”EU har solgt kurdernes sag”

Den tyrkiske regering har under dække af ”terrorbekæmpelse” de seneste 10 måneder eskaleret deres krig mod den kurdiske del af befolkningen.

Ifølge det kurdiske presseagentur Firat har det kostet flere end 650 civile kurdere livet. 450.000 kurdere er blevet tvunget til at forlade deres boliger.

EU-regeringerne forholder sig tavse, de har solgt kurderne for en flygtninge-stopklods ved landets grænser.

• I et interview fortæller den tyrkiske journalist Duygu Yildiz om hendes rejse gennem de krigshærgede kurdiske områder. 

_____________________

Interview med den tyrkiske journalist Duygu Yildiz fra medieportalen siyasihaber.org 

• De sidste tre måneder har du opholdt dig i Kurdistan. Hvilke erfaringer har du gjort dig som journalist der?

Duygu Yildiz: Det var et chok. I den vestlige del af Tyrkiet ved vi i princippet, at der hersker krig i det østlige Tyrkiet, men at se det med egne øjne er noget helt andet. Du hører bomber, geværskyderi, hver eneste dag. Hver nat vågner du af lyden fra eksplosioner.

- Jeg har besluttet mig for at flytte hertil og blive her, så længe jeg kan, skønt omstændighederne ikke er lette. Engang var jeg for eksempel i byen Nusaybin i et kulturcenter, da riot-politiet pludseligt dukkede op. De kom med pansrede køretøjer og vandkanoner og omringede os – de havde et særligt øje på journalisterne.

__________________________________

"...et øjeblik troede jeg, at nu skulle jeg dø"

- Der var kollegaer fra de kurdiske presseagenturer JINHA og DIHA tilstede. Politifolk holdt deres geværer direkte mod vores ansigter, og et øjeblik troede jeg, at nu skulle jeg dø. De kunne ganske enkelt dræbe dig der og derefter erklære dig for terrorist. De behøver ikke frygte  konsekvenser. I Kurdistan har politiet for tiden ret til at gøre alt, hvad de selv anser for rigtigt. 

- De fastholder os i to timer, sletter samtlige fotografier og kontrollerer vores identitet. Da de pludseligt skal et eller andet sted hen for at anholde nogen, siger de til os: ”I er heldige. Vi har et andet job at gøre, ellers ville I ikke være kommet så let fra det her.”

- Samme dag så vi, hvordan disse specialstyrker pryglede børn på gaden – og vi kunne intet gøre ved det. Det var meget deprimerende. 

_________________

"I gaderne lugter der af død"

• For nyligt var du i Cizre, som vel er den mest ødelagte kurdiske by. Hvordan ser der ud i øjeblikket?

Duygu Yildiz: Cizre har i 80 dage været underlagt udgangsforbud. I bydelen Cudi er samtlige bygninger fuldstændigt ødelagt. Man kan ikke længere leve der. Sikker- hedsstyrker har beskudt husene og derefter sat ild til dem for at brænde alt inventar.

I gaderne lugter der af død. Stanken fra ligene blander sig med lugten fra brandene.  Folk tumler rundt i ruinerne og søger efter resterne af deres ejendele, møbler, glas, service:  

(Forstør ved at klikke på billedet)

- Jeg var også i de kældre, hvor beboere er blevet massakreret. I en af kældrene blev 33 mennesker myrdet – deriblandt Mehmet Tunc (Han var medlem af den kollektive ledelse af Cizres folkeråd, aut.inf).

- Kælderen var fyldt med brændte kropsdele. Det så ud til, at de dræbte var blevet hakket i stykker, før de var blevet brændt, for vi fandt ingen større lig dele, men kun små dele, fingre, knæskaller og lignende. Der var også knogler af børn.

• Hvordan reagerer menneskene? Er de fortvivlede, er de angste, har de håb, vil de blive ved med at gøre modstand?

Duygu Yildiz: I Cizre hersker først og fremmest en voldsom vrede på regeringen. Den danner grobund for, at modstanden breder sig. De fleste er ikke fortvivlede, skønt de har mistet alt, de vil ikke overgive sig.

- Deprimerede er først og fremmest de mennesker, som har mistet en pårørende. Og for børnene er situationen særlig slem. De er udsat for ekstreme belastninger. Man ser dem løbe rundt i gaderne, hvor de forsøger at indsamle resterne af bomberne. Det sker, at femårige børn sælger tomme ammunitionshylstre til skrothandlerne for at få lidt penge til familien. Det sker, at de derved støder på nogle ikke eksploderede sprængladninger, men de er ligeglade med det, de har mistet enhver angst- fornemmelse, for politiet og for døden. Dette er noget af det mest sørgelige, jeg har set.  

• Børn i den ødelagte kurdiske by Cizre

• Forventer menneskene,at PKK-guerillaen griber ind?

Duygu Yildiz: Ja, helt klart. ”Foråret vil komme” siger folk på gaden. Dermed mener de, at guerillaen vil komme fra bjergene til byerne, så snart vejrfor- holdene tillader det.

• Tror du, at det vil komme til fredsforhandlinger eller er en udvidelse af krigen i vente?

Duygu Yildiz: Efter alle de massakrer, lidelser og mord vil befolkningen i Kurdistan ikke nogen fred med den tyrkiske stat. De ønsker uafhængighed og demokratisk autonomi. Og så vidt jeg kan vurdere det, vil de kæmpe indtil dette mål er nået. Den demokratiske autonomi er i øjeblikket det vigtigste fælles ønske blandt kurderne.

- Hvis der ikke opnås et politisk kompromis til gavn for kurderne og guerillaen strømmer til byerne, så vil krigen brede sig til andre byer. (..)  Derudover må man ikke glemme, at der lever mange kurdere i den vestlige del af Tyrkiet, i Istanbul, Izmir, Ankara. Også her vil konflikten brede sig. 

• Guerilla-enheder fra det forbudte 'Kurdiske Arbejderparti' (PKK):

        __________

        Relateret

• 9. marts 2016: “Bericht eines Überlebenden des Massakers von Cizîr” , på isku.blackblogs.org
• ”Why it is Important to ‘Stop Turkey’s War On The Kurds’”, på kurdishquestion.com

          ______

          Links