Det belejrede Øst-Aleppo – råb om hjælp fra et inferno

Op til 300.000 mennesker er lukket inde i Øst-Aleppo. Belejret af Assad- regimets militser.

Civilbefolkningens sult og den konstante angst for de nådesløse bombardementer skaber ufattelige scenarier.

Alt imens Assads propagandamaskine fortæller den internationale offentlighed om de facto ikke-eksisterende såkaldte ”humanitære korridorer” ud af den belejrede by ... 

 

Fosfor brandbomber mod boligkvarterer

Ild der falder ned fra nattehimlen oplyser mørket som lynnedslag og der hvor det rammer, bliver alt liv fortæret i samme sekund.

Sådan beskriver beboerne fra byen Aleppo og omegn de brandbomber, som bliver kastet ned på dem fra russiske og syriske fly. Det, der betegnes som ”fosfor” er en ekstrem hed brændende brandsats, der er næsten umulig at slukke og som for- årsager grufulde sår, når de rammer alt levende.

Mindst 18 nedkast i perioden juni og juli er blevet dokumenteret med billedmateriale og video-optagelser. Imens registreringen af yderligere 40 af disse brand- bombenedkast alene baserer på øjenvidneberetninger. 

  • FNs våbenkonvention forbyder brandbomber mod civile

Brandbomber af det russiske fabrikat RBK-500 / ZAB-2,5SM er kun nogle af de typer, som i de sidste uger er blevet anvendt i bombardementerne af Øst-Aleppo.

Dertil kommer dokumenteret brug af klorgas, splitterbomber og de berygtede sprængstoftønder, der er fyldt med op til et tons sprængstof og metal dele.

FNs våbenkonvention, protokol III, forbyder brandbomber mod civile. Rusland har ratificeret denne konvention. En konkretisering heraf afviste Putin-regeringen dog i efteråret 2015 som ”kontra- produktivt”.

I juni 2016 viste en udsendelse på RT-nyhedskanalen (tidligere ”Russia Today”) et kampfly kort før dets start fra den russiske flybase Hmeimim i Vest-Syrien. Flyet var forsynet med to store brandbomber af samme type, som igen og igen er blevet fundet i ruinerne af Aleppos østlige bydele. 

  • Det bombehærgede Øst-Aleppo (Forstør ved at klikke på billedet):  
  • 25 dages belejring: Mellem sult, fortvivlelse, død – og indbyrdes solidaritet

Da Assads udenlandske shia-militser samt resten af Assads hær i midten af juli 2016 fuldstændigt lukkede belejringsringen om Øst-Aleppo kom byen tilbage på mediernes forsider. Skønt disse altødelæggende luftangreb konstant har fundet sted gennem hele fire år. For verdens medier er dette dog blevet en for ensformig begivenhed...  

  • Skoler er i dag blevet placeret i kældrene på gamle lagerbygninger

”I de 25 dage den fuldstændige belejring varede blev 32 af de ialt 600 ansatte i Aleppos selvforvaltningsorganer dræbt i bomberegnen. Læger og sanitetsfolk ikke medregnet”, fortæller Brita Hagi Hasan fra byrådet til et hold fra det tyske ugemagasin ”Der Spiegel” (nr. 34/2016).

Og fortsætter: ” I den tid havde vi årets afslutningseksamener i skolerne, men på grund af dette krigskaos måtte vi skubbe det til to dage senere. Men vi gennemførte det! I september starter det nye skoleår. Titusinder af børn og unge befinder sig her i byen, men samtlige skoler er i dag placeret i kældrene på gamle lagerbygninger. Det farligste er selve vejen til skolerne, mange forældre tør simpelthen ikke at lade deres børn gå derhen.”

Lokalrådet i Øst-Aleppos bydel Hellok i nærheden af frontlinjen i centrum har om- bygget et tidligere underjordisk spiritusbryggeri (for Arak/anis) til en skole for over 600 børn.  

  • Aleppos børn (Forstør ved at klikke på billedet):  
  • ”Vi aflytter Assads og russernes interne kommunikation og ved, når bombeflyene er på vej”

Omkring 200.000 – 300.000 mennesker befinder sig stadig væk i Øst-Aleppo. Mange er for fattige til at søge andre steder hen, andre er fast besluttet på at blive i deres by - komme hvad der vil. Brita Hagi Hasan:

”Vi aflytter Assads og russernes interne kommunikation og ved, når bombeflyene er på vej. Vi har indrettet bombesikre bunkere og installeret alarmsirener og forsøger at sikre, at byens beboere kan bringe sig i sikkerhed. Mange er efter- hånden blevet apatiske. De hører sirenerne og kigger bare efter flyene. De som hundreder af gange har overlevet, er ofte blevet immune overfor varsling af farerne...”

Angsten, som berørte alle, var at de sidste veje ud til omverdenen efter månedlange heftige kampe ville blive lukket. Billederne af fuldstændigt afmagrede beboere, der til sidst spiste græs for at overleve, gik verden rundt. Sådan var situationen i Madaja, Daraja, Muadamija og andre steder, der var belejret af Assad-militæret. 

  • Belejringen gennembrydes

Belejringsringen blev gennembrudt i midten af august 2016.

Shia-militserne fra Libanon, Irak, Afghanistan, Pakistan og Iran havde i fællesskab med de meget svækkede (og overvejende kampuvillige, tvangsrekrutterede-) Assad-enheder lukket belejringsringen. Målrettet angreb de forskellige oprørsgrupper Assads soldater ved bydelen Ramusa ved den sydvestlige front.

”De må forstå modstandens historie i Aleppo”, siger Modar al-najjar, en tidligere ejer af en lille mobiltelefon-biks i småbyen Maraa ved Aleppo, til ”Spiegel” - holdet. Han deltog aktivt i de fredelige demonstrationer mod Assad-regimet i 2011, indtil han opfattede disse demoer som meningsløse pga. af Assads sikkerhedsfolks myrderier  på demonstranter. Fem år senere er han en af de mest kendte kommandører blandt resterne af de ikke-sekteriske oprørere under betegnelsen ”Frie Syriske Hær” (FSA).

Kurdish FSA Fighter of Liwa Ahfad Saladin
Kurdish FSA Fighter of Liwa Ahfad Saladin

Da oprørerne angreb Assads enheder fra to sider, flygtede de fleste Assad-soldater ind i kasernens vidtstrakte bygninger. Det russiske luftvåben kom til og startede med at affyre raketter og bomber mod området. Men på et tidspunkt opgav de, da front- linjen hele tiden bevægede sig frem og tilbage og bombepiloterne ikke længere var klar over, hvem der gjorde hvad hvor.

Efter seks dages heftige kampe lykkedes det at få åbnet en smal korridor til Øst-Aleppo og de første lastbiler med frugt, grøntsager, mælkevarer, cigaretter, og medicinal-udstyr kunne passere til den belejrede befolkning. De blev modtaget af en glad og lettet befolkning.

  • Uenigheder omkring et samarbejde med islamistiske dele af oprørerne

Begejstringen var dog ikke udelt blandt byens befolkning, da der blandt befrierne fandtes synlige enheder af islamistisk orientering - som f.eks. ”Dsabhat Fatah al- Sham” (”Syriens Erobringsfront”), der indtil for nyligt hed ”al-Nusra front” (den syriske afdeling af ”al-Qaida”).

Kort forinden den fælles offensiv mod Assad-regimets belejrings-styrker, havde organisationen distanceret sig fra al-Qaida og foretaget en navneforandring. Om det var af taktiske grunde for at muliggøre en fælles kooperation med andre moderate oprørsgrupper, er der delte meninger om.

Faktum er, at beboerne i Øst-Aleppo allerede i 2014 med succes har gjort modstand mod et magtovertagelses forsøg fra ”Islamisk Stats” side og har smidt IS ud af de oprørskontrollerede områder i Aleppo.

  • ”Kooperation mellem de forskellige ”

FSA-kommandøren Modar al-Najjar forsvarer den taktiske ”kooperation mellem de forskellige” med følgende udsagn:

FSA fighters
FSA fighters

”Beboerne i Øst-Aleppo måtte se den langsomme sultedød i øjnene. De var fuldstændig ligeglade med, hvem der bryder sulteblokaden.

- Vi deler på ingen måde Dsabath Fatah al-Shams holdninger, men de og vi har klaret det, som resten af verden ikke engang har forsøgt.”

  • Assad-regimets snigskytter skyder på enhver der forlader Øst-Aleppo

I torsdags, den 11. august 2016, proklamerede Rusland den af FN krævede ugentlige ”humanitære pause” af 24 timers varighed. Men proklamationen blev ikke efterfulgt af en tilsvarende praksis...

Helt i overensstemmelse med Assad-regimets stort opslåede proklamering af oprettelsen af fire humanitære korridorer til Øst-Aleppos befolkning. I virkelighedens verden blev enhver, der forsøgte at benytte disse korridorer for at komme ud af byen skudt af regimets snigskytter...

(ikh. og al. / autonom infoservice) 

      _________

Relateret

autonom infoservice: