De landsdækkende protester mod den nye arbejdslov har efterhånden radikaliseret sig til modstand mod det kapitalistiske system som sådan.

I de første uger af konflikten satte statsapparatet og mainstream- medierne mange ressourcer ind på at skabe et fjendebillede i form af det venstreradikale oprørsmiljø, der blev stigmatiseret som ’les ”Casseurs” / bøller’. Først og fremmest for at skræmme hovedparten af lønarbejderne fra at deltage i demonstrationerne. Dette forsøg mislykkedes. Nu er hovedfjenden udskiftet med de strejkende arbejdere.

Mens bevægelsen vokser og radikaliserer sig som helhed, er der første spæde tegn på, at fagforeningsledelsen fra landets største fagforening CGT er villig til at indlede forhandlinger med den stærkt pressede Hollande-regering, selvom regeringen fortsat afviser de hidtidigt opstillede betingelser...

En anti-regerings demo i Paris, d. 2. juni 2016: Her ses den brede alliance mellem venstreradikale og andre dele af de protesterende:

"Paris debout, suléve-toi" (Stolte / oprejste Paris, gør oprør)

Den 26. maj var præget af en særlig demonstration, som var anderledes end de fleste forudgående protester.

Den dag samledes i Paris titusinder af vrede mennesker for at markere modstand mod de herskende samfundsmæssige forhold som helhed.

Foran den demoblok, som var organiseret af det store fag-foreningsforbund Confedération Générale de Travail (CGT), samlede der sig tusinder af demonstranter i en ”vild”, militant og beslutsom blok.

”Den Usynlige Komité”

At venstreradikale således går forrest i en stor demonstration med landsdækkende mobilisering, er resultat af den udvikling, protesterne har taget de sidste måneder. Såvel folk fra miljøet omkring ”Den Usynlige Komité” som et hav af venstreradikale autonome og anarkistiske smågrupper har formået at forene mange unge med en del ældre mennesker i de venstreradikales demoblokke.

”Insurrection!” ”Insurrection!”

Deres hovedparole er ”Insurrection!” (Opstand!). Radikale paroler som ”Soyon ingouvernables” (Lad os være uregerlige) og ”Paris debout, suléve- toi” (Stolte/ oprejste Paris, gør oprør) har fået opbakning langt ind i faglige kredse. Parolerne kan ses på metrostationer, på byens mure og på plakater. Reklamersøjlerne er blevet forandret med opstands graffity – en slags levende kritik af den fremherskende vareæstetik.

”Undtagelsestilstand fra neden”

Som modtræk til den undtagelsestilstand Hollande-regeringen har udråbt, propaganderer de revolutionære miljøer en ”undtagelsestilstand fra neden”, hvis formål er en radikal samfunds- forandring til gavn for de undertrykte, udbyttede og fornedrede dele af befolkningen.

Tydeligt inspireret af det franske politiske blad ”Tiqqun”, der udkom omkring år 2000 og ´”Den Usynlige Komité” (1) samt af erfaringerne fra tidl. kampe - som f.eks. universitetsstrejkerne i 2009, massaktionerne mod Sarkozy- regeringens såkaldte ”pensionsreform” i 2010 og ikke mindst kampene om ZAD (Zones à défendre) i 2012. (2)

I fællesskab med de omfattende faglige strejker, organiseret af arbejdere fra såvel CGT som en række mindre fagforbund, f.eks. det anarkosyndikalistiske CNT (3) og det socialdemokratiske Force Ouvriére (FO) - har den venstre-

radikale bevægelse udviklet en betydelig slagkraft, der har vakt interesse og sympati blandt bredere dele af befolkningen. Dette sker også ifm. de mere radikale aktioner fra faglige kredse, der går langt ud over deres hidtidige traditionelle aktionsområder og aktionsformer.

Således gennemførte faglige aktivister sidste uge strejker og blokader af talrige dagblade, fordi disse nægtede at offentliggøre en erklæring fra CGT. De aktionerende forhindrede dermed, at borgerlige dagblade som bla. Le Figaro, Le Monde og Le Parisien kunne udkomme.

”Nuit debout” under opløsning ?

”Nuit debout” - bevægelsen på ’Place de la République’ i Paris

Oprørsbevægelsen ”Nuit debout” (Rejs jer om natten), der bz’atte ’Place de la République’ og centrale pladser i andre franske byer i forlængelse af de store demoer d. 31. marts 2016 mod Hollande – regeringens arbejdsgivervenlige lovinitiativ, har de seneste uger været i synlig retræte.

Dette skyldes først og fremmest, at folk der opholdt sig på ’Place de la République’ nærmest blev skyllet væk af de enorme regnmasser, der for øjeblikket oversvømmer store dele af landet.

(Forstør ved at klikke på billedet):

Paris i starten af ugen .... "Gérard, rejs dig op"

Dertil kommer at det venstreradikale miljø – der udgør en vigtig del af ”Nuit debout” – bevægelsen, efter flere mislykkede forsøg på at besætte pladsen permanent, nu orienterer sig mod andre måder at mobilisere til modstand. Lige nu er der på ’Place de la République’ ikke ret meget andet end madboder og spredte grupper tilbage. Skarpt bevogtet af politienheder.

Den faglige modstand udkåret til hoved-fjende

Både regeringen og de borgerlige medier har nu for en stund udskiftet deres fjende- billede form af i det venstreradikale, auto-nome miljø.

"Banditter og terrorister"

Istedet fokuseres der på de faglige kredse. Specielt fagforbundet CGT anser de for øjeblikket for at være hovedfjende nummer 1. Hvilket får fuld opbakning fra landets magtfulde arbejdsgiverforening. Således har arbejdsgiverpræsidenten Pierre Gattaz betegnet CGTs medlemmer som ”banditter, der opfører sig ligesom terrorister” og at forkortelsen CGT er ”ensbetydende med arbejdsløshed” (Le Monde, d.30. maj 2016). Baggrunden for disse udtalelser er , at oliekoncernen ”Total” har truet med at indstille enhver investering som svar på de faglige blokader af raffinaderierne.

CGTs ledelse på vej til et kompromis med regeringen?

Frankrigs stærkeste fagforbund CGT, som indtil for 20 år siden havde en organisatorisk forbindelse til det franske kommunistparti PCF (indtil 1996 havde fagforeningsledelsen en repræsentant i partiets øverste ledelse) bliver af Hollande-regeringen gjort ansvarlig for protesterne.

Regeringens splittelsesforsøg

Ifølge faglige aktivister er dette et forsøg på at skabe en konkurrence betinget splittelse til de andre, mindre fagforbund. Blandt andet til Force Ouvriére (FO), som i koldkrigs perioden gik ud af det dengang stramt kommunistisk orienterede CGT. På denne måde håber regeringens strateger at kunne åbne op for særforhandlinger med Force Ouvriére.

CGT- ledelsens reaktion på regeringens splittelsesforsøg kom så sent som i mandags (d. 30.maj). Således erklærede CGTs generalsekretær Philippe Martinez, at kravet om at regeringen trækker den nye arbejdslov tilbage ikke længere er ” en forudsætning for forhandlingerne med regeringen”.

Strejken udvides

Om dette er starten på et kommende kompromis er indtil videre et åbent spørgsmål. Alt imens ledelsen i CGT lægger op til forhandlinger med regeringen, så følger strejkebølgen sin egen indre dynamik. Efter transportarbejdernes strejker er også de ansatte ved togbanerne gået i strejke og i torsdags fulgte de ansatte ved bus- og metrolinjerne i hele Paris-området.

Fra i går til på søndag vil de ansatte i lufthavnene lamme store dele af flytraffiken fra og til Frankrig. Dermed får blokadeaktionerne nu en massiv forstærkning fra de nye strejker, som tilslutter sig protesterne.

Stordemo under EM i fodbold i Paris

Den 10. juni begynder EM i fodbold i Paris, så der er lagt op til en meget hård styrkeprøve mellem regering og oprøret.

Tirsdag, d. 14. Juni 2016 – midt i EM fodboldmesterskabet – er der planlagt endnu en landsdækkende aktionsdag. I den forbindelse har det venstreradikale miljø opfordret aktivister på international plan at komme til Paris og deltage i den radikale demonstrationsblok. Talrige revolutionære internationalister har allerede meldt deres deltagelse.

Her er en musik - mobiliseringsvideo fra tyske venstreradikale om at deltage i stor - demonstrationen den 14. juni i Paris.

_________________________________________

(julie, ikh., al. / autonom infoservice. Artiklen bygger på forskellige venstreradikale aktørers beretninger og venstreradikale medier.)

Demonstration ved Porte de Versailles, d. 2. juni (Ligger mellem Avenue ’Ernest Renan’ og ’Place de la Porte de Versailles’ i Paris’s 15. Arrondissement / bydel):

Noter

1) Bladet Tiqqun nåede at udkomme to gange (1999 og 2001), og har siden hen inspireret radikale politiske sammenhænge, film – og kunstprojekter , samt tekster under skiftende betegnelser – som for eksempel ’Den usynlige komité’, bl.a. ”Den kommende opstand” (kan læses som pdf-fil her) * Læs også Mikkel Bolts opfølgende essays til videre diskussion af skriftet her
2) En reportage herom: "En antikapitalistisk ø i Frankrig" og for fransk kyndige forskellige artikler hos AUB’NAR (Fédération Anarchiste)
3) Nogle infos om ”Confédération nationale du travail” på wikipedia (på tysk) For fransk-kyndige: ”Bernard est venu nous parler du syndicalisme révolutionnaire”