”De glemte heltinder” fra Eritrea

Masseprotester imod landets president Isaias Afwerki, august 2015
Masseprotester imod landets president Isaias Afwerki, august 2015

_____________

- Et interview med journalisten Amal Ali

Siden Eritrea vandt uafhængighedskampen og rev sig løs fra Ætiopien for nu 25 år siden, har Isayas Afewerki været præsident i landet. Kvinder spillede en vigtig rolle i modstanden og bidrog væsentligt i kampen for landets uafhængighed.

  • På trods af dette hersker der i dag et repressivt system i Eritrea. Utallige kvindelige journalister, kulturarbejdere og kunstnere er fængslet. Deriblandt Miriam Hagos, der er kendt som menneskerettighedsaktivist og leder af ”Eritrean Cinema Board”. Hun har været fængslet siden 2001. 
Amal Ali
Amal Ali

 

________

INTERVIEW

I London har forfatteren Ishraga Mustafa Hamid interviewet den britisk-eritreanske journalist Amal Ali der her fortæller om kvindernes rolle i modstanden. Amal Ali på twitter

 

  • Hvordan har kvinderne i Eritrea været involveret i befrielseskampen?

Amal Ali: Kvinderne var med i befrielseskampen lige fra starten af. I 30 år deltog de i kampen for uafhængig- hed (billede tv.). Men realiteten er blevet en anden.

- De fik ingen anerkendelse for deres indsats. De er blevet gjort usynlige i et system, der uhæmmet udnytter deres færdigheder og kompetencer.

 

  • Mange kvindelige aktivister har været fængslet i årevis, der iblandt Miriam Hagos. Hvad siger du til det?

Amal Ali: Eritrea er et af de mest repressive systemer i vores region. Isayas Afewerki har siddet på magten siden 1991 – selvom hans regering var tænkt som overgangs- regering. Det er fuldstændig illegalt.

- Selvom mange under befrielseskampen var på Afewerkis side i håb om, at det ville føre til demokratiske tilstande, er alle stemmer for reformer, lighed og retfærdighed blevet massivt undertrykt.

- Kvinder og piger, der aftjener den obligatoriske værnepligt, bliver anholdt, hvis de protesterer imod den tortur og de brutale undertrykkelsesmetoder, der anvendes mod fanger.

- Mange journalister og aktivister, herunder Miriam Hagos, er blevet og bliver fortsat fængslet for at sige deres mening. De er landet i fængslet uden nogen retsproces og ingen ved, hvad der er blevet af dem.

Kort over hemmelige fængsler (røde prikker) i Eritrea. @ Amnesty International
Kort over hemmelige fængsler (røde prikker) i Eritrea. @ Amnesty International
  • Hvordan ser det ud med kvinders rettigheder i Eritrea?

Amal Ali: Dårligt! Kvinder og piger tvinges til militærtjeneste, hvor de udnyttes seksuelt. De udbyttes i de forskellige arbejdssektorer, hvor de har lange arbejdstider og lave lønninger. De er tvunget til at melde sig ind i landets officielle kvindeforbund. Hvis de ikke gør det, bliver de forfulgt af regimet.

- Sundhedssystemet er miserabelt og mange kvinder lider derfor af kroniske syg- domme og er meget angste for graviditet og fødsel. Hverken kvinder eller mænd har nogen form for ytringsfrihed.

  • Hvem gør modstand mod disse overgreb?

Amal Ali: Der er feminister, jurister, journalister og politiske organisationer, som arbejder for løsladelse af de politiske fanger i Eritrea. De får støtte fra såvel Amnesty International som FNs menneskerettighedsråd og komitéer som f.eks ”Writers in Prison”.

- Alle disse organisationer kræver løsladelse af Miriam Hagos og andre politiske aktivister. Men regimet reagerer ikke. Der er en international bevægelse omkring dette, men det tager tid, før vi trænger igennem med vores krav. Vores modstands historie og drømme om befrielse er desværre blevet begravet af det diktatoriske regime.  

  • Protester mod præsident Isayas Afewerki's diktatoriske regime:
  • Hvilken støtte har den feministiske bevægelse i Eritrea brug for?

Amal Ali: Vi må sætte fokus på kvindebevægelsen i Eritrea, så verden får kendskab til vores historie og vores modstand. Revolutionens kvinder, der kæmpede mod den ætiopiske kolonimagt må synliggøres – f.eks. Sadiya Tesuf, der ledede befrielsen af en hel by. Eller Rahma Omar, Aster Testfation og Nesreet Karar, der alle nægtede at gifte sig og i stedet hengav sig til det revolutionære arbejde.

- Vi har brug for global, feministisk støtte, der solidariserer sig med kvinderne i Eritrea. Det er med til at styrke vores bevægelse!

_____________________________________

Dette interview er oprindeligt offentliggjort i det østrigske feministiske tidsskrift ”Frauensolidarität” nr. 3, 2016. (Oversat af ikh, autonom infoservice) 

Marked i byen Keren
Marked i byen Keren

Relateret