Brasiliens sociale bevægelser atter på gaden

De ”Boligløse arbejderes bevægelse”
De ”Boligløse arbejderes bevægelse”

Fagforeninger og sociale bevægelser mobiliserer imod den brasilianske regerings omfattende spareplaner.

Det går mest ud over en lang række tilkæmpede sociale programmer og den almen- nyttige boligsektor.

Brasiliens største fagforbund CUT indkaldte den 15. sept. til demonstration i São Paulo i protest mod regeringens spareplaner. Dagen efter initierede de ”Boligløse arbejderes bevægelse” (MTST) også en landsdækkende demonstration med titusinder af deltagere.

  • I starten af september 2015 har aktivister fra faglige og sociale bevægelser samt fra forskellige venstrefløjspartier dannet "Frente Brasil Popular" for at agere i fællesskab for bedre sociale og faglige forhold og for grundlæggende samfundsforandringer.

Regeringens udspil rammer skævt

Brasiliens præsident og eks-guerillera Dilma Rousseff
Brasiliens præsident og eks-guerillera Dilma Rousseff

Mandag den 14. september 2015 offentliggjorde Dilma Rousseff - regeringen sit finanspolitiske budget for det kommende år.

Ifølge presseagenturet ”Agência Brasil” skal regeringens finanspolitiske udspil dække et underskud i det statslige husholdningsbudget på 30 milliarder Reais (ca. 52,5 milliarder kroner).

Der skal først og fremmest spares i den offentlige sektor og på de sociale hjælpeprogrammer.

São Paulo med slumkvarteret  "favela da Maré"
São Paulo med slumkvarteret "favela da Maré"

Brasiliens finansminister Joaquim Levy fremlagde det kommende statsbudget, der bliver beskåret med omkring 26 milliarder Reais (ca. 43,5 milliarder kroner).

Særlig ramt bliver sundheds – og boligsektoren. Her skal spares hele 7 milliarder Reais (ca. 11, 3milliarder kroner).

Samtidig vil regeringen hæve skatte-procenten og igen indføre afgifter for finanstransfer i de næste fire år. Sidst- nævnte vil efter beregninger alene indbringe staten 32 miliarder Reais (ca. 53, 3 milliarder kroner). Kilde: presse- agenturet ”Agência Brasil”.

Ifølge nye beregninger fra den internationale ”Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling“ (OECD), vil den brasilianske økonomi skrumpe med 2,8 procent og i 2016 yderligere med 0,7 procent.  

  • Brasiliens største fagforbund ruster til omfattende protester

I protest mod disse finanspolitiske udspil demonstrerede tusinder af fagforeningsfolk tirsdag d. 15. september 2015 foran centralen af Industriens Arbejdsgiverforbund i São Paulo (se billede tv.)

Byen, som er hovedstad i forbundslandet af samme navn, har med forstæder over 20,5 millioner indbyggere og er den største metropol i Latinamerika.

Det er første gang, at samtlige 18 fagforenin- ger der er organiseret i CUT (Central Única dos Trabalhadores)  har demonstreret i fællesskab. CUT har omkring 1,8 millioner medlemmer, fortrinsvis industriarbejdere og offentligt ansatte, organiseret i forbundsstaten São Paulo.

Ifølge det engelsksproglige nyhedsmedie ”The Rio Times” sagde CUTs fagforeningsformand Vagner Freitas, at regeringens sparepolitik følger arbejdsgivernes krisepolitik og er et angreb på arbejdernes tilkæmpede rettigheder.

Han kritiserede i den forbindelse også Rousseff – regeringens ”manglende dialog med civil- samfundet” og henviste til, at sådanne neo- liberale forordninger” allerede er blevet anvendt i andre lande uden nogen succes.

Fagforbundet har udarbejdet alternative forslag til sparepakken og vil overlevere dem til Dilma Rousseff i de kommende dage.

Den 23. september 2015 demonstrerer de offentlige ansatte imod regeringens spareplaner og den 3. oktober har fagforbundet CUT udråbt til landsdækkende kampdag med strejker og demonstrationer.

  • De ”Boligløse arbejderes bevægelse” i protest mod Rousseff – regeringen

Onsdag, den 16. september deltog titusinder i landsdækkende demonstrationer imod massive forringelser af budgettet for det statslige boligprogram. Initiativtager var de

”Boligløse arbejderes bevægelse” (Movimento dos Trabalhadores Sem-Teto MTST). Bevægelsen frygter, at de hårdt tilkæmpede reformer der skal reducere bolignøden, vil blive tilintetgjort af spareprogrammet. 

  • São Paulo, d. 16. 09. 2015: Protestdemonstration imod regeringens spareplaner, organiseret af de ”Boligløse arbejderes bevægelse” :

* 'Carlos Marighella' grundlagde en af de dengang seks eksisterende byguerilla-grupper, der kæmpede imod militærdiktaturet i Brasilien (1964 – 1985). Han er også forfatter af "Håndbog i byguerilla" .


Direkte aktioner og forhandlinger

De ”Boligløse arbejderes bevægelse” har eksisteret siden 1997 og er landets største bevægelse i byerne med særlig forankring i de brasilianske slumkvarterer - ”favelas”. Bevægelsen organiserer, sammen med boligløse familier i byerne, bz’elser af bygninger og af landjord.

Med en kombination af direkte aktioner og forhandlinger med regeringsorganerne forsøger de ”Boligløse arbejderes bevægelse” at overtage tomme bygninger og arealer til byens boligløse og fattige. Ofte kommer bevægelsens aktivister i kamp med politiet i forbindelse med de til tider meget voldelige rydningsforsøg.

5 millioner tomme boliger...

Ifølge bevægelsens egne undersøgelser er der i Brasilien idag over 5 millioner boliger i tomme bygninger, der blot står hen som spekulationsobjekter. De ”Boligløse arbejderes bevægelse” har et strategisk og organisatorisk tæt samarbejde med massebevægelsen i landdistrikterne: ”Bevægelsen af jordløse landarbejdere”  (Movimento dos Trabalhadores Rurais Sem TerraMST).

  • Dele af Brasiliens venstrefløj danner fælles alliance: "Frente Brasil Popular" 

Den 5. september 2015 har aktivister fra forskellige sociale bevægelser og venstrefløjspartier sluttet sig sammen til "Frente Brasil Popular" (se billede tv.)

 Aktionsgrundlaget omhandler kampen for flere rettigheder til arbejderne og for en gennemgribende reform af sundheds – og uddannelsesvæsenet samt en forandring af hele det økonomiske markedssystem.

Dette skal opnås gennem en samling af de politiske venstrefløjskræfter og fælles landsdækkende mobiliseringer. Kravene og de basisdemokratisk besluttede idéer og visioner skal tilkæmpes på Brasiliens gader. * "Frente Brasil Popular" på Facebook.

(shaggie og al./ autonom infoservice)

________

Relateret

 

 

  

Kommentar schreiben

Kommentare: 0