget af krisen i Island”.
_____________________________
”Lyt ikke til finansmarkederne, lyt til
folket”
Fra en vækstrate på minus 7% i 2009 var der knap tre år senere tale om en vækstrate på plus 3 %. Hvormed Island lå betydeligt højere end Eurozonen.
Den islandske krone har stabili- seret sig, arbejdsløsheden ligger på 4% og inflation er ikke noget tema
længere. Under krisen blev faldet i den islandske krones værdi desuden været en hjælp for eksporten.
I Island er eksport lig med fisk. Uanset finanskrak og børsspekulationer gik fiskene stadig i de islandske net og er efterspurgt overalt i verden. Den islandske valuta, selv når den faldt i værdi, var således ikke med til at fremme landets undergang.
Den var derimod en afgørende forudsætning for landets redning. Islands stats-præsident Ragnar Grimssom har et tip til andre forgældede lande: ”Lyt ikke til finans-markederne, lyt til folket”.....
(shaggie/ autonom infoservice)
___
Note
1) Storbritannien og Holland krævede omkring 28 mia. kr. tilbage for tabet på internetbanken Icesaves sammenbrud. Gælden svarede til omkring 85.000 danske kroner for hver af landets omkring 330.000 indbyggere. Den islandske præsident, Olafur Ragnar Grimsson nedlagde veto mod regeringens første aftale om at betale gælden tilbage. Den 5. marts 2010 var der folkeafstemning om tilbage- betalingsaftalen, der blev afvist med overvældende flertal.
________
Relateret
- “Economic crisis and direct action in Iceland” , hos libcom.org
- “Central Bank to Compile Report on Kaupþing Loan” , hos Iceland Review
Kommentar schreiben