Reclaim the City: ”Finanskapitalen bygger først og fremmest byer for investeringernes skyld”

• Lange køer foran det berømte Odeon-Teater i Rio de Janeiro, unge der stimler sammen foran scenen for at forevige dem selv med en selfie sammen med dig: Ved første øjekast ligner det ikke et crashkursus i kritisk-marxistisk byforskning, men snarere en koncert med Rolling Stones ...

David Harvey: Jeg aner ikke, hvad der er gang i her. Med mit arbejde rammer jeg lige ned i en nerve, på en eller anden måde forbinder folk mine idéer med deres hverdag – og det er jeg personligt meget glad for.

Det er ikke alle i min alder, som har det privilegie, at de unge gider at høre efter. De akademikere, der er under indflydelse af det neoliberale tankegods, klarer det slet ikke.

• De samfundskritiske unge er især optaget af dine teser om finanskapitalismens erobring af byudviklingen. Kan man uden videre anvende disse teser på såvel lande i Syd som i Nord?

David Harvey: På den ene side betragtes byerne i det globale Syd som store undtagelser. På den den anden side: Finanskapitalen bygger både i Nord og i Syd først og fremmest byer, for at mennesker investerer i disse, ikke for at mennesker bor i dem. Man må altså også kunne forklare, hvorfor der midt i et slumkvarter pludselig står et højhus med lejligheder for de megarige – som for eksempel i Indien, hvor et 40 etagers højhus midt i slummen bebos af en enkelt person. De superrige bygger overalt lukkede boligområder for dem selv, også her i Sao Paulo eller Rio de Janeiro.

• Boligblokke i aflukkede områder har da fandtes i længere tid...

David Harvey: Ja, men selv i Ramallah boomer byggesektoren idag og hele bydele opstår der efter neoliberale principper. Den kapital, som strømmer til Syden, forandrer byerne radikalt.

- For eksempel Santiago de Chile: Nye motorveje, indkøbscentre, luksus bolig- kvarterer og biografer bygges som aldrig før, uden at situationen forbedres for den fattige del af befolkningen. Mange elementer i denne finanskapitalisme er identisk rundt omkring på jorden, de producerer en homogen omverden.

___________________________

Billeder fra venstre til højre: * Guangzhou, * gentrificeringskoncept, * Hamburgs 'Havne-city' , * Havneholmen i København (Forstør ved at klikke på billedet) :   

• Indtil pengene en dag er brugt op ..

David Harvey: Klart, denne udvikling skaber krise på sigt. I 2009 kunne Dubai ikke betale sin gæld og De Forenede Arabiske Emirater måtte hjælpe. På den anden side er denne slags finansialisering af boliger en vidunderlig mulighed for at vaske penge fra narkohandel – fra mafiapenge i det hele taget.

- Ejendomme er det store hit, i Chicago såvel som i Quito. Da spørger man sig: Har det noget med penge investeringer at gøre eller er det simpelthen en fin måde at bringe columbianske narkopenge i omløb ?

• I Brasilien bliver der ifm. byomlægningen også bygget nye sociale boliger i byernesperiferi – samtidig med en tiltagende militarisering og overvågning af byrummene. Hvordan forbindes kontrol - og ekspropriationsprocesser med den urbane transformation?  

Denne langsomme proces muliggøres af en stærk politipræsens, lokale magtstrukturer bliver angrebet. De er først og fremmest bygget på narkohandel og har en bred social basis, som er vanskelig at fortrænge.

- En stor del af politikontrollen i Rio de Janeiro bliver derfor lovprist som middel til social forbedring. Men den tjener først og fremmest behovet for den internationale finanskapital, som søger ”fredeliggjorte” bydele til sine investeringer.

• Hvor der i Brasilien bygges i stor stil, opfordres mange mennesker til at flytte til en af de nye boliger fra det sociale byggeprogram ”Mit hus, mit liv”. Er det et alternativ?

David Harvey: Nej, for i disse boligbyggeprogrammer drejer det sig ikke om at opbygge urbant liv eller skabe sociale netværk. Byggefirmaerne får penge og det hedder sig: ” Byg husene og overlad dem så til folk”.

- Jeg har set lignende sager i Argentina. Man bygger simpelthen bare en hel masse boliger oven på hinanden. Ingen skoler, ingen indkøbsmuligheder, ingen offentlig infrastruktur.

- Når man bliver fordrevet fra et sted, hvor man har etableret sociale netværk og skabt sig en livsstil og så placeres på fremmed grund, selv om der teknisk set kan være tale om en bedre bolig, så opvejer det ikke det faktum, at man frarøves alle fordelene ved det urbane liv, man tidligere havde. Det er problemet.  

• Hvordan kan man bygge med social bæredygtighed ? Hvordan kunne en byplanspolitik se ud?

David Harvey: I Uruguay for eksempel bliver en del af de sociale boliger bygget af de mennesker, der senere kommer til at bo der. Byggeriet bliver organiseret i fællesskab. Beboerne får assistance fra arkitekter og ingeniører, de får bygge- materiale og et grundstykke at bygge på. Således skaber en gruppe mennesker deres eget livsområde og der opstår ganske fantastiske urbane omgivelser.

- Hvis det overalt ville forløbe ligesom i Uruguay, så ville sociale boliger være skønne. Men idag drejer det sig for det meste om byggefirmaernes interesser og ikke om beboerne. Der mangler politisk vilje til at skabe byen som et socialt rum, istedet for at degradere den til et investeringsobjekt.

• Men at tilbringe hele dagen på en byggeplads er da ikke den ideelle måde for alle til at få en anden bolig. Mange kan slet ikke klare arbejdet rent fysisk og andre har et job, de ikke kan opgive ...

David Harvey: Det er heller ikke nødvendigt, og sådan forløber det heller ikke i Uruguay. Det der er vigtigt er simpelthen, at menneskene som community/fællesskab involveres i byggeprocessen. Enten ved at de i et par år bidrager med 15 timers arbejde pr. uge eller ved at de køber sig ind i boligkooperativerne.

- Den som betaler med sin arbejdskraft, får den fordel ud af det, at hun/han får håndværksmæssige færdigheder ud af det – som tømrer eller som elektriker. Det er når alt kommer til alt vigtige færdigheder, når det drejer sig om at opbygge et fælles- skab.  

(Forstør ved at klikke på billedet) :   

• Fordrivelse sker ikke kun indenfor byerne. Lige for tiden kommer der mange flygtninge til Europa fra lande, hvor der hersker krig. Men de nyankomne udelukkes fra det kapitalistiske forbrugssamfund, de må ikke arbejde, de får ingen kreditter. Tilmed er holdninger som ” Immigranterne koster os penge og bringer kriminalitet til vores byer” meget udbredte. Er det ikke paradoksalt?

David Harvey: Den økonomiske vækst i store dele af Europa, særligt i Tyskland, har kun været mulig pga. immigranter, som medbragte arbejdskraft eller kapital. Mange syriske flygtninge kommer ikke fra forarmede forhold, men erderimod middelklasse og højt uddannede. Det betyder, at med dem kommer en meget talentfuld gruppe mennesker til Europa. Tyskland har et demografisk problem, en befolkning med høj gennemsnitsalder og for lidt ung arbejdskraft.  

- Jeg tror, dette er baggrunden for Angela Merkels position overfor flygtninge. De kan være til stor fordel for tysk økonomi og erhvervsliv. Problemet er den offentlige mening, denne overbevisning om, at tyskere er overlegne i forhold til andre – de ”dovne grækere” og disse ”skrækkelige Middelhavsfolk”.

Højrefløjspolitikere og kapitalister har fremmet disse fordomme for at aflede opmærk- somheden fra det fejlslagne banksystem og den katastrofale kapitalisme. Det har ført til, at de fremmedfjendtlige strømninger er blevet stærkere. Det gør det svært, helt rationelt at tale om de potentielle positive økonomiske effekter ved at åbne op for immigranter.

• For den europæiske venstrefløj stiller der sig også andre spørgsmål. Så som immigranters politiske og sociale bidrag. Hvordan kan vi som venstrefløj styrke immigranternes egne organiseringer? 

______

Relateret

• Berlin against gentrification: “We’ll cause €1 million damage for every police raid”!
• London: Crown Court building in Southwark squatted
• Kulturkritik: Wolfram Pfreundschuh: Die Stadt als Fabrik
• Andrej Holm / Dirk Gebhardt: Initiativen für ein Recht auf Stadt

autonom infoservice:

• David Harvey: ”Jeg kalder denne nye samfundskritiske generation ’den fritænkende venstrefløj’...” 
• David Harvey: ”Vi må finde nogle mere slagkraftige løsninger”
• Repressionsbølge mod autonome projekter i flere tyske byer
•  Hamburg: 6000 demonstrerer for “retten til byen“
• Berlin: Tvangsudsættelse med døden til følge
• Spanien: Folkelig modstand mod tvangsudsættelser

Modkrafts bibliotek:

• David Harvey og kapitalismen