"Der findes ikke nogen Happy End i Tyskland"

Bommi Baumann (1947-2016) var en af de mest kendte tyske 1968’ere. Oprørsk, farverig og uberegnelig.    Han var bla. med til at grundlægge den anarkistisk inspirerede militante undergrundsgruppe "Bewegung 2. Juni".

• Nogle etapper af hans bevægende liv

Ligesom for de fleste andre 68-oprørere i Vesttyskland blev politimordet på studenten Benno Ohnesorg den 2. juni1967 (billede tv.) en politisk radikaliserende nøgleoplevelse for Bommi Baumann.

Benno Ohnesorg blev dræbt i Berlin i forbindelse med en demonstration mod statsbesøget af den iranske shah, Mohammad Reza Pahlavi.* Ohnesorg blev nakkeskudt af kriminalbetjenten Karl-Heinz Kurras, efter han var flygtet ind i en baggård. Billedet af den dræbte Benno Ohnesorg gik verden rundt og fra da af blev demonstrationerne i Tyskland gennemgående militante og antistatslige.  

*Se autonom infoservice: Tidsdoku. Tyskland, den 2. juni 1967

Da den karismatiske studenterleder Rudi Dutschke blev skudt ned på åben gade *, som resultat af en langvarig hetzkampagne fra de borgerlige medier (Bild-Zeitung, Welt am Sonntag, BZ, ...), belejrede vrede demonstranter mediekoncernen Springer-Verlag og blokerede for udbringningen af dagbladene. 

_______________________

* Se autonom infoservice: Rudi Dutschke & 68-bevægelsen del1 &  del 2 (2018) 

Transportbiler blev sat i brand og politiet blev mødt med sten og molotov cocktails. Bommi og hans venner fra Berlins arbejderkvarterer var i forreste række. Bommi gennemførte på dette tidspunkt en mesterlære og var tit gæst hos den legendariske ”Kommune 1”.

______________

”High sein, frei sein, Terror muss dabei sein“

Lærlingekredsen omkring Bommi var stærkt inspireret af studenterrevolten og dannede en rebelgruppe, som de ironiserende kaldte for ”Centralrådet af omkringstrejfende hashrebeller”. Deres grundlag var: "At være high, at være fri ’- terror’ (mod establishment) må der til".

I Berlins subkulturelle og ungproletariske miljø dannedes en del grupper, der praktiserede forskellige former for militant modstand mod politiets evindelige chikaner. Således blev politibiler og politistationer regelmæssigt angrebet af oprørske unge.

__________________

Fra ”Tupamaros Westberlin” til ”Bewegung 2. Juni”

De to 2. juni-aktivister Ralf Reinders og Ronald Fritsch (billede th) skrev i forbindelse med dannelsen af byguerillaen: ”Den egentlige politisering kom først ved nedskydningen af Benno Ohnesorg den 2. juni 1967. Efter alle disse prygl og knytnæveslag havde vi følelsen af, at strisserne har skudt på os alle. Prygl kan du jo sådan nogenlunde forsvare dig imod, men at man bliver skudt, det er en helt anden kaliber.” (1) 

• Populære aktioner imod de herskende samfundsforhold

Med nogle få undtagelser blev 2. juni-bevægelsens aktioner gennemført med folkelig vits og uden overdreven anvendelse af vold. Under bankrøverierne blev der således fordelt kokostoppe til bankkunderne, mens der blev danset og hujet og dele af udbyttet blev fordelt til gadens tiggere. I en af de mange retssager mod 2. juni-aktivister blev der spillet en forvekslingskomedie, som resulterede i, at en dømt aktivist kunne spadsere ud af retssalen under falsk navn.

Da den forhadte konservative politiker Peter Lorenz (billede tv.) blev bortført, blev han sat ud af spillet med et kosteskaft, de penge han havde på sig blev sendt til en bistandsklient og bortførelsen resulterede i, at fem fængslede aktivister blev løsladt og fløjet til den dengang progressive republik Yemen. Han blev derefter løsladt i underbukser og sokker og forsynet med en madpakke.

2. juni-bevægelsens aktivister gjorde grin med politiets efterlysningsapparat, f.eks da den efterlyste Bommi gik fra sin konspirative lejlighed ned til underboen og lånte telefonen. Underboen var ingen anden end den politikommissær, der ledte efter- lysningen af Bommi Baumann og ikke genkendte ham, da han ringede på døren... Alt dette var typisk for 2. juni bevægelsens adfærd og det gjorde dem meget populære blandt dele af befolkningen.

• Fejlslagen aktion i protest mod ”Bloody Sunday”- massakren i Nordirland

Et par gange gik det dog ikke, som gruppen havde planlagt:

- Den 2. februar 1972 lagde aktivister fra 2. juni-bevægelsen en sprængsats i de engelske officerers yachtclub Berlin-Glatow. Det skete i protest mod ”Bloody Sunday”-massakren i den nordirske by Derry (se infos på wikipedia ). En vicevært fandt den placerede bombe og trakterede den med en hammer på sit værksted. Han omkom i den efterfølgende eksplosion.

- I 1974 blev landsretspræsidenten i Berlin, Günther von Drenkmann, skudt under en mislykket bortførelsesaktion udført af 2. juni-aktivister.

Disse to begivenheder betød, at 2. juni-bevægelsen mistede meget af den udbredte sympati, de havde opnået fra befolkningen først og fremmest i Berlin.

• Politiets drab på aktivisterne Georg von Rauch og Thomas Weisbecker  

En anden ven af ham, Thomas ”Thommi” Weisbecker, blev skudt af politiet den 2. marts 1972 i den bayriske by Augsburg.

• Opløsning af det sociale bagland

Mange af deres tidligere sympatisører og venner i de proletariske ungdomsmiljøer faldt fra i kølvandet af optrapningen af de væbnede konfrontationer med statsmagten og de efterfølgende kriminaliseringer.

Uden deres hidtidige basis i de sociale miljøer var det nemmere for statsmagten at opspore 2. juni-aktivisters logistiske baser. Forbi var tiden, da Bommi Baumann kunne medvirke i musikoptagelser som ”Rauch-Haus-Song” i Berlin-Kreuzberg lavet af byens legendariske musikgruppe ”Ton, Steine, Scherben”:

Bogen ”Hvordan det hele begyndte” anskueliggør med al tydelighed, at 68-revolten var et oprør, der på ingen måde var reduceret til en ren studenter- bevægelse, men var en revolutionær ungdomsbevægelse, der gik på tværs af de eksisterende klassestrukturer. (3)

Bogen blev solgt alene i Tyskland i over 100.000 eksemplarer og oversat til syv sprog – i New York opført som teater.

Den tyske statsmagt forbød bogen, gennemførte en ransagningsaktion og beslaglagde samtlige eksemplarer af ”Hvordan det hele begyndte”, som de fandt hos forlaget. I protest mod statens censur udgav forfatteren Heinrich Böll sammen med andre venstrefløjsfolk et nyt oplag af bogen.

At 2. juni-bevægelsen stadigvæk formåede at agere, viste den velorganiserede fangeflugt sommeren 1976. Da lykkedes det 2. juni-medlemmerne Monika Berberich, Inge Viett, Gabriele Rollnik og Juliane Plambeck at flygte fra kvinde-fængslet i Lehrter Strasse i Berlin (se illustrationen tv.).

• Konfrontationen med østtyske Statsikkerheds-tjeneste (Stasi)

I slutningen af 1970’erne anholdt DDRs politi Bommi Baumann, da han forsøgte at komme illegalt fra DDR til Vesttyskland. Han måtte først forlade DDR, efter han havde skrevet en rapport om den vesttyske revolutionære venstrefløj til Stasi-arkiverne. Da dette blev kendt, distancerede største-delen af hans tidligere kammerater fra 2. juni – bevægelsen sig fra ham. Bommi benægtede ikke, men sagde, at han havde givet Stasi rent fiktive oplysninger. Derefter fik han frit lejde.

• 2. juni-bevægelsen opløses