8 medlemmer af det tyrkiske  venstrefløjsband ’Grup Yorum’ anholdt

Den massive repressionsbølge, som hærger Tyrkiet i denne tid, rammer stadig flere lag af befolkningen.

Natten til torsdag d. 24. november 2016 beviste statsmagten igen, at også kunstnere er i sigtekornet for præsident Erdogans udrensnings- aktioner. Advokatbureauet HHB berettede således via Twitter, at 8 medlemmer af den populære musikgruppe Grup Yorum er blevet anholdt i Istanbul. 

Grup Yorum

(Forstør ved at klikke på billedet): 

                                                                        (Grup Yorums koncert i Istanbul 2012)

  • Politirazzia og anholdelser 
7 af de ialt 8 anholdte medlemmer af Grup Yorum
7 af de ialt 8 anholdte medlemmer af Grup Yorum

Natten til torsdag d. 24. november 2016  anholdt politiet flere medlemmer af Grup Yorup, samt nogle tilstedeværende gæster.  

De fængslede er Ali Araci, Inan Altin, Selma Altın, Sultan Gökcek, Firat Kil, Dilan Poyraz, Helin Bölek og Abdullah Özgün.

En uges tid før deres fængsling blev de kortvarigt tilbageholdt i forbindelse med en politirazzia i det kulturcentrum, hvor de mødes for at øve.

Ifølge det tyrkiske nyhedsbureau Bianet erklærede musikgruppens advokat, Aytac Ünsal, at udover de 8 bandmedlemmer blev også 4 tilstedeværende gæster anholdt.

Under ransagningen beslaglagde politiet en række såkaldte ”bevismaterialer” for gruppens sympatier for "terroristiske undergrundsgrupper" på venstrefløjen. Ifølge advokaten drejer det sig om gasmasker, hammere samt forskellige udgaver af kultur- magasinet Tavir og de politiske tidsskrifter Yürüyüs og Kurtulus samt grønne skjorter og bukser. De beslaglagte tidsskrifter er alle legale publikationer, betonede Aytac Ünsal. 

Siden Grup Yorum blev dannet i 1985, har bandet været udsat for kriminalisering og repression. Utallige gange har gruppens medlemmer været fængslet og flere udsat for tortur. Koncerter måtte aflyses, musik- albummer er blevet beslaglagt og forbudt.

  • Nato-allierede koordinerer forfølgelse af oppositionelle stemmer

Også den tyske statsmagt har støttet sin NATO-partner Tyrkiet i forfølgelsen af den populære musikgruppe:

I juni dette år forsøgte de tyske myndigheder med indrejseforbud og andre metoder at forhindre en koncert med Grup Yorum i byen Gladbeck.                                                    Dog uden succes: En række af gruppens medlemmer, som er bosat i Tyskland gennemførte koncerten, der var led i en festival mod racisme.  

___________________________

"At I nu fængsles er blot et bevis på, at jeres musik berører og bevæger mange mennesker" (Joan Baez)

Joan Baez optræder sammen med Grup Yorum i Istanbul
Joan Baez optræder sammen med Grup Yorum i Istanbul

Tyrkiske medier, blandt andet venstrefløjsavisen Evrensel, offentliggjorde torsdag den 24. november 2016 større uddrag af den erklæring, som den kendte US-amerikanske sanger Joan Baez har udsendt i solidaritet med Grup Yorum. 

Joan Baez skriver blandt andet: "At I nu fængsles er blot et bevis på, at jeres musik berører og bevæger mange mennesker. Det beviser, at I står fast på det, I tror på.” I solidaritet med ofrene for den massive politiske forfølgelse i Tyrkiet aflyste Joan Baez i juli måned en række koncerter, som var planlagt i Tyrkiet.  

(al./autonom infoservice)

_______________________

OBS. Om den generelle situation i Tyrkiet se under ”Korte Infos” på forsiden.

Relateret                                                            autonom infoservice: ”EU har solgt kurdernes sag”