Irans revolutionsvogtere ”Pasdaran” vinder indpas i Syrien

Mens Ruslands engagement i Syrien går ud på side om side med USA at spille en central strategisk rolle på den verdenspolitiske arena, så har det iranske præste- styre tilsyneladende andre planer.

Ifølge uafhængige kilder som for eksempel ”Reportere uden grænser”, dukker der stadigt hyppigere shiitiske symboler frem overalt i de syriske områder, som kontrolleres af Assad-regimet ... 

• Pengegaver til sunniter der er villige til at konvertere

I de syriske landområder sydligt for Aleppo føres der en intens konverterings- kampagne, der går ud på at uddele pengegaver til sunniter, der lader sig omvende til den shiitiske trosretning.

I gaden, hvor den sunnitiske Umajjaden- moske (Umayyad) ligger midt i Aleppos gamle bydel, vejede ifølge forskellige uafhængige iagttagere den shiitiske sorte fane, som tegn på ”sejrstogtet” for Assad- styrets shiitiske hjælpetropper.

Ifølge overleveringerne var det Kalif Jasid fra Umajjaden-dynastiet, som med sit hær i året 680 nedslagtede den shiitiske imam Hussein og hans 72 væbnede ledsagere. Dette slag blev på tros af et tilintetgørende nederlag, den centrale myte, der grundlagde den shiitiske trosretning. En begivenhed som hvert år markeres med sørgeprocessioner. Således fejrede de shiitiske militser i det erobrede Aleppo en slags revanche for nederlaget for omkring 1300 år siden...

Stater som Syrien, Irak, Saudi-Arabien og Tyrkiet er i deres nuværende udformning produkter af det 20. århundredes magtforskydninger i området, også som udløbere af den vestlige kolonialismes herredømme. Mens den religiøse identitet derimod er meget ældre.

• Irans politisk-religiøse mission i Syrien

Titusinder af shiitiske militsfolk kæmper i dag i Syrien på Teherans ordre – og alt tyder på, at de ikke kun kæmper for Assad-regimets magtpolitiske interesser. Irans præstestyre forsøger at udvide dets indflydelse i Mellemøsten.

Pasdaran er ikke underlagt den valgte iranske regering og modtager kun ordrer fra den øverste islamiske revolutions- leder, ayatollah Ali Khamenei (se billede tv).

I Pasdaran-militserne i Syrien kæmper ikke kun lejesoldater fra Afghanistan, men Pasdaran koordinerer deres militære fremstød med såvel Hizbollah fra Libanon som med de shiitiske ”folkemilitsenheder” fra Irak. Derfor bliver vigtige beslutninger i Irak og Libanon ifølge forskellige uafhængige kommentatorer kun vedtaget, hvis de billiges af de iranske Pasdaran. Ganske uafhængigt af, hvem der regerer i Bagdad eller Beirut.

Alt tyder på, at Syrien nu bliver den tredje stat, der kommer under Pasdarans ind- flydelsessfære. Skønt Pasdaran som regel agerer udenfor offentlighedens bevågenhed, fremkommer deres leder en sjælden gang med deres magtpolitiske ambitioner. Således erklærede den højtstående shiitiske præst og brigadegeneral Mehdi Taeb – chef for Pasdarans sikkerhedstjeneste og centrale strateg bag engagementet i Syrien på en pressekonference tilbage i januar 2013: ”Syrien er Irans 35. provins – og er samtidig en strategisk provins for os!”

“ 86 world countries stood and said the Syrian government should be changed and Bashar Assad should go, but they failed because Iran’s view was to the contrary, and they were eventually defeated, The US secretary of state has very explicitly acknowledged that they have failed and the scene has changed as desired by Iran and Hezbollah.” - Brigadegeneral Amir Ali Hajizadeh (*)

* (kilder: “Fars New Agency”, d. 19. december 2016 og “Naame Shaam’s report: IRAN IN SYRIA” , 2016 ). 

• Kun ca. 2 procent af den syriske befolkning er shia-muslimer 

I øjeblikket er den militære situation gunstig for Pasdaran og de af dem styrede militser, der hærger i de oprørskontrollerede områder i Syrien. Alligevel forekommer deres projekt om på sigt at skabe en shiitisk magtfaktor i Syrien temmelig afsindigt. Alene fordi der i Syrien kun er et meget lille mindretal, som bekender sig til den shiitiske trosretning:

Mens shiiterne er den største befolkningsgruppe i både Irak og Libanon, så udgør shiiterne kun omkring 2 procent af den syriske befolkning. Selv hvis Assad-regimets alawittiske trosretning (- en heterodoks shia-muslimsk strømning) af magtpolitiske grunde underlægger sig de iranske religiøse ambitioner, så ville den del af befolkningen stadig væk kun udgøre omtrent 13 procent.

Der er findes i dag flere tegn på en sådan udvikling af Assad-regimet. Således har Iran i flere år målrettet opkøbt ejendoms-komplekser i Damaskus . Som sikkerhed for Teherans sidste mange milliardlån har den syriske centralbank stillet store grund- arealer som sikkerhed. Shiitiske seminarer og moskeer tilbyder sunnitiske syrere stipendier og andre låneformer. Shiitiske seminarer og moskeer tilbyder sunnitiske syrere stipendier og andre låneformer.

Shiitiske militser blokerede de første evakueringsforsøg fra Aleppo

Det første evakueringsforsøg fra Røde Kors’s side, den 13. december 2016 der skulle evakuere de omkring 50.000 tilbageværende civile samt de ca. 5000 væbnede militsfolk gik i stå, da de iranske Pasdaran’er opstillede ekstra krav ifm. evakuering af Assad-tilhængere fra de to af oprørerne belejrede småbyer Kafraja og Fua i Idlib-provinsen.  

" Iran considers the Russian deal with opposition, facilitated by Turkey, a deal made without their knowledge and intended to sideline Iran," Syrian journalist Hadi Alabdallah tweeted Wednesday. "For this reason, Iran-backed militias [have] obstructed the evacuation of the injured since yesterday until now, highlighting Russia-Iran discord over Syria. " (kilde: ”Buisness Insider” , d. 14. december 2916) 

• Østaleppos befolkningen flygter fra russiske bombardementer , d. 13. december 2016 (Forstør ved at klikke på billedet): 

• Ifølge forskellige samstemmende skøn fra syriske aktivister fandtes der i Østaleppo indtil den 15. december 2016:

To grupper af religiøse sekterikere: ”Dshabhat Fatah al-Sham” / den tidligere "Nusra front" repræsenteret med omkring 150-250 militsfolk og ”Abu Omara” - jihadisterne med ca. 150 militsfolk. De største af de moderate væbnede grupper var ”Tadshammu Fustakim” med ca. 1500 militsfolk og ”al-Dsabha al-Shamija" med omkring 1000 væbnede militsfolk. Dertil kom flere hundrede væbnede aktivister fra resten af bydelsgrupperne samt en del væbnede kurdere.  (al. / autonom infoservice)

(Kilder: Det tyske magsin ”Der Spiegel”, printudgave, nr. 51/ 17.12. 2016 , ”Süddeutsche Zeitung”, nr. 290, 15. december 2016, TV-kanalerne ARD og ZDFs særudsendelser om/fra Aleppo).

                    ___________________________________________________________

PS.  Denne artikel vil blive fulgt op om nogle dage med et interview med Leila al-Shami, som er medforfatter til bogen “Burning Country”. Leila al-Shami har arbejdet som menneskerettighedsaktivist i Syrien og andre lande i Mellemøsten.  

     ___

Note

1) Den største økonomiske søjle i Pasdarans vidt forgrenede konglomerat af handelsvirksomheder og industrianlæg er byggekoncernen ’Chatam al-Anbija’, som ifølge officielle kilder har ca. 55.000 ansatte pasdaraner, samt folk fra de paramilitære enheder ”basidsher”. Koncernen startede oprindeligt med udbygning af vejnet og forskellige militæranlæg under krigen med Irak. Idag er Chatam en blandingskoncern med over 800 subvirksomheder og en skønnet årsomsætning på omkring syv milliarder dollars.  

   ___

Relateret

Et udpluk af tidligere artikler på

autonom infoservice

• ”Femme & Libre”: ”Vold mod kvinder er del af Irans lovgivning”
• Se også i artikel-arkivet om Iran hos autonom

         Syrien

• Syriens Demokratiske Styrker: ”Først IS, derefter Assad-regimet!”(2016)
• "Over 235.000 palæstinensere på flugt fra krigen i Syrien"(2013)
• "Mange af Syriens palæstinensere støtter opstanden mod Assad-regimet"
• Interview: "Venstrefløjsmodstand mod Assad-regimet"
• "Kvinderne i Syrien kæmper for deres rettigheder"