Simone de Beauvoir: "Lev dit liv individuelt og kæmp kollektivt!"

  • Den franske revolutionære feminist  og forfatter Simone de Beauvoir dør den 14. april 1986 i Paris i en alder af 78 år.

Navnet Simone de Beauvoir har stadig symbolkraft - står for intellektualitet og courage. 
Hun skabte ravage med sit frigjorte
liv uden ægteskab og børn, med hendes ateistiske eksistentialisme, med hendes  konsekvente støtte til den algeriske uafhængighedskamp mod kolonimagten Frankrig, med hendes revolutionære feminisme. 

”UNE FEMME”

Nogle mente, at med Simone de Beauvoirs død var der sat punktum for en epoke. Men ikke alle. Det overvældende antal nekrologer om hende viser med al tydelighed, at de forskellige ideologiske strømninger havde hver sit billede af Simone de Beauvoir, da hun døde.

Det er ikke så underligt, at det især var i venstrefløjspressen, der blev skrevet mange og lange mindeord om Simone de Beauvoir. Det var her, hendes politiske positioner hørte hjemme - hun støttede venstrefløjen aktivt lige til det sidste. 

  • Dagbladet Libération, der blev grundlagt af eksistentialismens frontfigur Jean-Paul Sartre i 1973, bragte en 12 siders nekrolog med titlen: ”En kvinde”                              

Heri betones først og fremmest, at trebinds værket ”Det andet køn”, som blev udgivet i 1949, var det epokegørende værk, som for alvor indskrev Simone de Beauvoir i historien.

Bogen er uden tvivl et centralt bidrag til kvindernes frigørelse i den vestlige verden. Overalt, dengang og idag, møder vi det berømte citat fra ”Det andet køn”: ” Man fødes ikke som kvinde, det er noget man gøres til ”

Simone de Beauvoir deltager i en feministisk demo gennem Montparnasse, Paris
Simone de Beauvoir deltager i en feministisk demo gennem Montparnasse, Paris
  • Bevidsthedsrevolution

Colette Audry, som i 1930’erne var kollega til Simone de Beauvoir på pigegymnasiet i den nordfranske by Rouen, påpeger at ”Det andet køn” udløste en bevidsthedsrevolution, fordi den dokumenterede, at kvindelighed ikke er naturbestemt, men derimod et kulturskabt begreb.
Der er delte meninger om, hvor vidt det nu også er på sin plads at udråbe Simone de Beauvoir til den første, som formulerede denne grundtanke.
Men sikkert er det, at hun var den første, som blev læst, citeret og diskuteret i så vide kredse, at dette kvindesyn fik indflydelse på samfundet som helhed.  Alene i den første uge efter udgivelsen blev 1. bind af ”Det andet køn” solgt i  over 22.000 eksemplarer.

  • Simone de Beauvoir -  symbol på intellektualitet og courage

Simone de Beauvoir blev, efter Jeanne d’Arc og Madame de Pompadour, den mest kendte franske kvinde. DEN intellektuelle kvinde i det 20. århundrede. Fjendebillede for højrefløjen, håb for frihedskæmperne i Algeriet, galionsfigur for feminister, fyrtårn blandt eksistentialisterne. Og meget mere.

Navnet Simone de Beauvoir har stadig symbolkraft - står for intellektualitet og courage. Hun skabte ravage med sit frigjorte liv uden ægteskab og børn, med hendes ateistiske eksistentialisme, med hendes fraternisering med kommunisterne og støtte til den algeriske uafhængighedskamp mod kolonimagten Frankrig, med hendes militante feminisme.  

Elsket og hadet 

Ved Simone de Beauvoirs død udtalte den daværende franske præsident Francois Mitterand (fra det socialdemokratiske Parti Socialiste), at Beauvoir var et usædvanligt menneske, som i Frankrig og hele verden havde bragt såvel kvinders som mænds bevidsthed videre.

Mens den højreorienterede Jaques Chirac, der kom til magten som regeringsleder en måned før hendes død erklærende, at ”Simone de Beauvoirs bortgang understreger afslutningen på en epoke”.

Simone de Beauvoir og Jean-Paul Sartre uddeler det af regeringen forbudte venstreradikale blad ”La Cause du Peuple”
Simone de Beauvoir og Jean-Paul Sartre uddeler det af regeringen forbudte venstreradikale blad ”La Cause du Peuple”

Det franske kommunistpartis dagblad L’Humanité skrev, at Beauvoirs livsbane var ”klart som et grundris” og der var ikke et ord om hendes kritiske ytringer i forhold til det, hun selv betegnede som ”de såkaldte socialistiske lande”. 
’Parti Communiste Francais’ (PCF) tog hende til sig, samtidig med, at de fordrejede hendes egentlige politiske identitet.
en statement i dagbladet Liberation tager feministen Antoinette Fouque på det kraftigste afstand fra Beauvoirs ”egalitaristiske, uniformiserende og intolerante positioner”. Fouque priser derimod den ’frugtbare forskel’ på de to køn og kritiserer Beauvoir for være kvindefjendsk, blandt andet fordi hun ikke anerkender, at kvinders evne til at føde børn gør dem væsensforskellige fra mænd.

For Simone de Beauvoir var det menneskelige subjekt universelt og født med trangen til at overskride de givne rammer, at skabe og udvikle. Uanset køn. Alle de forhindringer kvinderne møder i disse bestræbelse er samfundsskabte og mulige at rydde af vejen. Således forløb kontroverserne mellem universalister og differentialister blandt datidens franske feminister. 

De mange og meget forskellige nekrologer om Simone de Beauvoir tegner et billede af Frankrigs intellektuelle landskab foråret 1986, en måned efter højrefløjens sejr ved parlamentsvalget.

For venstrefløjen var hun et symbol på kampen for fremskridt og lighed, for angrende ex-venstreorienterede var hun inkarnationen af de fejl, venstrefløjen har begået, for højrefløjen markerede hendes død enden på en ideologi, der kun kan føre til Gulag. (Gulag = russisk fangelejrsystem, et symbol på  undertrykkelse af befolkningen under Stalin).

  • Stadig fokus på Simone de Beauvoir

Blandt  feminister var der et utal af positioneringer ift. Simone de Beauvoir.
Det er der stadig den dag idag.

Diskussionerne, analyserne og diskurserne er ikke slut. Anno 2016 er der stadig fokus på Simone de Beauvoir – på konferencer, i  artikler og i bøger, i forskningen såvel som på facebook.

Beauvoirs værk er ikke sådan at blive færdig med. Ikke mindst pga. hendes uklarheder og dobbelttydighed, hendes konstante blanding af abstrakt og konkret, af det almene og enkelte tilfælde, af beskrivelser og normativ etik / moral, af analytiske resultater og retorik.

Alt i alt det ideelle grundlag for videre udforsk-ning og fortolkninger.
Simone de Beauvoirs ukonventionelle tilgang til sit stof karateriserer hende som en grænse- gænger, der på samme tid respekterer og underminerer den rationelle filosofi. 

Womens' Liberation Movement 

Ud fra de antikapitalistiske, anti-imperialistiske bevægelser, den sorte borgerrettig-hedsbevægelse og den nye udogmatiske venstrefløj opstod i USA omkring 1967/68 en ny og radikal kvindebevægelse - Womens' Liberation Movement (Women's Lib.)

I de amerikanske storbyer organiserede kvinder sig i 'kvindebefrielsesgrupper' for at diskutere diskriminering af kvinder, seksuel udbytning, opgør med husmoderrollen, retten til fri abort og meget andet.
De diskuterede ikke blot, kvinderne aktionerede også - i et sådant omfang og med en sådan gennemslagskraft, at det banede vejen for nye kvindesyn og nye muligheder for kvinder. I disse opbrudsår kom Simone de Beauvoirs 3 binds værk "Det andet køn" til at spille en væsentlig rolle.
Hendes beskrivelse af kvindeundertrykkelsen ud fra eksistentielle problemstillinger, samfundsmæssige betingelser samt bevidsthedsstrukturer og biologi fungerede som et yderst brugbart fundament for den voksende kvinde
bevægelse i USA.

Kendte amerikanske feminister som Kate Millett, Betty Friedan og Juliet Mitchell var synligt inspireret af Simone de Beauvoir og da Shulamith Firestone i 1970 skrev "Kvinde-befrielse og seksuel revolution" tilegnede hun bogen Simone de Beauvoir.

  • Simone de Beauvoir bliver aktivist

Women's Liberation og de feministiske oprørsvinde i USA bredte sig ret hurtigt til Vesteuropa.
Det betød bla., at Simone de Beauvoir kom i fokus blandt feminister i Vest-europa.
De læste hendes bøger og artikler med interesse og hun blev en stor inspirator for kvindebevægelsen i 1970erne.
Simone de Beauvoir selv besluttede sig for at bidrage aktivt i kvindekampen i Frankrig. Det gjorde hun på forskellige måder.
I 1972 grundlægger hun foreningen "Choisir" (Vælge) sammen med blandt andet den kendte advokat Gisèle Halimi, forfatteren Christiane Rochefort, skuespilleren Delphine Seyrig og biologen Jean Rostand.

Foreningens mål er: Prævention skal være fri og gratis for alle, de repressive
love ift. abort skal afskaffes, alle kvinder som retsforfølges anklaget for at have
fået foretaget en abort eller for at have hjulpet til ved gennemførelsen af en abort tilbydes gratis juridisk forsvar og vejledning.

Da en 17-årig kvinde i byen Bobigny anklages for at have fået foretaget en abort, offent-liggør 'Choisir' retsprotokollerne og Simone de Beauvoir skriver et flammende forord. Da militante feminister opbygger et netværk for at organisere illegale men medicinsk sikre aborter, stiller Simone de Beauvoir sin bolig til rådighed.
Simone de Beauvoir optræder hyppigt som taler på møder med temaet 'Vold mod kvinder' og hun yder økonomisk støtte til oprettelsen af kvindekrisecentre. I tidsskriftet 'Les Temps modernes' (Moderne tider) har hun sin egen faste spalte om temaet 'hverdagssexisme'.

For blot at nævne enkelte sider af hendes politiske engagement.

Feminister kritiserer Simone de Beauvoir 

I 1970erne træder Simone de Beauvoir for alvor i karakter på den politiske arena. Ikke mindst derfor bliver hun voldsomt kritiseret af feminister, som mener, at de værdier Beauvoir kæmper for:

Uafhængighed, autonomi, selvrealisering blot er reproduktioner af værdierne i mandssamfundet og derfor ikke kan føre til frigørelse for kvinder. Disse differentialistiske feminister står i opposition til Beauvoirs egalitære feminisme, der betragter kønnet som en social konstruktion.

  • ”Knæfald for patriarkatet”?

Differentialisterne mener, at kvinder og mænd i bund og grund er forskellige væsener, at kønsforskellene skal bevares og at kvindekampen drejer sig om en kamp for de kvindelige værdier.

Fremtrædende feminister som Luce Irigaray, Hélène Cixous, Julia Kristeva  og Monique Wittiq er blandt de kendte europæiske feminister, som med heftighed kritiserer eller ignorerer Simone de Beauvoir, fordi de anser hendes betoning af rationalitet og autonomi som et knæfald for patriarkatet.

Judith Butler og Simone de Beauvoir 

Men diffentialisterne har aldrig repræsenteret flertallet i kvinde vægelserne og idag spiller denne stømning ingen nævneværdig rolle.

Da Judith Butler og hele Gender-  debatten slog igennem i 1990’erne frembragte det nye perspektiver på Beauvoirs teori om kønnet som social konstruktion.
Køn er ikke noget vi er eller har - det er noget vi gør, sådan lød det fra 90’ernes queerfeminister og det er vel også cirka der, de fleste feminister står idag.

                     ___________________________________

  • "Lev dit liv individuelt og kæmp kollektivt!" 

Idag, næsten 38 år efter Simone de Beauvoirs død, er det på sin plads at skænke hendes liv og værk en (efter)tanke. Hun har om nogen påvist, at 'kvinde' er noget, vi bliver gjort til.

Hendes epokegørende ansats bestod i, at hun tog udgangspunkt i den konkrete undertrykkelse af kvinder og samtidigt skitserede en frihedens utopi, hvis vigtigste udsagn er: "Vov at overskride de givne rammer! Gør det nu - uden forsinkelse! " 

Da forfatteren Francis Jeanson i et interview med Simone de Beauvoir spurgte
hende, hvad feminisme er, svarede Beauvoir: 
" Feminisme betyder, at du skal
leve dit liv individuelt og kæmpe kollektivt". 
 

Simone de Beauvoirs liv og værk signaliserer frihed, uafhængighed, opgør
med tabuer - den dag i dag...   

(Artiklen er skrevet af  ikh. / autonom infoservice)

8.marts - demo i Madrid
8.marts - demo i Madrid

 autonom infoservice

Advokat Claus Croissant, Jean-Paul Sartre og 68-oprøreren Daniel Cohn-Bendit
Advokat Claus Croissant, Jean-Paul Sartre og 68-oprøreren Daniel Cohn-Bendit