”Feminisme og socialisme skal gå hånd i hånd for at fungere”

Interview med redaktionskollektivet bag det feministiske magasin UDBRUD!

” Vi er overbeviste om, at feministiske initiativer kan bidrage til grundlæggende samfundsforandringer ved at belyse og italesætte de uligheder, der er til stede på mange forskellige niveauer af samfundet.

Ved netop at skabe en større og mere almen forståelse for, hvordan mennesker behandles forskelligt alt efter køn, hudfarve, seksualitet, religion, klasse mm....”  

   _______________

Interview

med redaktionskollektivet bag det feministiske magasin UDBRUD!

• Inge, autonom infoservice: Da jeg stødte på Magasinet Udbrud!, tænkte jeg: "Jubi ! et nyt feministisk tidsskrift på dansk - dem er der ikke mange af for tiden"... Hvad har fået jer til at starte projektet?

UDBRUD!: Vi mødtes i redaktionsgruppen i Danner, hvor vi skrev for det feministiske magasin Magasinet Danner. På redaktionsmøderne oplevede vi, at vi fik en masse ny viden og en stor indsigt i feministiske og ligestillingsrelaterede områder. Det var et forum og et safespace, hvor vi frit kunne dele vores feministiske tanker og idéer.

- Da Magasinet Danner blev udfaset i sensommeren 2016, savnede vi redaktions- møderne og samværet, og vi besluttede os derfor til at lave et nyt magasin, og det var sådan, UDBRUD! opstod.   

• Hvem håber I på at nå ud til og hvilken effekt kunne I allerbedst tænke jer, at Magasinet Udbrud får?

UDBRUD!: Vi håber, at vi kan nå bredt ud og måske fange interessen hos nogle af dem, der ikke allerede følger med eller er en integreret del af ligestillingsdebatten. Man behøver ikke nødvendigvis have en cand.mag. eller have læst kønsstudier for at læse vores artikler.

- Selv om der i redaktionsgruppen er en del akademikere, ønsker vi at UDBRUD! også skal være en afakademiseret platform, hvor forskellige stemmer kan få plads. Vi vil gerne være et magasin, hvor der er plads til alle. 

(Forstør ved at klikke på billedet): 

Christine: Jeg husker at kalde mig feminist allerede som ung teenager, da jeg var træt af dumme jokes om piger og kvinder fra nogle klasse- kammerater. Jeg har været aktiv på den unge venstrefløj siden jeg var 13 i Socialistisk Ungdomsfront og var med til at køre en kvindegruppe der i flere år.

- Feminisme og socialisme (som jeg ikke mener man kan adskille) fylder en stor del i min hverdag og jeg ved, at hvad end jeg kommer til at lave i fremtiden, så kommer feminisme altid til at være kernen og drivkraften i det.  

Tine: Jeg blev for alvor interesseret i ligestilling og feminisme i min studietid, hvor jeg beskæftigede mig med køns- og ligestillingsrelaterede emner i både min bacheloropgave og i mit speciale.

- Da jeg begyndte som frivillig i Danner som 24-årig, tog min interesse og videbegærlighed for alvor fart. Nu synes jeg, at det er mærkværdigt, at alle ikke er feminister og går ind for ligestilling for alle. 

Isa: Jeg er vokset op i en familie, hvor begge mine forældre var feminister og hvor forestillingen om, at alle mennesker er lige og fortjener samme muligheder i samfundet, har været en integreret del af

min opvækst.

- Første gang jeg selv studsede over forskelsbehandlingen af mænd og kvinder, var i 3. eller 4. klasse, hvor vi læste om fundet af guldhornene. Det ene horn blev fundet af en mand, som blev belønnet med en pose rigsdaler, det andet blev af en kvinde, som modtog et forklæde som belønning. Da jeg spurgte min klasselærer, hvorfor kvinden ikke også havde fået en pose penge, svarede hun; " jamen hun havde da mere brug for et forklæde”...

- De sidste mange år, har feminisme været en del af mit liv og hverdag, og det er som om, at hvis man først får øjnene op for strukturelle uligheder, kan man ikke gå tilbage.

Cecilie: Jeg er vel nok langsomt og stykvist nået frem til en erkendelsen af, at jeg er feminist. For jeg kommer ikke fra en familie, hvor der er blevet diskuteret ligestilling og kønsmagtordninger over aftensmaden - ikke nok i hvert fald.

- Men det føles i dag helt vildt rigtigt at sige, jeg er feminist. Jeg har nok altid haft brug for et ord til at markere, at jeg ikke er tilfreds med vores kønsopfattelse. Og det kan jeg gøre ved at formidle og give mere plads til feminine værdier, så vi allesammen kan omgås hinanden med mere empati, anerkendelse og respekt.  

Carla: Jeg er vokset op med en mor, der altid har kæmpet for lige rettigheder for alle og været en modkraft i det samfund hun lever i. Hun var som ung kommunist og politisk aktiv under militærdiktaturet i 70'erne i latinamerika, hvor hun som 26 årig senere var nødt til at flygte alene væk fra, med mig i maven.

- Hun har aldrig sat ord på, at hun er feminist - men har altid opdraget og vist mig, at alle mennesker bør have lige muligheder uanset køn, etnicitet og social baggrund. Hun har som frihedskæmper og senere hen, enlig mor i et nyt fremmed land, været en kæmpe inspiration på mange forskellige parametre. Og selvom det ikke blev sprogliggjort - er hun med udgangspunkt i socialismen, for mig, feminist helt ind i hjertet. OG det er vel dette, der har dannet mig til at være den feminist jeg er i dag.                                                                                                       

• Hvad er jeres fællesnævner som feministisk sammenhæng i dag?

UDBRUD! : Fællesnævneren for redaktionen på UDBRUD! er ganske enkelt, at vi alle interesserer os for feminisme. Derfor har vi prøvet at skabe et arbejdsfællesskab, hvor der er plads til os alle sammen, og hvor vi støtter og hjælper hinanden fagligt, uden nødvendigvis at være enige om alting internt.

- Det er vigtigt for os alle, at vi har et safespace, hvor vi kan dele idéer og interesser, der for- håbentlig kan munde ud i interessante artikler og betragtninger, som er spændende for andre end os selv.

• I Udbrud! definerer I jer selv som feminister af den 4. bølge. Hvordan vil I ganske kort definere hhv. den 1., den 2. , den 3. og den 4. feministiske bølge?

UDBRUD! : Den første feministiske bølge fandt sted i 1800-tallet og starten af 1900-tallet, hvor vestlige kvinder søgte at opnå politiske rettigheder. Især spørgsmålet om valgretten var i fokus.

__________________________________

Se også autonom infoservice:

• 'Herstory: Sufragetternes guerillakrig i England'
• Tidens feminismer

__________________________________

- Feminismens fjerde bølge, der dukkede op i slutningen af 00’erne, rummer en åbenhed over for, at feminisme ikke kun handler om ligeløn og direktionsgange. Intersektionel feminisme handler ikke kun om Vestens hvide kvinder, men også om etniske minoriteter, transpersoner, homoseksuelle, interkønnede, kropspositivisme og meget, meget mere.

- Vi skal lære meget mere om privilegieblindhed og undertrykkelse af kvinder og minoriteter. Mange af den fjerde feministiske bølges termer har ikke været allemandseje særlig længe, men mange af dem giver rigtig god mening, og UDBRUD! vil gerne beskæftige sig med moderne intersektionel feminisme i en læringsproces, hvor både redaktion og læsere bliver klogere.

- Derudover er den fjerde feministiske bølge karakteriseret ved en udbredt brug af internetbaserede platforme og sociale medier, og eftersom UDBRUD! er på Twitter, Instagram og Facebook ud over at arbejde med selve hjemmesiden, må man sige, at magasinet også her tager del i den digitale del af bølgen.

• Hvordan kan feministiske initiativer bidrage til grundlæggende samfundsforandringer?

UDBRUD! : Vi er overbeviste om, at feministiske initiativer kan bidrage til grundlæggende samfundsforandringer ved at belyse og italesætte de uligheder, der er til stede på mange forskellige niveauer af samfundet.

- Ved netop at skabe en større og mere almen forståelse for, hvordan mennesker behandles forskelligt alt efter køn, hudfarve, seksualitet, religion, klasse mm.

- Mange mennesker tænker ikke over, at de på den ene eller den anden måde er mere priviligerede end andre, og at dette påvirker måden, samfundet møder dem på, og de muligheder, de får i livet.

- Ved at sætte fokus på den forskelsbehandling, mange mennesker oplever på baggrund af for eksempel køn, hudfarve eller seksualitet - både i Danmark og på globalt plan - er det vores håb, at flere bliver bevidste om de privilegier, de er født med, og i kraft af denne erkendelse begynder at ændre egen adfærd og tankegang.

- Netop derfor er det problematisk, at vi har stærke diskurser, der dikterer, at det f.eks. er op til den enkelte kvinde at sikre ligeløn eller undgå at blive voldtaget, og at samfunds- strukturerne, der fastholder henholdsvis ulighed og en voldtægtskultur, ikke tages til efterretning.

- Vi skal ændre hele kulturen, hvad angår synet på og adfærden mod kvinder og minoriteter. Hvis man kan få folk til at holde op med at ryge, kan man også få folk til at synes, at det er problematisk at behandle andre dårligt og undertrykkende ud fra begrænsede parametre.

• Hvad synes I, er de mest interessante brudflader i nutidens feminisme - hhv. i Danmark og internationalt?

UDBRUDT! : UDBRUD! er et dansk baseret magasin, og vi skriver hovedsageligt om køns- og ligestillingsproblematikken i Danmark. Ifølge World Economic Forums ligestillingsrapport fra 2016 er Danmark faldet endnu længere ned på listen fra en 14.-plads til en 19.-plads på blot et år, og vi adskiller os derfor markant fra de lande, vi normalt sammenligner os med i negativ retning. Island, Finland, Norge og Sverige ligger på hhv. plads nummer 1, 2, 3 og 4, og det er andet år i træk, at Danmark tager et styrt ned ad listen.

- Vi skal med andre ord ikke tage de kampe, vi har vundet på ligestillingsfronten i Danmark for givet, for alle gode initiativer kan åbenbart rulles tilbage, og alle vundne kampe kan tabes igen.

- Internationalt set er der også mange virkelig spændende bevægelser og initiativer. Flygtningesituationen i Europa og #Black- LivesMatter-bevægelsen i USA viser med al tydelighed, at feminisme bliver nødt til at være intersektionel og klasseorienteret.  Feminisme og socialisme skal gå hånd i hånd for at fungere.

- Initiativer som Everyday Sexism Project  har også tydeliggjort, at sexisme er et globalt problem som opleves på tværs af kulturelle og nationale skel. Med ESP har vi været vidne til en kædereaktion, hvor det, at der stilles en platform til rådighed, hvor man kan dele sine oplevelser, har medført, at flere og flere kvinder italesætter problemet. Det er tydeligt, at ønsket om fair behandling, rettigheder og øget lige- stilling er et globalt fænomen.

• Er der noget I ellers har lyst til at tilføje her?

UDBRUD! : Vi kommer nok ikke uden om kort at nævne det nylige valgresultat i USA, da valget af Trump sandsynligvis får indflydelse på den globale verdenspolitik. USA og den amerikanske kongress halter i forvejen langt bagefter, hvad angår ligestilling.

- Med Trumps valgsejr kommer vi nok til at se endnu flere ligestillingsrelaterede problematikker og et amerikansk samfund, som risikerer at rulle en lang række ligestillingssejre tilbage. Vi skal her være opmærksomme på og arbejde for, at dette værdigrundlag ikke også får overtaget i Danmark.

- Selv om det kan virke uoverskueligt, og som om et uovervindeligt monster er blevet sat fri, er dette tiden til at holde fast i værdier som lighed, næstekærlighed og social retfærdighed, og kæmpe alt, hvad man kan, for at bekæmpe fascistiske / højre- ekstremistiske kræfter.

- Tak for interviewet! :) 

     _______

Relateret

autonom infoservice

• Diskurs. ”Kvindeforskningen blev institutionaliseret og muterede til 'Gender Studies' ...”
• Sex, løgne og revolution - et interview med en radikal feminist
• Feminisme – en intro
• "Der er forskel på at organisere sig og at virke kollektivt" - En ajourføring af Triple Opression