Østrig hvorhen? - en kommentar

Den værdikonservative øko-professor Alexander van der Bellen er i dag  blevet valgt til Østrigs nye præsident. 

I valgkampen tog han på trods af sine national- romantiske undertoner immervæk klar afstand fra sin modpart, højre- populisten Norbert Hofers racistiske flygtninge – og migrant politik. Det er denne holdning, som har fået en masse folk hinsides de traditionelle partier til at engagere sig i Van der Bellens valgkamp – med succes.

• Såvel de østrigske sociale bevægelser som den organiserede venstrefløj er aktuelt alt for svage til at have kunnet sætte en punktuel anderledes dagsorden i de politiske kontroverser langs præsidentvalgs kampagnen. I stedet dominerede nationalfølelser og hjemstavnslir....

Den østrigske forbundspræsident kan således afskedige regeringer, afvise enkelte ministre og er samtidigt øverstbefalende for den østrigske forbundshær.

I forbindelse med nyvalg af forbunds- præsident er det tradition, at den siddende regering tilbyder at træde tilbage OG at den nyvalgte præsident afviser dette tilbud.

I tilfælde af at højrepopulisten Norbert Hofer havde vundet valget og blev udnævnt til forbundspræsident er det imidlertid et åbent spørgsmål, om han ville holde sig til denne hidtidige praksis. Da han for nyligt i en TV-debat  kom med følgende udsagn til en journalist:

” De vil undre dem over alt, hvad der er muligt (hvis jeg bliver forbundspræsident)”, blev opfattet som signal for afskedigelse af regeringen og nyvalg til parlamentet – forbundet med Hofers håb om, at hans højrepopulistiske parti FPÖ (Freiheitliche Österreichische Partei) ville blive den stærkeste politiske kraft i landet. (1) 

Med Alexander van der Bellen på posten som Østrigs nye forbunds-præsident blev landet forskånet for at blive repræsenteret af et fremtrædende medlem af det fremmedfjendtlige, højrenationalistiske FPÖ.

Et parti der kan mobilisere op til 30 procent af stemmerne i Wien ved at kræve et socialt apartheidsystem for migranter og flygtninge uden EU-pas. Konkret arbejder højrepopulisterne på, at flygtninge og indvandrere modtager en social- og sygeforsikring, der er væsentlig ringere end for EU-borgerne.

FPÖs krav om indførelse af tvangsarbejde for kontant- hjælps modtagere samt intentionerne om at forfordele østrigsk kapital frem for internationale kapitalinvestorer er en åbenlys kopi af den politik, som praktiseres af den ungarske højreekstreme regering under ledelse af Viktor Orban. Dette passer også til nogle FPÖ-politikeres sværmeri for Hitler-regimets ”fornuftige beskæftigelsespolitik” (originalcitat af FPÖs ikon Jörg Haider, der døde ved en bilulykke i oktober 2008).

• Hetzen mod homo - og transsexuelle

Det samme gælder FPÖs planer om at skrue tiden tilbage og indstille den igang- værende proces for ligestilling af homo – og transsexuelle samt samfundsmæssig inkludering af handicappede. Alle disse reaktionære planer er foreløbig fejet af bordet.

Nu er det så spørgsmålet, om dette hårfine nederlag til Norbert Hofer vil udsætte det ekstreme højres fremmarch mod den politiske magt i Østrig. Under alle omstændigheder har FPÖ planer om at profilere sig som fremmedfjendtligt lov-og-orden parti ved at fremsætte krav om folkeafstemninger i stil med ”Er De for voldtægt af børn og kvinder, eller er de snarere imod det?”......

• Socialdemokratiets dybe orienteringskrise

Højrepopulisternes markante fremgang – især blandt arbejdere og sociale lag med prekære livsvilkår – skyldes i høj grad Socialdemokratiets (SPÖ) de-route som traditionelt reformorienteret parti for arbejderklassen og folk med lav indkomst (”Die Partei der kleinen Leute”).

Faymann tog konsekvensen og trådte tilbage den 9. maj. På trods af modstand fra SPÖs ungdomsforbund (SJÖ) valgte SPÖs ledelse en politisk profilløs manager - den 50-årige Christian Kern – til ny forbundskansler.

Den vedvarende interne partikamp mellem social-  demokratiets antifascistiske fløj, der afviser ethvert samarbejde med højrepopulist- erne og partiets samarbejdsvillige, magtfokuserede fløj vil uden tvivl fortsætte efter denne kosmetiske udskiftning på forbundskanslerposten.

Temaer som f.eks. omfordeling af samfundets rigdom, udvikling af demokratiske former for selvbestemmelse, økologisk omstrukturering af energisektoren, etc. er ikke til debat på nogen af fløjene.

Skønt Christian Kern som leder ved de østrigske statsbaner tidligere har gjort sig bemærket ved at stille gratis togtransport til rådighed for flygtninge fra Østrigs ydre grænser til hhv. Wien og Salzburg, så ser det ud til, at han vil videreføre den hidtidige slingrekurs mellem afvisning og samarbejdsvillighed ift. det åbenlyst fremmed- fjendtlige og nationalistiske FPÖ.

Socialdemokratiets krise er som bekendt ikke specifikt østrigsk men et fænomen, der berører samtlige af de gamle klassiske fraktioner i arbejderbevægelsen over hele Europa.

Det hidtidige reformistiske klasse- overlappende samarbejdsprojekt bliver fravalgt. Den parlamentariske balancegang mellem fagbevægel- sen og de borgerlige partier bliver opsagt. Den borgerlige variant af velfærdsstaten bliver sparet væk.

Socialdemokratierne konkurrerer således med andre partier af forskellige observans om bibeholdelsen/erobringen af den politiske magt ved at give afkald på deres ideologiske ståsted og historiske traditioner.

• Et pluralistisk venstrefløjsprojekt

I Østrig findes der til venstre for Socialdemokratiet og De Grønne forskellige forsøg på at udvikle et pluralistisk venstrefløjsprojekt fra neden - som for eksempel  "Offensive gegen Rechts"  og "Aufbruch" . Spørgsmålet er, om disse projekter formår at få tilstrækkelig opbakning i befolkningen til at kunne sætte noget imod højrefløjens målrettede march hen mod regerings- magten – med eller uden hjælp fra de etablerede partier.

(al./ autonom infoservice)

_______________

Aufruf zur Aktionskonferenz am 3. und 4. Juni im F23, Wien-Liesing

Note

1) Ved parlamentsvalget i 2013 fik FPÖ 958.295 stemmer, svarende til 20,51 procent og 40 parlamentsmedlemmer. Dermed blev partiet det tredje største parti i Østrig - efter Socialdemokratiet SPÖ (26,82 procent) og det østrigske konservative Folkeparti ÖVP (23,99 procent). Det socialøkologiske parti 'Grüne' fik 12,42 procent af stemmerne.

Ved delstats- og kommunalvalget i Wien i 2015 fik FPÖ hele 30,79 procent (+ 5 procent) og blev dermed det andet stærkeste parti i Wien, efter Socialdemokratiet SPÖ med 39,59 procent (- 4,75 procent). Partiet 'Die Grünen' fik 10 procent (-0,80 procent) og det konservative ÖVP 9,24 af stemmerne (- 4,75 procent).

_________________________________

Østrigsk tv-kanal ORF: Debatudsendelse mellem Alexander van der Bellen vs. Norbert Hofer, tre dage før valget d. 22. maj 2016:

            "Hofer und Van der Bellen im Schluss-Duell"

Relateret

autonom infoservice

• Wien: Europas yderste højrefløj danser vals ved ”Akademikerball”
• Tidsdoku. 12. februar 1934: Arbejderopstanden i Østrig