Tysklands brogede venstrefløj – et interview

_________

Interview med Stefan, - en tysk socialist fra Schlesvig - Holstein, som i nogle år har boet i Danmark.

 

  • ” Man kan konstatere, at der sker noget lokalt i de sociale bevægelser. F.eks. i forhold til antiracistiske aktiviteter, til mobiliseringer imod hus-lejestigninger, og p.t. nu også på strejkefonten. Men disse aktiviteter er for det meste lokalt begrænsede. Desuden kan mange aktivister ikke se, hvorfor de skulle organisere sig i et parti....” 
  • autonom infoservice: Kan du kort præsentere dig selv?

Jeg hedder Stefan, er 37 år - lever p.t. i Potsdam, er arbejdsløs. Jeg blev politisk aktiv på den socialistiske venstrefløj i 1991. Det var en tid, som var præget af især 3 markante begivenheder:

  • Østblokkens sammenbrud og en deraf følgende krise på samtlige dele af venstrefløjen;
  • Den amerikanske præsident Bush’s "New World Order“ og Golfkrigen;
  • En voldsom bølge af nazistisk terror og fascistiske partiers opkomst.

- Her i Slesvig-Holstein, hvor jeg kommer fra lykkedes det for det højreekstremistiske parti DVU („Deutsche Volks Union” / Tysk Folkeunion), at komme ind Land- dagen (delstatsparlamentet).

- I de år var der store mobiliseringer mod nazister i Sønderjylland. Vi var dengang meget aktive i at forhindre Thies Christophersens (tysk holo- caust benægter) forsøg på at samle nye og gamle nazister i Kollund.

- Jeg valgte at tilslutte mig IS (Internationale Socialister), fordi de var de mest aktive på venstrefløjen og fordi de tog klart afstand fra stalinismen. De autonome var for subkulturelle og sekteriske i mine øjne. Min bror, som var en af IS´ „kadrer“ i Kiel, spillede også en stor rolle for min beslutning dengang.

- Idag beskæftiger jeg mig mest med antipsykiatri og queer-teori. 

  • Den tyske venstrefløj er (som de fleste andre steder også) en ret uoverskuelig størrelse for udenforstående. Måske kunne vi begynde med, at du fortæller om de forskellige organisationer og større grupper, som deltog i modstanden mod G7 topmødet i Elmau fornyligt? Hvilke organisationer deltog, med hvilke koncepter og konkrete aktiviteter? 

Stefan: Nu var jeg ikke i Elmau og jeg fulgte ikke så meget med i for- beredelserne op til topmødet, men det jeg kan sige er, at aktiviteterne blev først og fremmest præget af ATTAC, som holdt et alternativt top-møde i München og af alliancen "Interventionistische Linke" ( ”Inter- ventionistisk venstrefløj”) som er et samarbejde mellem forskellige "post-autonome“ grupper, der er ved at skabe en fælles organisation, som er i stand til at indgribe i konkrete kampe i Tyskland idag. Trods et massivt politiopbud og forhindringer fra kommunal/statslig side lykkedes det at afholde demonstrationer og blokader alle 3 dage i starten af juni.

  • Hvad er efter din mening de vigtigste organisatoriske ansatser på den revolutionære venstrefløj i Tyskland idag?  

Stefan: Til at starte med så jeg er nødt til at sige, at mit indtryk er, at den tyske venstrefløj stadigvæk ikke har overvundet krisen i kølvandet af omvæltningerne i 89/90. Dette gælder samtlige organisationer - om de nu holdt med Sovjet eller ej.

- For Internationale Socialisters vedkommende kan jeg sige, at organisationen i Tysk-land nåede sit højdepunkt i 90’erne, men derefter forsvandt lidt efter lidt. Man vandt nogle (yngre) aktivister, som blev ved i et par år, men derefter flygtede til privatlivet. 

Autonom antirepressionsdemo i Freiburg 2013
Autonom antirepressionsdemo i Freiburg 2013

- Det samme kan mere eller mindre siges om andre organisationer. Det gælder især de autonome, som kunne standse deres tilbagegang med ANTIFA - bølgen i 90´erne, men nu er splittede i flere projekter, hvis de ikke allerede har forladt politik. Til jeres spørgsmål: Selv- om det lyder meget pessimistisk, så ser jeg ingen organisation, der i øjebliket er i stand til at tiltrække aktivister til et nyt anti-kapitalistisk projekt.

- Der findes den allerede nævnte sammenhæng ”Interventionistisk venstrefløj” (Inter- ventionistische Linke – IL ), der ikke opfatter sig selv som kommunistisk, men har kommunister i deres rækker. Desuden findes der alliancen "Det handler om det hele!" ( Ums Ganze” - UG), som er klart kommunistisk og anti-nationalt præget.

- Og så er der ”Perspektive Kommunismus”- PK. Ydermere har vi ”Neue antikapitalistische Organisation” - NaO  , som jeg sympatiserer med og som forstår sig som et pluralistisk samlingsprojekt mellem forskellige revolutionære, socialistiske / trotskistiske grupper og ”post-autonome” aktivister.  F.eks. er "Antifascistisk Revolutionær Aktion" - ARAB  som kommer fra det autonome ANTIFA-miljø i Berlin med i NaO.

- Regionalt i Berlin findes der grupper som "Radikale Linke" , der opstod, da den største antifascistiske organisation "Antifascistische Linke Berlin" - ALB opløste sig i 2014.

- Derudover er der så stadigvæk forskellige socialistiske strømninger som arbejder indenfor den parlamentariske venstrefløj "DIE LINKE" . Dette gælder f.eks. "marx21" , som stammer fra det gamle "Internationale Socialister".  Meget forvirrende, ikke? 

  • Hvad er de programmatiske og aktivitetsmæssige forskelle på de organi-sationer, du har nævnt? Er der tale om punktuelt samarbejde mellem dem ?

Stefan: I nogle tilfælde kan man faktisk blive enige om aktionsenhed - f.eks. op til store demonstrationer eller blokader - men generelt set er den tyske venstrefløj for lille og for splittet til at kunne samles om et fælles projekt.

  • Hvordan er forbindelsen til de regionale sociale bevægelser ? F.eks. til faglige aktiviteter, anti-fa, anti-Castor, kampe for frirum, solidaritet med flygtninge, antiracistiske initiativer, lokale bydelsbevægelser mod  gentrificering, Queer-aktivister etc. ... ?

Stefan: Man kan konstatere, at der sker noget lokalt i de sociale bevægelser. F.eks. i forhold til antiracistiske aktiviteter, til mobiliser- inger imod huslejestigninger, og p.t. nu også på strejkefonten. Men disse aktiviteter er for det meste lokalt begrænsede.

- Desuden kan mange aktivister ikke se, hvorfor de skulle organisere sig i et parti. Der mangler et konkret "her og nu“-perspektiv og en "brugsværdi“ for den enkelte. 

Landsdækkende strejke af postarbejdere, juni / juli 2015
Landsdækkende strejke af postarbejdere, juni / juli 2015
  • Ligesom i Danmark eksisterer der i Tyskland et parlamentarisk venstrefløjsparti – Die Linke. Hvordan vurderer du den politik, de praktiserer? Er der ligheder og forskelle ift. Enhedslisten i Danmark?

Stefan: Nu gør jeg mig sikkert ikke ligefrem populær hos jer, når jeg „tilstår“, at jeg selv har været aktiv i Enhedslisten (EL) fra 2005-2012. På trods af deres tendens til at tilpasse sig parlamentarismen og ind- gå meget kritisable forlig (f.eks. omkring finansloven, hvor jeg også meldte mig ud i en periode) - og skønt de accepterede den danske krigindsats i Libyen, så må jeg stadigvæk konkludere, at EL trods deres mangler er det bedste bud på et pluralistisk venstrefløjsparti. 

Alexis Tsipras gæster 'Die Linke's - partikongres i Berlin
Alexis Tsipras gæster 'Die Linke's - partikongres i Berlin

- Enhedslisten i København ville f.eks. ikke privatisere tusinder af  kommunale boliger, lukke svømme-haller osv., sådan som 'DIE LINKE' har gjort i Berlin. Det kan altsammen ske, det ved jeg godt, men den af- gørende forskel er trods alt, at EL har en udenomsparlamentarisk bag- grund, som DIE LINKE som forhen- værende statsparti i Østtyskland ikke har.

- Dette kan du stadig mærke i f.eks. Brandenburg, hvor 'DIE LINKE' er i koalition med Socialdemokratiet og er villige til at sælge ud af alle progressive positi- oner for en regeringspost. Jeg ved godt, der findes en del gode kræfter i partiet, især i den vestlige del af landet, men de kan ikke ændre på partiets overordnede retning.

  • Er der noget du vil tilføje til sidst?

Stefan: Vi må indrette os på, at krisen tager til i skarphed og også rammer os i Nord- og Centraleuropa. Situationen i Grækenland må vi følge nøje .

- Der er jo valg i Tyskland i 2017, og p.t. ser det ud til, at Merkel kan fortsætte med hendes konsensuslinje, som vil tilfredsstille alle. Selvom 'DIE LINKE's topfolk sammen med partiets højrefløj er mere end villige til at gå i regering med Socialdemokratiet, har Sigmar Gabriel (Socialdemokratiets formand) ikke den mindste lyst til det.

- For det første er det tvivlsomt, om Socialdemokratiet kommer over 25 procent, for det andet er han helt tilfreds med at være i koalition med Merkel og for det tredje ville det stadigvæk være svært at vinde hele 'DIE LINKE'  for NATO og krigsindsatser.  

Anti-Nato demonstration i Freiburg
Anti-Nato demonstration i Freiburg

- En større del af venstrefløjen vil igen opfordre til "kritisk støtte" til 'DIE LINKE', med-mindre der kommer liv i de udenomsparlamentariske kampe og nødvendigheden af et helt nyt parti opstår…

- Det kapitalistiske system har vist sig stærkere, end jeg (og mange andre) troede, da vi blev politisk aktive. Sprækkerne bliver dog større. Spørgsmålet er, om venstre- fløjen vil være i stand til at formulere et troværdigt alternativ.

  • autonom infoservice: Tak for interviewet, Stefan!

(Interviewet er lavet på dansk via mail-korrespondence og er let redigeret af autonom info- service)  

Læs også artiklerne



OBS!

I nærheden af Köln, 14. - 16. august 2015:

"Kohlebagger stoppen - Klima schützen"


  • Bustur fra Danmark:

" Kom med til direkte aktion mod Europas største kulmine nær Köln i Tyskland, august 2015. Vi arrangerer bus fra KBH med afgang d. 8. august og hjem igen d. 17. august."

Kommentar schreiben

Kommentare: 0